Arbejdsskadesikringsloven opstiller krav til, hvornår en skade kan anerkendes som en arbejdsskade. Først og fremmest skal der være tale om en ansættelse, hvorefter der udføres arbejde i Danmark for en arbejdsgiver. Dernæst skal skaden være sket under arbejdets udførelse samt på grund af arbejdet eller forholdene, som arbejdet foregår under.
Befordring mellem hjem og arbejdsplads er som udgangspunkt ikke omfattet af arbejdsskadesikringsloven, da der er tale om almindelig daglig transport til og fra arbejde, som arbejdsgiveren ikke har nogen indflydelse på. Befordringen vil dog i visse tilfælde være omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Dette er blandt andet tilfældet ved tilkaldevagt, eller når befordringen efter en konkret vurdering må anses som et led i arbejdet eller overvejende i virksomhedens interesse.
Højesteret: Befordringen var ikke overvejende i virksomhedens interesse
I den konkrete sag pådrog en medarbejder sig en skade i et trafikuheld på vej til et midlertidigt arbejdssted. Medarbejderen var ansat som vikar hos et vikarbureau og havde midlertidigt arbejde på et sygehus.
Ansættelsen hos vikarbureauet var betinget af, at medarbejderen havde egen bil, som vedkommende kunne transportere sig i, da man ofte ville blive indkaldt til arbejde med kort varsel. Medarbejderen modtog skattefri kørselsgodtgørelse.
Medarbejderen blev dog ikke tilkaldt af sin arbejdsgiver den pågældende dag, og kørsel kunne derfor ikke anses for omfattet af undtagelsen om tilkaldevagt. Højesteret bemærkede desuden på denne baggrund, at medarbejderen kunne have valgt en anden transportform, hvis blot vedkommende mødte til tiden.
Højesteret mente ikke, at det forhold, at det var en betingelse for ansættelsen, at medarbejderen havde egen bil, og at medarbejderen modtog skattefri kørselsgodtgørelse, indebar, at ansættelsesforholdet eller hensynet til virksomhedens interesser kunne anses for at have haft indflydelse på befordringen den pågældende dag.
Højesteret fandt derfor, at befordringen og den påførte skade ved ulykken ikke var omfattet af arbejdsskadesikringsloven.
EU-Domstolen om arbejdstidsdirektivet
I sagen blev der henvist til en dom fra EU-Domstolen, som vedrørte udtrykkene ”arbejdstid” og ”hviletid” i arbejdstidsdirektivet. Hertil bemærkede Højesteret, at der ikke nogen steder er holdepunkter for, at det skal have betydning for retten til erstatning mv. for en arbejdsskade, om tilskadekomsten sker under forhold, der efter direktivet har karakter af arbejdstid.
Dommens betydning for fastlæggelse af arbejdstidsbegrebet kunne således ikke føre til en anden forståelse af arbejdsskadesikringslovens anvendelsesområde.
Betydning for arbejdsskade-sikringslovens anvendelsesområde
Dommen er interessant, da den netop tager stilling til arbejdsskadesikringslovens anvendelsesområde, for så vidt angår befordring mellem hjem og arbejdsplads. Afgørelsen illustrerer blandt andet, at der skal en del til for, at befordring mellem hjem og arbejdsplads kan anses for at være overvejende i virksomhedens interesse, således at befordringen omfattes af arbejdsskadesikringsloven. Desuden må man kigge på den konkrete befordring på den pågældende dag.
Da der ikke var tale om tilkald den pågældende dag, og da de øvrige forhold vedrørende ansættelsen heller ikke indebar, at ansættelsesforholdet eller hensynet til virksomhedens interesser havde haft indflydelse på befordringen den pågældende dag, kunne befordringen ikke omfattes af arbejdsskadesikringsloven. Det forhold, at egen bil var en betingelse for ansættelsen, og at medarbejderen fik skattefri kørselsgodtgørelse fra arbejdsgiveren, var altså ikke tilstrækkeligt til, at befordringen kunne anses for overvejende at være sket i arbejdsgiverens interesse.
Læs højesteretsdommen her:
Højesterets dom afsagt onsdag den 10. februar 2021