Klagenævnet for Udbud har i en kendelse fra den 10. september 2020 truffet afgørelse i en sag, hvor klager gjorde gældende, at PostNord havde handlet i strid med reglerne i tilbudsloven i forbindelse med en kontraktindgåelse. 

Sagen omhandler en begrænset licitation, som blev gennemført af PostNord (en del af kendelse går faktisk på hvem, der var rette indklagede) vedrørende opførelsen af en ny distributionshub. PostNord valgte på baggrund af de tre indkomne tilbud at annullere licitationen. I stedet indgik PostNord kontrakt med en 4. virksomhed, som PostNord havde indhentet tilbud fra allerede under planlægningen af byggeriets opførelse.

Usaglig annullation?

Klager nedlagde påstand om, at PostNords annullation var usagligt, da PostNord efter klagers opfattelse alene annullerede licitationen for at vælge en leverandør, der ikke havde deltaget i licitationen. Heroverfor  anførte PostNord, at:

  • PostNord ikke er omfattet af tilbudslovens regler og
  • annullationen var baseret på budgetmæssige hensyn og dermed saglig.

Efter henvisning til Klagenævnets faste praksis fandt Klagenævnet, at der ikke var grundlag for at antage, at de budgetmæssige hensyn ikke reelt lå til grund for annullationen, hvorfor der heller ikke var grundlag for at fastslå, at annullationen var i strid med ligebehandlingsprincippet eller i øvrigt usaglig.

Det er interessant, at Klagenævnet i forbindelse med behandlingen af påstanden ikke tager stilling til, hvorvidt PostNord er et offentligretligt organ omfattet af tilbudslovens regler, idet det må have afgørende betydning for hvilke regler, der regulerer PostNords annullation og dermed også om Klagenævnet for Udbud har kompetence til at behandle spørgsmålet.

Dette blev dog aldrig sat på spidsen, da Klagenævnet fandt, at annullationen ikke var i strid med ligebehandlingsprincippet eller i øvrigt var usaglig. 

Pligt til at afholde en offentlig eller begrænset licitation

Klager nedlagde i sagen bl.a. påstand om, at PostNord var forpligtet til at afholde en offentlig eller begrænset licitation forud for kontraktindgåelse. Heroverfor anførte PostNord, at PostNord ikke er omfattet af tilbudslovens regler, da PostNord ikke er et offentligretligt organ.

For så vidt angår denne påstand henviste Klagenævnet "blot" til bekendtgørelse nr. 817 af 23. august 2005 om visse udbyderes anvendelse af underhåndsbud. I henhold til denne bekendtgørelse gælder loftet på antal underhåndsbud og den økonomisk tærskelværdi for underhåndsbud ikke for offentligretlige organer. Klagenævnet slog dog fast, at Klagenævnet ikke ved kendelsen havde taget stilling til, hvorvidt PostNord rent faktisk var et offentligretligt organ eller ej.

Klagenævnets kendelse skal her formentlig forstås på følgende måde: Allerede fordi offentligretlige organer i henhold til bekendtgørelse kan anvende proceduren underhåndsbud for kontrakter med en værdi helt op til tærskelværdien for EU-udbud, var det ikke relevant at tage stilling om, PostNord var et offentligretligt organ. Hvis PostNord var et offentligt organ omfattet af tilbudsloven, ville PostNord således være berettiget til at anvende proceduren underhåndsbud til op til tærskelværdien for EU-udbud og dermed ikke forpligtet til at afholde enten en offentlig eller begrænset licitation.

Læs kendelse fra Klagenævnet for udbud

kontakt

Anne-Sophie Kämpf Svane

Specialistadvokat

Anders Jakobsen

Advokatfuldmægtig