En god klimatilpasningsaftale er et af de første vigtige skridt for et vellykket klima­tilpasningsprojekt. Men hvad skal aftalen regulere, og hvilke aftalemuligheder har spildevandsselskaberne overhovedet?

Den 1. januar 2021 trådte nye regler i kraft for spildevandsselskabers klima­tilpasning – det vil sige håndtering af de stigende mængder regn og skybrud.

De nye regler erstatter de hidtil gældende medfinansieringsregler og giver spilde­vandsselskaberne en større rolle end hidtil i forhold til iværksættelse og gennemførelse af klimatilpasnings­projekter i Danmark.

De nye regler ændrer blandt andet rammerne for spildevandsselskabernes muligheder for at lave projekter sammen med andre parter, fx kommunen, private eller staten. Typiske eksempler er projekter om at etablere bassiner til nedsivning, at tilbageholde vand i søer og åer eller at etablere vejbede med faskiner.

Projekter, som spildevandsselskaberne gennemfører i samarbejde med andre, kræver, at parterne indgår en aftale om projektet, så alle er klar over muligheder, opgaver og ansvar. I denne artikel ser vi nærmere på nogle af de spørgsmål, der melder sig ved en aftaleindgåelse om et klimatilpasningsprojekt efter de nye regler.

Krav til aftalens indhold

Kravet, om at spildevandsselskabers aftaler skal være skriftlige, er ikke nyt. Det følger af vandsektorlovens § 19, stk. 5. Omkostningsbekendtgørelsen, som er med til at implementere de nye regler om klimatilpasning, stiller en række krav til indholdet af aftaler om klimatilpasning. Aftalen skal indeholde:

  • Beskrivelse af projektets formål og til­tag, forventet levetid og service­niveau.
  • Beskrivelse af, hvem der udfører projektet samt driver og vedligeholder det efterfølgende. Det behøver ikke være den samme aktør.
  • Beskrivelse af, hvem der er ansvarlig for at sikre projektets hydrauliske funktion og eventuelle andre for­udsætninger for en effektiv drift af projektet.
  • Beskrivelse af, hvilke parter der betaler hvilke og hvor mange omkostninger – fx omkostninger til etablering af anlægget og løbende omkostninger til at drive og vedligeholde anlægget.
  • Regulering af uforudsete fordyrelser og håndtering heraf – hvem skal betale for dem?
  • Hvilke muligheder parterne har for at opsige aftalen – særligt hvis spilde­vands­selskabet ikke lovligt kan afholde omkostninger til projektet.
  • Hvad der skal ske med projektet, når det ophører (hvis det skal ophøre?) – skal det nedlægges? – og hvem står for det?

Det er et krav, at aftalerne bliver offentliggjort på spildevandsselskabets hjemmeside for den del, der vedrører punkterne, som er nævnt ovenfor. Spildevandsselskabet kan undlade at offentliggøre andre dele af aftalen.

Udover ovenstående er der aftalefrihed. Parterne kan derfor aftale, hvad de vil – forudsat det overholder gældende lovgivning, fx udbudsreglerne og de regler, der i øvrigt gælder for kommunale selskaber. Behovet vil også variere fra projekt til projekt, da reglerne både gælder for de helt små og de største klimatilpasningsprojekter. Nedenfor gennemgår vi fem forhold, som vi mener, at parterne med fordel kan beskrive i en aftale.

1. Misligholdelse

Hvis aftalen ikke tager stilling til misligholdelse, gælder dansk rets almindelige regler. Det kan være meget svært at gennemskue på forhånd, hvilke konsekvenser det kan have, hvis én af parterne misligholder aftalen – fx hvis projektet ikke bliver vedligeholdt som aftalt, eller der ikke betales som aftalt.

Derfor er det altid en fordel at aftale, hvad der skal ske ved misligholdelse. Samtidig får parterne ved at forholde sig til det fra starten mulighed for at drøfte, hvad der helt konkret skal være konsekvensen af misligholdelse af aftalen, hvis man allerede fra starten kan udpege mulige scenarier.

