Bekendtgørelserne har til formål at implementere dele af VE II-direktivet, der blandt andet indeholder kriterier om bæredygtighed og drivhusgasudledning. Desuden skal bekendtgørelserne delvis udmønte den brede politiske aftale af 2. oktober 2020 om bæredygtighedskrav til træbiomasse til energi, som på en række punkter skærper VE II-direktivets kriterier for træbiomasse.
Den politiske aftale fremhæver blandt andet, at hovedparten af den vedvarende energi, der benyttes i Danmark, kommer fra biomasse. De opstillede kriterier har til formål at mindske risikoen for, at der anvendes ikke-bæredygtig produceret biomasse i Danmark.
Hvis ikke kriterierne i direktivet bliver opfyldt, kan energi baseret på biomasse ikke regnes med som "vedvarende energi" og kan derfor ikke bidrage til at opfylde Danmark og EU's mål for andele af vedvarende energi i 2030. Det vil desuden i nogle tilfælde kunne medføre, at biobrændslerne ikke vil kunne modtage støtte fremover. Udkast til konsekvensændringer af støttebekendtgørelser vil blive udsendt i særskilt høring 1. halvår 2021.
De erhvervsøkonomiske konsekvenser for de danske virksomheder efter overvæltning til fjernvarmekunderne vurderes at være på cirka 29 mio. kr. i 2025 og cirka 28 mio. kr. i 2030. I forhold til landbrugsbiomasse er der tale om cirka 12,8 mio. kr. i hhv. 2025 og 2030. Ser man på konsekvenserne før overvæltning på forbrugerne, men begrænset til de administrative konsekvenser for private danske virksomheder, der agerer på markedsvilkår, dvs. undtaget fx fjernvarmeselskaber og kraftvarmeværker, vurderes de erhvervsøkonomiske konsekvenser at være cirka 26 mio. kr. pr. år for træbiomasse og cirka 12 mio. kr. pr. år for landbruget.
Bæredygtighedsbekendtgørelsen
Den ene af de to bekendtgørelser kaldes i høringsbrevet for "bæredygtighedsbekendtgørelsen", og indeholder blandt andet følgende:
Angivelse af de omfattede aktører
Blandt andet virksomheder, der anvender biomassebrændsler i anlæg til produktion af el, varme, køling eller brændsler. Også importører og producenter af træpiller, træbriketter og brænde er omfattet.
Anvendelsesområdet varierer afhængig af den type biobrændsler, der er tale om, eller – for producenter og importører – af omfanget af produktionen eller importen.
Anvendes fx biomasse fra landbrug, akvakultur eller fiskeri, finder kravene anvendelse for anlæg med en samlet indfyret termisk effekt på 20 MW eller derover for faste biomassebrændsler og på 2 MW eller derover for gasformige biomassebrændsler. Anvendes biomasse fra skovbrug, er grænsen 5 MW eller derover for energiproducerende virksomheder og 20 MW eller derover for anlæg til energiformål i virksomheder. Anvendelsesområdet vil dog blive udvidet med tiden. Virksomheder, der anvender flydende biobrændsler til energiproduktion, ser ud til at være omfattet, uanset anlæggets størrelse.
Bæredygtighedskrav til biomasse fra landbrug
Biomassebrændsler må som udgangspunkt ikke fremstilles af råmaterialer fra et areal med høj biodiversitet eller fra et areal med stort kulstoflager. Anlæg, der anvender støtteberettiget biogas, skal herudover opfylde krav om maksimal anvendelse af energiafgrøder i produktionen.
Bæredygtighedskrav til biomasse fra skov
Der stilles blandt andet krav til lovgivning samt overvågnings- og håndhævelsesmekanismer i det land, hvor træbiomassen er fældet. Desuden forbydes brug af skovbiomasse fra lande med faldende kulstoflager i skovene, medmindre der er tale om træ fra skovcertificerede skove eller restprodukter.
Bæredygtighedskrav til træbiomasse fra ikke-skov
Her stilles krav om reetablering samt risikovurdering og risikominimering ift. naturværdier.
Kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner set i forhold til en fossil reference
Der er fastsat forskellige procentsatser afhængig af biomassetype, tidshorisont og anlæggets drift.
Indberetnings- og dokumentationspligt
Energiproducerende virksomheder, der anvender biobrændsler, skal årligt indsende oplysninger til Energistyrelsen om geografisk oprindelse og typer af råprodukter.
Håndbogen
Den anden af de to bekendtgørelser kaldes i høringsbrevet for "håndbogen" og indeholder med sine 142 sider blandt andet en detaljeret beskrivelse af de danske krav til bæredygtighed og reduktion af drivhusgasemissioner af faste og gasformige biomassebrændsler.
Håndbogen supplerer og tydeliggør desuden bæredygtighedsbekendtgørelsens regler om, hvordan virksomhederne kan leve op til bæredygtighedskriterierne, herunder hvordan efterlevelsen skal dokumenteres.
Høringsfrist og ikrafttrædelse
Høringsfristen er 15. januar 2021.
Bekendtgørelserne forventes at træde i kraft 30. juni 2021, forudsat at lovhjemlen til udstedelsen af bekendtgørelserne kommer på plads i starten af 2021 (lovforslag forventes fremsat i Folketinget den 27. januar 2021).
Læs mere her:
Høring over udkast til to bekendtgørelser vedr. bæredygtighed
Den politiske aftale af 2. oktober 2020
VE II-direktivet