Virksomhedsoverdragelsesdirektivet har til formål at beskytte arbejdstagere i tilfælde af virksomhedsoverdragelse ved at sikre varetagelsen af arbejdstageres rettigheder. I Danmark er direktivet implementeret i virksomhedsoverdragelsesloven.
Virksomhedsoverdragelse forudsætter, at der er sket en overførsel af en økonomisk enhed, der bevarer sin identitet. Denne forudsætning kan også være opfyldt i tilfælde, hvor en overførsel involverer flere erhververe. Denne afgørelse tager stilling til, hvad der skal ske med en medarbejder i en situation, hvor vedkommendes arbejde efter overdragelsen er fordelt mellem to erhververe.
Den konkrete sag
Sagen omhandlede en medarbejder, der var ansat ved en rengøringsvirksomhed. Virksomheden var ansvarlig for rengøring og vedligeholdelse i en by, og opgaven var fordelt på tre delkontrakter. I forbindelse med et udbud af alle delkontrakterne tabte den eksisterende leverandør opgaven. De tre delkontrakterne blev fordelt mellem to andre leverandører.
Medarbejderen hos den tidligere leverandør havde været beskæftiget som projektleder på alle delkontrakterne, som nu var overført og fordelt mellem de to erhververe.
Den tidligere leverandør var af den opfattelse, at den ansatte projektleder var blevet virksomhedsoverdraget til den af de to erhververe, som havde overtaget to af delkontrakterne, svarende til cirka 85 % af projektlederens arbejde. Denne erhverver afviste imidlertid, at der var tale om virksomhedsoverdragelse.
Den forelæggende ret var af den opfattelse, at der var sket overførsel af en økonomisk enhed, som havde bevaret sin identitet. Spørgsmålet til EU-Domstolen var derfor, hvordan den ansatte projektleders ansættelsesforhold skulle håndteres, når forskellige dele af en virksomhed overføres samtidig til flere erhververe, og når den ansatte havde været beskæftiget med alle de overførte delkontrakter.
Overførsel på pro rata-basis
EU-Domstolen udtalte indledningsvist med henvisning til direktivets formål, at overførsel af rettigheder og pligter i henhold til en arbejdskontrakt gælder, uanset om der er tale om en overførsel, der involverer flere erhververe.
Herefter udtalte EU-Domstolen, at der ved virksomhedsoverdragelse til flere erhververe skulle ske opdeling af arbejdskontrakten på pro rata-basis – altså en forholdsmæssig fordeling af rettigheder og forpligtelser – selvom dette betød, at medarbejderen måtte overgå til to deltidskontrakter hos de to erhververe.
Metoden til opdeling af ansættelsesforholdet mellem flere erhververe
EU-Domstolen overlod det herefter til den nationale domstol at fastsætte metoden til opdeling af arbejdskontrakten imellem de to erhververe.
EU-Domstolen udstak dog visse retningslinjer for, hvordan en sådan opdeling kunne finde sted. Der kunne fx tages hensyn til den økonomiske værdi af de delkontrakter, som medarbejderen var tilknyttet, eller til den tid, som medarbejderen rent faktisk brugte på hver delkontrakt.
Det blev samtidig udtalt, at opdelingen skulle være praktisk mulig, og at den ikke måtte medføre forringelse af medarbejderens arbejdsvilkår eller på anden måde være til skade for varetagelsen af arbejdstagers rettigheder. I tilfælde af at en sådan opdeling viser sig at være umulig eller til skade for arbejdstagers rettigheder, kan den eventuelle opsigelse af ansættelsesforholdet anses for at være sket på initiativ af erhververen eller erhververne, selv om det er medarbejderen selv, der har sagt op.
Rimelig balance mellem beskyttelsen af arbejdstagers og erhververnes interesser
Dommen er interessant, eftersom EU-Domstolen slår fast, at overdragelse af medarbejderes ansættelsesforhold skal ske på pro rata-basis, når der er tale om en virksomhedsoverdragelse med flere forskellige erhververe. Efter EU-Domstolens opfattelse gør denne løsning det muligt at sikre en rimelig balance mellem beskyttelsen af arbejdstagers interesser og beskyttelsen af erhververnes interesser. Arbejdstageren sikres ved, at rettighederne i dennes arbejdskontrakt varetages, mens erhververne ikke pålægges forpligtelser, der overstiger dem, som den pågældende overførsel indebærer.
Læs dommen fra EU-Domstolen