Det følger af reglerne i arbejdsmiljøloven, at arbejdsgiver skal sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres på en måde, som er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlig.
Har arbejdsgiveren ikke iagttaget disse pligter, kan arbejdsgiveren ifalde et ansvar over for en medarbejder, som måtte komme til skade i forbindelse med udførelsen af arbejdet.
Arbejdsgiveren kan imidlertid også ifalde et principalansvar og dermed blive erstatningsansvarlig for en ulykke, der er sket som følge af en anden medarbejders ansvarspådragende handling, selvom arbejdsgiveren ikke selv har handlet ansvarspådragende.
Medarbejder faldt i forbindelse med teambuildingarrangement
Sagen angik en medarbejder, der deltog i et teambuildingarrangement, hvor én af øvelserne indebar, at gruppen skulle lave en opstilling med henblik på at blive fotograferet. Der var ingen instruktører til stede, og medarbejderne havde ikke på forhånd fået instruktioner om, hvordan pågældende øvelse skulle udføres. Gruppen valgte, at en medarbejder skulle stå på kollegernes hænder. På vejen ned faldt medarbejderen bagover og slog hovedet.
Formålet med arrangementet var at have en sjov dag med fokus på sammenholdet blandt medarbejderne. Der var mødepligt til arrangementet, men medarbejderne kunne undlade at deltage i de enkelte øvelser. Arbejdsgiveren havde hyret et eksternt eventbureau til at stå for arrangementet.
Medarbejderen rettede et erstatningskrav mod sin arbejdsgiver og gjorde gældende, at arbejdsgiveren var ansvarlig for, at arrangementet ikke var afviklet forsvarligt.
Vestre Landsret frifinder arbejdsgiver
Landsretten kom efter en samlet vurdering frem til, at arbejdsgiveren ikke havde handlet ansvarspådragende ved ikke at have sikret yderligere instruktion, tilsyn eller planlægning i forbindelse med udførelsen af øvelserne.
Landsretten lagde vægt på, at der var tale om simple og ufarlige øvelser, og hverken den forudgående orientering eller beskrivelsen af opgaverne lagde op til risikable løsninger, som krævede nærmere forudgående instruktion.
Desuden fandt landsretten, at det ikke var påregneligt for arbejdsgiveren, at gruppen af medarbejdere ville løse opgaven på en så risikabel måde, som gjort.
Landsretten fandt ikke, at arbejdsgiveren kunne blive erstatningsansvarlig efter principalansvaret, da det ikke under bevisførelsen var blevet klarlagt, hvad der var årsagen til, at medarbejderen faldt under øvelsen.
Arbejdsgiveren blev derfor frifundet.
Hvorfor er denne dom interessant?
Ud fra den hidtidige praksis på området kan det udledes, at domstolene vurderer arbejdsgiver ud fra en skærpet ansvarsnorm, selvom arbejdsgiveren overlader det til en professionel tredjepart at stå for arrangementet.
Retspraksis synes således at lægge vægt på, at arrangementet sker på arbejdsgivers initiativ og i dennes interesse, og at det dermed også er for arbejdsgiverens risiko, hvis en deltager kommer til skade.
Det har desuden betydning for ansvarsvurderingen, om arbejdsgiver selv har haft en aktiv rolle i afviklingen af personalearrangementet og/eller har været bekendt med de øvelser og udfordringer, som medarbejderne skal igennem. Det kan dog ikke afvises, at arbejdsgiver også kan ifalde ansvar, allerede fordi denne ikke har involveret sig nærmere i planlægningen.
I denne nye dom fra Vestre Landsret var arrangementet – ligesom i den hidtidige praksis – planlagt på arbejdsgivers initiativ og i arbejdsgivers interesse. Den nye dom fra landsretten adskiller sig imidlertid fra den nævnte praksis ved, at øvelserne til arrangementet var af simpel og ufarlig karakter. Dommen giver derfor et bidrag til forståelsen af arbejdsgivers ansvar ved teambuildingarrangementer, når planlægningen er overladt til en professionel tredjepart, og hvor der hverken i øvelsesbeskrivelserne eller i den forudgående orientering er lagt op til, at øvelserne skulle være af risikabel karakter.
Dommen lægger desuden op til, at også påregnelighedskriteriet bliver relevant ved sådanne øvelser, når løsningen af den enkelte opgave i vidt omfang er overladt til medarbejderne selv.
Sagen var alene anlagt mod arbejdsgiveren, og det kan derfor ikke udelukkes, at ansvaret for ulykken kunne have været placeret hos arrangøren. Retspraksis vedrørende arrangørens ansvarsnorm er dog ikke afklaret i retspraksis.