Arbejdsretten har netop afgjort, at en arbejdsgiver var forpligtet til at betale løn under sygdom til en medarbejder, der var blevet overfaldet og stukket flere gange med en kniv. Retsformanden fandt ikke, at det var tilstrækkeligt bevist, at sygdommen var selvforskyldt.

Sygedagpengeloven indeholder en bortfaldsregel, hvorefter en lønmodtager ikke har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiver, hvis lønmodtageren har pådraget sig sygdommen ved forsæt eller grov uagtsomhed.

Som udgangspunkt har en lønmodtager ret til sygedagpenge fra arbejdsgiver, hvis beskæftigelseskravet i sygedagpengelovens § 30 er opfyldt. Denne ret kan dog bortfalde i medfør af § 23 stk. 1, nr. 1, hvis lønmodtagerens sygdom er selvforskyldt. I så fald vil lønmodtageren kunne få udbetalt sygedagpenge fra kommunen.

Retsformanden: Ikke bevis for selvforskyldt sygdom

I den konkrete sag pådrog en medarbejder sig skaden, da han om natten blev overfaldet og stukket med kniv seks gange i benet. Arbejdsgiveren mente, at der var tale om selvforskyldt sygdom, da medarbejderen havde befundet sig sammen med et bandemedlem. De havde aftalt at mødes med den gruppe, der overfaldt medarbejderen. Arbejdsgiveren havde derfor undladt at betale sygedagpenge med henvisning til sygedagpengelovens § 23 stk. 1, nr. 1.

Retsformanden lagde til grund, at medarbejderen ud fra bevisførelsen ikke kunne anses for at have handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Retsformanden anførte dog, at der var udvist uforsigtighed fra medarbejderens side, men at hans ageren ikke udgjorde grov uagtsomhed, som det i praksis kræves, hvis sygdommen skal kunne betragtes for selvforskyldt i medfør af sygedagpengelovens bestemmelser.

Arbejdsretten fandt herefter, at det ikke var godtgjort, at sygdommen var selvforskyldt, og arbejdsgiveren var derfor forpligtet til at betale sygedagpenge til medarbejderen.

Tvivlstilfælde ved slagsmål

Det påhvilede medarbejderen at føre bevis for, at han ikke havde pådraget sig sygdommen ved forsæt eller grov uagtsomhed.

Retsformanden fandt imidlertid efter en samlet vurdering, at medarbejderen havde ført bevis for, at sygdommen ikke var selvforskyldt. Dog fandt retsformanden også, at spørgsmålet om medarbejderens ret til løn under sygdom havde givet anledning til en sådan tvivl, at arbejdsgiveren ikke blev pålagt nogen bod for overenskomstbrud.

Hvad viser afgørelsen?

Afgørelsen bidrager som fortolkningselement i sager vedrørende sygefravær på grund af skader efter slagsmål og lignende, og viser at det beror på en konkret vurdering af de faktiske omstændigheder, om der foreligger uagtsomhed eller forsæt i denne type tilfælde. I den konkrete sag udtalte retsformanden, at medarbejderen havde udvist uforsigtighed, men at dette var ikke nok til at betragte sygdommen som selvforskyldt i medfør af § 23 stk. 1, nr. 1.