I 2018 Region Midtjylland indgik på vegne af landets kommuner og regioner en rammeaftale vedrørende levering af software til brug for telemedicin. Rammeaftalen, der var opdelt i to delaftaler, blev indgået med henholdsvis tre og fem leverandører, herunder de to klagere Tunstall A/S og Tunstall Health A/S. Tildeling under rammeaftalerne skulle ske ved direkte tildeling ved brug af de oprindelige tilbud, herunder de oprindelige priser.
Efter tildelingen af rammeaftalen, men forud for tildelingen af de første aftaler, ønskede Tunstall og Tunstall Health med henvisning til rammeaftalens bestemmelser om prisregulering at sænke sine priser som følge af et generelt fald i licenspriserne. Regionen afslog anmodningen herom på grund af manglende dokumentation for sammenhængen mellem faldet i licenspriserne og den software, der skulle leveres i henhold til rammeaftalen.
Region Nordjylland og Region Sjælland tildelte efterfølgende i alt fire aftaler til en tredje leverandør, CGI, i henhold til rammeaftalen. Tunstall og Tunstall Health klagede over tildelingsbeslutningerne og mente, at regionerne ved tildelingen burde have lagt de regulerede priser til grund og dermed tildelt aftalerne til Tunstall og Tunstall Health.
Afvisning af klagen
Regionerne gjorde under sagen gældende, at klagenævnet skulle afvise klagen, da klagenævnet ikke har kompetence til at behandle spørgsmål om kontraktretlige forhold.
Klagenævnet tog regionernes påstand til følge og afviste klagen, da den efter klagenævnets opfattelse ikke handlede om regionernes overtrædelse af udbudsreglerne, men om forståelsen af rammeaftalens bestemmelser om prisregulering.
Læs kendelsen hos Klagenævnet for Udbud
Klagenævnets kompetence
Det er ikke overraskende, at klagenævnet vælger at afvise sagen, der handler om forståelsen af rammeaftalens bestemmelser om prisregulering. Kendelsen er en erindring om, at klagenævnet som udgangspunkt ikke kan tage stilling kontraktretlige spørgsmål og dermed ikke udgør et alternativ til domstolene vedrørende disse spørgsmål.
Klagenævnet kan dog undtagelsesvis behandle sager, der omhandler forståelsen af kontrakten. Det gælder i sager, hvor der foretages ændringer af kontrakten, fx i medfør af ændringsklausuler eller ved ordregivers undladelse af at gøre misligholdelse gældende. I disse tilfælde vil klagenævnet kunne tage stilling til, om ændringen udgør en grundlæggende ændring, der forpligter ordregiver til at gennemføre et nyt udbud i overensstemmelse med udbudsreglerne.
Klagenævnet bemærker da også, at klagenævnet, hvis der var nedlagt påstand herom, ville kunne tage stilling, hvorvidt regionernes afvisning af prisreguleringen udgjorde en grundlæggende ændring af rammeaftalen.
Præcision ved udarbejdelse af kontrakten
Normalt vil en leverandør ikke have interesse i at sænke sine priser. Det kan undtagelsesvist være tilfældet, hvis der – som i ovennævnte sag – er tale om en rammeaftale med flere leverandører, og tildeling af aftaler sker ved direkte tildeling.
Herudover ses det ofte, at leverandøren pålægges en pligt til at justere sine priser i nedadgående retning. Det kan fx være tilfældet, hvis leverandøren generelt sænker sine listepriser eller, hvis leverandøren sænker prisen over for andre kunder ('most favoured customer'-klausuler).
Det må derfor anbefales, at det klart og tydeligt fremgår af en prisreguleringsbestemmelser, i hvilke tilfælde leverandøren er berettiget – og eventuelt er forpligtet – til at ændre sine priser, og hvilke former for dokumentation man som kunde/ordregiver kræver i den forbindelse.
Tvister med leverandøren om forståelsen af bestemmelsen vil i så fald i vidt omfang kunne undgås. Som ordregiver vil man også kunne undgå klager fra andre leverandører om overtrædelser af udbudsreglerne.