Vi har gennemgået den seneste praksis om aktindsigt og giver dig her et sammendrag af de nyeste relevante udtalelser.
Denne nyhed er den seneste i en artikelserie, hvor Horten giver dig en update på den nyeste praksis om aktindsigt, herunder om aktindsigt i disciplinære reaktioner og bestyrelsesmødeprotokoller. Nederst i artiklen finder du links til vores tidligere nyheder med praksisopdateringer samt vores webinarserie om emnet.
Folketingets Ombudsmand: Journalists anmodning om oversigt over de 80 bedst lønnede statsansatte i 2024 opfyldte ikke betingelserne for dataudtræk
En journalist anmodede Medarbejder- og Kompetencestyrelsen om aktindsigt i en oversigt over de 80 bedst lønnede statsansatte i 2024.
Medarbejder- og Kompetencestyrelsen afslog anmodningen, idet styrelsen ikke var i besiddelse af oversigten. En udarbejdelse af oversigten ville indebære et stort ressourceforbrug, da udarbejdelsen blandt andet ville kræve flere forskellige dataudtræk, sammenstilling af forskellige data samt validering af personoplysninger. Da udarbejdelsen derfor ikke kunne foretages ved få og enkle kommandoer, kunne der ikke udarbejdes en oversigt i medfør af offentlighedslovens § 11 om dataudtræk. Desuden gav styrelsen ikke aktindsigt efter meroffentlighedsprincippet.
Journalisten klagede over afslaget til Folketingets Ombudsmand. Journalisten anførte, at anmodningen burde imødekommes, fordi Medarbejder- og Kompetencestyrelsen havde imødekommet journalistens anmodninger i 2022 og 2023, og fordi ressourcekravet måtte være lempet ved journalisters aktindsigtsanmodninger.
På baggrund af de nødvendige dataudtræk og det estimerede ressourceforbrug vurderede Ombudsmanden, at betingelsen om "få og enkle kommandoer" i offentlighedslovens § 11 ikke var opfyldt. Ombudsmanden udtalte også, at der ikke kunne gives aktindsigt efter princippet om meroffentlighed i offentlighedslovens § 14, selvom anmodningen var indgivet af et massemedie. Styrelsens udarbejdelse af lignende dataudtræk til journalisten i 2022 og 2023 havde desuden ikke betydning.
Læs Folketingets Ombudsmands udtalelse i FOB 2024-27 af 11. december 2024
Folketingets Ombudsmand: Kunstfond kunne ikke afslå anmodning om aktindsigt efter chikanebestemmelse
En borger søgte om aktindsigt hos Statens Kunstfond i en oversigt over en bestemt kunstners ansøgninger. Borgeren søgte også om partsaktindsigt i den pågældende kunstners høringssvar til Statens Kunstfond.
Statens Kunstfond afslog begge anmodninger. Vedrørende anmodningen om aktindsigt i kunstnerens ansøgninger afviste Kunstfonden med henvisning til chikanebestemmelsen i den dagældende offentlighedslovs § 9, stk. 2, nr. 2. Kunstfonden lagde til grund, at der forelå et uvenskab mellem borgeren og kunstneren. Uvenskabet medførte, at aktindsigtsanmodningen var et udtryk for chikane. Kunstfonden afviste delvist anmodningen om partsaktindsigt efter forvaltningslovens § 15 b, nr. 5, idet en udlevering af høringssvaret kunne føre til yderligere konflikt og dermed skade af private interesser.
Ombudsmanden vurderede, at Kunstfonden ikke alene på grund af uvenskabet kunne give afslag på anmodningen om aktindsigt i kunstnerens ansøgninger ud fra chikanebestemmelsen. Kunstfonden skulle derimod påvise, at anmodningen var et "klart tilfælde af misbrug" for at begrunde afvisningen i chikanebestemmelsen. Ombudsmanden udtalte desuden, at praksis efter bestemmelsen var restriktiv.
Vedrørende det delvise afslag på partsaktindsigt udtalte Ombudsmanden, at Kunstfonden ikke efter forvaltningslovens § 15 b, nr. 5, kunne undtage dele af høringssvaret, da der ikke var risiko for, at private interesser ville lide skade.
Læs Folketingets Ombudsmands udtalelse i FOB 2024-28 af 18. december 2024
Folketingets Ombudsmand: Forsvarsministeriet har for lang sagsbehandlingstid i aktindsigtssager
Efter flere klager fra blandt andet journalister undersøgte Ombudsmanden sagsbehandlingstiden i Forsvarsministeriet vedrørende aktindsigtssager.
Undersøgelsen viste, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid var steget fra 13,5 arbejdsdage i 2023 til 24,9 arbejdsdage i 1.-3. kvartal af 2024. Samtidig var andelen af sager, som var færdigbehandlet inden for 7 arbejdsdage, faldet fra 49,1 % i 2023 til 37,4 % i 1.-3. kvartal af 2024. Derudover var 18,6 % af sagerne i 1.-3. kvartal af 2024 blevet færdigbehandlet efter mere end 40 dage.
