Tirsdag den 30. juni 2020 stadfæstede Vestre Landsret det i marts 2020 af Retten i Aarhus nedlagte forbud mod, at TV2 i en planlagt dokumentarudsendelse vedrørende Plejehjemmet Kongsgården viste skjulte kameraoptagelser af en 90-årig beboer på plejehjemmet og medarbejdere tilknyttet plejehjemmet.
Horten bistod Aarhus Kommune under sagen.
Med henblik på belysning af kritisable forhold på Plejehjemmet Kongsgården havde TV2 i 16 sammenhængende døgn haft skjult kamera og lydudstyr opsat i beboerens stue og soveværelse med henblik på senere at videregive dele af optagelserne i en dokumentarudsendelse på landsdækkende tv. Forud for opsætningen havde TV2 indhentet samtykke hertil fra beboerens nære pårørende.
Efter oplysningerne om beboerens helbredsforhold lagde Vestre Landsret til grund, at beboeren ikke selv var i stand til at meddele samtykke til de skete optagelser eller videregivelse af dele heraf i en tv-udsendelse.
Vestre Landsret fandt endvidere, at meddelelse af samtykke til optagelserne og videregivelse af dele heraf i en tv-udsendelse lå uden for rammerne af, hvad beboerens barnebarn i sin egenskab af værge gyldigt kunne give samtykke til.
Beboerens andre nære pårørende kunne heller ikke på beboerens vegne meddele samtykke til optagelserne eller videregivelse af dele af disse. De meddelte samtykker kunne derfor ikke anses som gyldige samtykker, der medførte, at TV2’s optagelser af den grund var retmæssige.
Hvorvidt der skulle nedlægges forbud mod offentliggørelsen af de skjulte kameraoptagelser afhang herefter af en afvejning af den samfundsmæssige interesse i offentliggørelse af optagelserne set i forhold til den enkeltes krav på beskyttelse.
I en afgørelse fra 2010 havde Højesteret fastslået, at et forbud mod et nyhedsmedies offentliggørelse af optagelser er et indgreb i ytrings- og informationsfriheden, som kun kan foretages, såfremt tungtvejende grunde taler derfor. Højesteret udtalte i den forbindelse bl.a., at det forhold, at en offentliggørelse kan medføre en krænkelse, ikke er tilstrækkeligt til, at et forbud kan nedlægges, medmindre krænkelsen er af en sådan grovhed, at hensynet til den krænkede overstiger hensynet til ytrings- og informationsfriheden.
Vestre Landsret lagde til grund, at optagelserne viste beboeren i meget intime private situationer i sit hjem og indeholdt meget personlige oplysninger om hendes helbredsforhold, ligesom det i sig selv måtte betragtes som groft krænkende at blive udsat for en konstant overvågning gennem 16 døgn i sit hjem.
På den baggrund fandt Vestre Landsret efter en samlet vurdering, at selv om TV2’s optagelser havde afdækket kritisable forhold på plejehjemmet, måtte hensynet til ytrings- og informationsfriheden vige for den meget grove krænkelse af i hvert fald beboerens rettigheder, der var sket ved de skjulte optagelser.
Herefter fastslog Vestre Landsret, at det i henhold til straffelovens § 264a havde været uberettiget at foretage optagelserne med henblik på den planlagte dokumentarudsendelse, og at det efter straffelovens § 264d vil være uberettiget at viderebringe optagelserne i den planlagte dokumentarudsendelse.
Det vides ikke på nuværende tidspunkt, om TV2 vil søge
Vestre Landsrets kendelse indbragt for Højesteret.