Klimaaftalen på affaldsområdet fra 16. juni 2020 kræver, at forbrændingskapaciteten i Danmark skal reduceres med 30 % i forhold til det aktuelle behov. Den indeholder to modeller for at nå dette mål. Det kan enten ske efter en plan, som KL laver, eller gennem en udbudsbaseret model.
Kravene til forbrændingsanlæggenes organisering afhænger af, hvilken model der ender med at blive gennemført, men kommunalt ejerskab er fortsat muligt i begge tilfælde. Dog må forbrændingsaktiviteten ikke ligge i forvaltningen, og anbefalingerne i statens ejerskabspolitik skal følges. Herudover gælder følgende krav:
Forbrændingssektorens nuværende organisering
Hovedparten af de kommunale forbrændingsanlæg er i dag organiseret som kommunale fællesskaber, også kaldet § 60-fællesskaber, da de er godkendt efter kommunestyrelseslovens § 60. Et § 60-fællesskab betragtes som en ”særkommune”, der er underlagt de samme regler som kommunerne. Alle fællesskaberne er organiseret som interessentskaber.
Selskabsgørelse
Affaldsforbrænding skal efter aftalen under alle omstændigheder udskilles fra kommunen.
Ved udbudsmodellen stilles der udtrykkeligt krav om selskabsgørelse. Det indebærer, at de nuværende § 60-fællesskaber skal omdannes fra interessentskaber til kapitalselskaber (typisk aktieselskaber).
Det er uafklaret, om KL-modellen giver mulighed for at opretholde interessentskaberne som organiseringsform, eller om der også her vil være krav om, at forbrændingsaktiviteterne placeres i kapitalselskaber.
Der er to modeller for at flytte aktiviteter fra et interessentskab til et aktieselskab:
Interessentskabet opløses, aktiver og passiver udloddes til ejerkommunerne, som derefter apportindskyder aktiver og passiver i et aktieselskab.
Interessentskabet etablerer et aktieselskab, som det ejer 100 %, og aktiver og passiver indskydes af interessentskabet ned i aktieselskabet. Dermed vil interessentskabet kunne bevares, hvilket fx er relevant, hvis det p.t. udøver andre aktiviteter end affaldsforbrænding.
Hvad kan kommuner og fællesskaber gøre allerede nu?
De kommunale forbrændingsanlæg kan allerede nu begynde at forberede sig på de nye rammer.
Aktiver og passiver
De aktiver og passiver, der skal udskilles eller omfattes af armslængdeprincippet, skal være klart identificeret og adskilt fra fællesskabets andre aktiviteter. De nye krav forudsætter altså en afklaring af, hvilke aktiviteter der er omfattet. Anlægskartoteket bør gennemgås, så det er opdateret. Bl.a. skal der tages højde for, at nogle kommuner får deres affald forbrændt uden at udnytte den tilsvarende varmekapacitet.
Kontrakter
Hvis en eksisterende kontrakt skal overdrages fra et I/S til et A/S, skal aftaleparten give samtykke. Alle eksisterende kontrakter skal derfor samles og gennemgås for at vurdere, om der er særlige bestemmelser om overdragelse. Derudover kan det være relevant at undersøge, om en kontrakt vedrører flere aktiviteter, så der måske vil være behov for at vurdere, om den kan deles i fremtiden. Vigtige områder i denne forbindelse er aftaler om forsikringer og it-licenser.
Ved indgåelse af nye kontrakter kan man med fordel indsætte en bestemmelse, så kontrakten kan overdrages – også til et aktieselskab – uden at det kræver samtykke.
Medarbejdere
Organisationsændringer kan skabe utryghed blandt medarbejderne. Det er godt at give løbende information om processen og få den forankret i fx MED-udvalget. Nogle gange kan det også være en god idé at sige, at der ikke er noget nyt at sige endnu, og hvornår man forventer at kunne komme med udmeldinger om fremtiden, eller hvad der skal ske, før man kan komme med yderligere informationer.
Finansiering
Forbrændingsanlæggene er typisk finansieret med lån i KommuneKredit. Der er i aftalen lagt op til, at eksisterende lån kan fortsætte til udløb, hvis kommunen opkræver garantiprovision. Regeringen vil indgå dialog herom med Kommissionen.
Nye lån skal optages på markedsvilkår. Kommunen vil kunne stille lånegaranti mod en markedsbestemt garantiprovision. På konkurrenceudsatte områder må en kommunal garanti højst omfatte 80 % af de enkelte udestående lån. Den aktuelle situation kan også give anledning til at foretage en generel vurdering af fællesskabets finansiering og den fremtidige strategi herfor.
Skattepligt
Hvis kapacitetsreduktionen bliver gennemført efter KL-modellen, og affaldsforbrænding fortsat kan organiseres i et § 60-fællesskab, vil lovgivningen ændres for at gøre interessentskaberne skattepligtige. Hvis aktiviteterne derimod placeres i aktieselskaber, vil skattepligt følge af selskabsskatteloven.
Uanset hvilken model det ender med, skal aktivernes indgangsværdier i den skattemæssige åbningsbalance fastsættes. Der er ofte udfordringer i forhold til afskrivning af anlægget, hvis der er forskel mellem den skattemæssige og den regulatoriske værdi af et anlæg. På vandområdet har dette givet anledning til en langvarig tvist. Her afgjorde Højesteret i 2018, at vandselskabernes aktiver skattemæssigt skulle fastsættes til et gennemsnit af den nedskrevne genanskaffelsesværdi og den nedskrevne anskaffelsesværdi. Det var den samme værdi, der indgik i indtægtsrammen (“POLKA-værdierne”).
Er vi det rigtige sted?
En proces med selskabsgørelse er en oplagt mulighed for at sætte “det lange lys” på og få drøftet fællesskabets status og prioriteringer i bestyrelsen og ejerkredsen. Denne drøftelse kan fx omfatte en overvejelse af, om fællesskabet har fokus på de rigtige aktiviteter, om det nu er tiden til at indgå i strategiske samarbejder, eller om der er fusionsmuligheder, der skal undersøges.