Ombudsmanden konkluderede, at Forsvarsministeriets sagsbehandlingstider i 2024 i førsteinstanssager ikke var forenelige med fristerne i offentlighedslovens § 36, stk. 2. Desuden konstaterede Ombudsmanden, at en væsentlig andel af Forsvarsministeriets klagesager i 2024 havde en sagsbehandlingstid, som var længere end 20 arbejdsdage, hvilket er udgangspunktet efter offentlighedslovens § 37, stk. 3.
Ombudsmanden udtalte, at Forsvarsministeriets sagsbehandlingstid samlet set var utilfredsstillende lang. Desuden fandt Ombudsmanden, at Forsvarsministeriets iværksatte tiltag ville medføre en meget lang periode med utilfredsstillende lange sagsbehandlingstider. Ombudsmanden henstillede derfor, at Forsvarsministeriet overvejede at iværksætte yderligere tiltag med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne.
Læs Folketingets Ombudsmands udtalelse af 19. december 2024
Folketingets Ombudsmand: Myndigheder kan ikke generelt undlade at ekstrahere forkerte oplysninger
En journalist anmodede Udbetaling Danmark om aktindsigt i en række dokumenter, herunder en konsekvensanalyse om databehandling (DPIA) vedrørende kontroller med sociale ydelser.
Udbetaling Danmark undtog dokumenterne fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 23, stk. 1, nr. 1, da der var tale om interne dokumenter. Dog blev en række oplysninger udleveret efter ekstraheringspligten i offentlighedslovens § 28, stk. 1, 1. pkt., da der var tale om relevante oplysninger om sagernes faktiske grundlag. Visse oplysninger af faktisk karakter blev ikke udleveret, da der var tale om forkerte oplysninger, som Udbetaling Danmark derfor vurderede som irrelevante og dermed ikke ekstraheringspligtige.
Ombudsmanden udtalte, at de forkerte oplysninger som udgangspunkt var relevante for sagen efter offentlighedslovens § 28, da de indgik i den endelige version af konsekvensanalysen. Desuden udtalte Ombudsmanden, at et væsentligt formål med ekstraheringspligten er at give offentligheden mulighed for at kontrollere myndighedernes faktiske grundlag for deres afgørelser. Dette kontrolhensyn kan ikke varetages, hvis myndighederne generelt kan undlade at ekstrahere forkerte, forældede eller upræcise oplysninger, som er indgået i det faktiske grundlag for en afgørelse.
Læs Folketingets Ombudsmands udtalelse i FOB 2025-2 af 27. februar 2025
Folketingets Ombudsmand: 88 anmodninger om aktindsigt til samme myndighed kunne betragtes som én anmodning
En gruppe personer anmodede Justitsministeriet om aktindsigt i en række dokumenter på en sag om evaluering af kredsråd.
Justitsministeriet afviste anmodningen efter offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 1, da behandlingen ville indebære et uforholdsmæssigt ressourceforbrug. Justitsministeriet udleverede sammen med afvisningen en dokumentliste over sagens akter og anførte, at afslaget ikke var til hinder for, at gruppen søgte aktindsigt på ny og præciserede sin anmodning.
En uge senere sendte gruppen 88 anmodninger om aktindsigt i dokumenterne på listen. Justitsministeriet meddelte herefter på ny afslag på aktindsigt efter offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 1, da også denne behandling ville medføre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug.
Ombudsmanden udtalte, at der ifølge forarbejderne til offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 1, kan være tilfælde, hvor flere anmodninger om aktindsigt til samme myndighed skal betragtes som én anmodning. I denne sag vurderede Ombudsmanden, at der ikke var udsigt til, at en nærmere undersøgelse ville tilsidesætte Justitsministeriets vurdering af, at de 88 anmodninger kunne anses for én samlet anmodning.
Læs Folketingets Ombudsmands udtalelse i FOB 2025-3 af 4. marts 2025
Folketingets Ombudsmand: It-tilsynet var kompetent myndighed ved aktindsigt i dokumenter modtaget fra Skatteforvaltningen
DR anmodede om aktindsigt i en række dokumenter, som It-tilsynet havde modtaget fra Skatteforvaltningen til brug for tilsyn med Skatteforvaltningen.
It-tilsynet realitetsbehandlede ikke en del af anmodningen, idet tilsynet anførte, at Skatteforvaltningen var rette myndighed til at træffe afgørelse om aktindsigt i dokumenterne. Det skyldtes, at der var tale om dokumenter, som It-tilsynet havde modtaget fra Skatteforvaltningen i kontrol- og tilsynsøjemed.
Ombudsmanden undersøgte spørgsmålet om, hvilken myndighed der er kompetent efter offentlighedslovens § 36, stk. 1. Til brug for undersøgelsen indhentede ombudsmanden blandt andet en udtalelse fra Justitsministeriet.