På den måde bliver kontrakten et værktøj, hvor der er styr på, hvilke rettigheder og pligter hver part har før og under projektet, og hvad der helt konkret sker ved misligholdelse, fx hvilke krav den ene part kan have mod den anden part.

2. Lovændringer

Klimatilpasningsreglerne er blevet ændret mange gange de seneste ti år. Det er ikke usandsynligt, at reglerne kan blive ændret igen, efter­hånden som alle bliver klogere.

Derfor bør aftalen tage stilling til, hvor­dan parterne skal forholde sig, hvis reglerne ændres.

Det kan fx være, at lovændringer betyder, at spildevandsselskabet eller en kommune ikke længere lovligt kan deltage i projektet. Det kan fx også være, at parterne kan tilpasse projektet, fordi man på den måde bedre kan udnytte de muligheder, som lovændringen giver parterne – og dermed få endnu mere ud af projektet.

Parterne kan fx forpligte sig til at arbejde for i god tid at tilpasse projektet, så det til enhver tid er lovligt eller til at optimere det, hvis lovændringer giver mulighed for det. Parterne kan også aftale, at aftalen skal bortfalde eller ophøre, hvis projektet – selv med tilpasninger – ikke længere kan gennemføres efter lov­ændringen.

3. Genforhandling ved ændrede forudsætninger

Klima­tilpasnings­projekter er langvarige projekter, og det kan være svært at forudsige frem­tidens klima og teknologiske muligheder. Det vil være konkret fra aftale til aftale, hvad der er baggrunden for at gennemføre projektet, og hvilke forudsætninger parterne går ind i aftalen med.

Hvis parternes forudsætninger for at ind­gå aftalen ændres – eller virkeligheden ikke bliver som man have tænkt, da man indgik aftalen – kan det være hensigts­mæssigt, at parterne på forhånd har tænkt over, hvordan man skal løse det. Hvad skal der fx ske, hvis projektet bliver meget dyrere end forventet? Eller hvis der bygges flere befæstede arealer i vandoplandet, end man havde regnet med, da man fastsatte serviceniveauet, så vandmængden vokser? Eller hvis serviceniveauet måtte blive ændret markant?

Man kan løse dette problem ved fx at aftale, hvornår ændringer kan medføre en genforhandling af parternes aftale, så projektet kan tilpasses parternes ændrede behov og forudsætninger.

4. Udbud, udførelse, drift og vedligehold

Efter aftalen er indgået, skal projektet plan­lægges, projekteres og udføres. Det vil ofte betyde, at der skal gennemføres udbud og indgås aftaler med tekniske rådgivere og entreprenører.

Her kan det være afgørende, at parterne fra start får forventningsafstemt, hvilke bidrag, ønsker og krav man har til projektet, og hvordan alle får sat deres præg på projekt og aftaler fra start, så alle er sikre på, at de ønsker, man har eller måtte have til projektet, kan blive indfriet.

Det vil ofte være for sent eller fordyrende, hvis ændringsønsker først bliver fremsat, efter der er indgået bindende kontrakter.

Derfor bør parterne også forholde sig til, hvordan man skal samarbejde om udførelsen, fx ved at nedsætte en styre­gruppe, inddrage hinandens faglige kompetencer, og hvordan økonomien løbende skal styres efterhånden, som projektet bliver bygget.

Tilsvarende kan det være relevant at overveje, om parterne ønsker at stille særlige krav til rådgivere og entreprenører, fx om sociale klausuler, bæredygtighed eller lignende.

5. Rettigheder

Uanset hvem der ejer anlægget, bliver det ofte etableret på andres grund eller i veje. Derfor kan det have stor betydning, om rettighederne til anlægget skal tinglyses, eller om der skal træffes andre foranstaltninger for at sikre parternes rettigheder.

Det bør parterne afklare allerede ved aftaleindgåelsen og aftale, hvem der har ansvaret for at tage sig af dette, efter aftalen er indgået.

Forfattere

Line Markert

Partner

Henriette Soja

Partner

Marie Bockhahn

Specialistadvokat

Mads Peter Rosenius Olsen

Advokatfuldmægtig