En ejeraftale fastsætter de væsentligste spilleregler mellem ejerne af et selskab, herunder hvilke regler, der skal gælde, når én af ejerne ønsker at sælge deres kapitalandele. I mindre selskaber er situationen ofte den, at ejerne af selskabet deltager i den daglige drift, fx som direktør eller almindelig ansat. I sidstnævnte situation kan der opstå en række problemstillinger, da man som ansat samtidig kan være omfattet af en række lønmodtagerbeskyttelsesregler, som ikke kan fraviges ved aftale.
Minoritetsejer og ansat sælger
Sagen handlede om en virksomhed, der var ejet af fire forskellige personer. Parterne havde indgået en ejeraftale, som bl.a. indeholdt en kundeklausul, der var gældende i to år efter udtrædelse af selskabet eller ophør af ansættelsesforhold. Den ene af ejerne var samtidig ansat som sælger i selskabet, men blev tilbudt medejerskab da han blev betragtet som en nøgleperson af selskabet.
På et tidspunkt opstod der uenighed mellem ejerne, hvilket førte til at den ene ejer, der ejede 10 % af selskabet og samtidig var ansat som sælger i selskabet, valgte at opsige sin stilling. Efter sin fratræden startede han en konkurrerende virksomhed og kontaktede flere tidligere kunder.
De tilbageværende ejere i selskabet hævdede, at det var i strid med kundeklausulen i ejeraftalen og lagde derfor sag an mod sælgeren med krav om betaling af konventionalbod svarende til fem gange sidste årsløn.
Retten: Sælger havde funktionærstatus
Retten bemærkede indledningsvist, at der i sælgerens ansættelseskontrakt var reference til funktionærloven, og at de arbejdsopgaver, som han udførte, var karakteristiske for en sælger, hvilket også gjaldt øvrige ansættelsesvilkår som fx bonus.
På baggrund af bevisførelsen lagde retten til grund, at sælgeren ikke var en del af ledelsen og ikke havde reel indflydelse på den daglige drift, da han fx ikke havde medarbejdere under sig eller deltog i ledermøderne i selskabet. Retten henviste i øvrigt til den beskedne ejerandel, som ikke gav mulighed for alene at øve afgørende indflydelse på væsentlige dispositioner i selskabet.
Derfor fastslog retten, at sælgeren både før og under sit ejerskab i selskabet havde haft en tjenestestilling, og at funktionærloven derfor fandt anvendelse. Kundeklausulen opfyldte ikke den dagældende funktionærlovs § 18 a, hvorfor den var ugyldig. Medarbejderen blev herefter frikendt for kravet om betaling af konventionalbod.
En konkret vurdering
Afgørelsen er i tråd med tidligere praksis og viser, at det altid er nødvendigt at foretage en helt konkret vurdering, når det skal vurderes, om en ansat minoritetsejer også er lønmodtager. Her kan man fx se på, om medejeren har reel indflydelse på den daglige drift, ejerandelens størrelse og relationens indholdsmæssige karakteristika.
Derudover viser afgørelsen, at det der afgør, hvorvidt en ansat medejer kan underlægges forpligtelser i ejeraftalen, der ikke er i overensstemmelse med ansættelsesretten, er om den ansatte reelt er pålagt forpligtelsen som medejer – eller om ansættelsen fortsat er det bærende element i relationen. I sidstnævnte tilfælde vil en ansats medejerskab af virksomheden ikke automatisk føre til, at præceptive ansættelsesretlige regler kan fraviges.