Ombudsmanden udtalte, at offentlighedslovens § 36, stk. 1, skulle fortolkes i overensstemmelse med sin ordlyd. Det er således den myndighed, som aktindsigtsanmodningen retter sig til, der skal træffe afgørelse, når anmodningen angår dokumenter, som ikke indgår i en afgørelsessag, og som er sendt fra en myndighed til en anden som led i kontrol eller tilsyn (hvorved dokumenterne er i begge myndigheders besiddelse). Derfor skulle It-tilsynet træffe afgørelse om aktindsigt, da anmodningen om aktindsigt var rettet til tilsynet.
Læs Folketingets Ombudsmands udtalelse i FOB 2025-4 af 11. marts 2025
Ankestyrelsen: Aktindsigt i diskretionær advarsel
En borger anmodede Haderslev Kommune om aktindsigt i en skoleleders personalesag, herunder tidligere advarsler. Haderslev Kommune gav delvist afslag på anmodningen.
Borgeren klagede herefter til Ankestyrelsen. Styrelsen vurderede, at en diskretionær reaktion ikke er omfattet af begrebet "disciplinær reaktion" efter offentlighedslovens § 21, stk. 3, 3. pkt. Det skyldes, at bestemmelsens anvendelsesområde vedrører tilfælde, hvor der er iværksat en formel disciplinærforfølgning. Bestemmelsen omfatter derimod ikke diskretionære reaktioner.
Ankestyrelsen udtalte herefter, at Haderslev Kommune ikke havde undtaget dokumenter eller oplysninger fra aktindsigt i strid med offentlighedsloven.
Læs Ankestyrelsens udtalelse af 5. december 2024
Miljø- og Fødevareklagenævnet: Hillerød Service A/S' delvise afslag på aktindsigt i honoraroverslag
Klager anmodede Hillerød Service A/S om aktindsigt i et honoraroverslag for gennemførelse af en advokatundersøgelse af potentielle uregelmæssigheder i Hillerød Forsyning-koncernen. Hillerød Service A/S gav delvist afslag på anmodningen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at de ikke havde kompetence til at behandle klagen efter miljøoplysningsloven. Det skyldes, at honoraroverslaget angik oplysninger om vilkår, betingelser og priser for advokatbistand til undersøgelse af uregelmæssigheder af økonomisk og administrativ karakter. Overslaget udgjorde derfor ikke miljøoplysninger efter miljøoplysningsloven, da oplysningerne ikke indgik, påvirkede eller kunne påvirke miljøelementer, jf. miljøoplysningslovens § 3.
Desuden vurderede Miljø- og Fødevareklagenævnet, at Hillerød Service A/S ikke var et vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 14, stk. 1. Derfor kunne afgørelser om aktindsigt i Hillerød Service A/S' oplysninger og dokumenter efter offentlighedsloven ikke påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet efter vandsektorlovens § 26, stk. 3.
Læs Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 26. november 2024
Miljø- og Fødevareklagenævnet: Hedensted Kommunes delvise afslag på aktindsigt i materiale vedrørende afledning af tagvand
Klager anmodede Hedensted Kommune om aktindsigt i alt materiale vedrørende afledning af tagvand fra en adresse i Hedensted. Hedensted Kommune gav delvist afslag på anmodningen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at anmodningen skulle behandles efter miljøoplysningsloven, da der var tale om miljøoplysninger. Oplysningerne vedrørte afledning af tag- og overfladevand, som er en aktivitet, der påvirker eller kan påvirke enkelte miljøelementer, jf. miljøoplysningslovens § 3, nr. 1, jf. nr. 3.
Desuden udtalte Miljø- og Fødevareklagenævnet, at en sagsbehandlernote og to e-mails ikke kunne undtages fra aktindsigt efter 1985-offentlighedslovens § 7, da de var udleveret til udenforstående, fordi kommunen ved en fejl havde udleveret dem til klageren og ikke taget skridt for at rette op på fejlen.
Læs Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 29. januar 2025
Webinarserien 'Seneste nyt om aktindsigt'
Klik her, og se det seneste webinar i serien
Tidligere updates om aktindsigt
Her er seneste praksis om aktindsigt - december 2024
Her er seneste praksis om aktindsigt - september 2024
Her er seneste praksis om aktindsigt - marts 2024
Her er seneste praksis om aktindsigt - december 2023
Her er seneste praksis om aktindsigt - september 2023
Her er seneste praksis om aktindsigt - maj 2023
Her er seneste praksis om aktindsigt - juni 2022
Her er seneste praksis om aktindsigt - marts 2022
Her er seneste praksis om aktindsigt - oktober 2021
Her er seneste praksis om aktindsigt - april 2021
Her er seneste praksis om aktindsigt - januar 2021
Her er seneste praksis om aktindsigt - oktober 2020
Her er seneste praksis om aktindsigt - juli 2020
Her er seneste praksis om aktindsigt - april 2020
Her er seneste praksis om aktindsigt - januar 2020