16. juni 2020 blev der indgået en bred politisk aftale om en klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi. Aftalen har store konsekvenser for det kommunale ejerskab af affaldsanlæg. Vi gennemgår, hvad aftalen vil betyde for de kommunale anlæg, hvis aftalen bliver til virkelighed.

Ifølge aftalen vil benyttelse af kommunale genanvendelsesanlæg, herunder sorteringsanlæg, blive underlagt udbudspligt. Kommuner vil som udgangspunkt fortsat kunne eje affaldsforbrændingsanlæg, men de vil blive underlagt nye krav om bl.a. organisationsform og bestyrelse

Genanvendelsesanlæg

Kommuner vil ikke efter aftalens indgåelse kunne investere i nye genanvendelsesanlæg. De kan dog fortsat eje deres eksisterende genanvendelsesanlæg i fem år, forudsat anlægget er eller bliver selskabsgjort.

Denne overgangsordning skal ifølge aftaleteksten alene gælde for kommunale anlæg, der er etableret, eller hvori der er foretaget væsentlige, irreversible investeringer, på tidspunktet for indgåelse af den politiske aftale, dvs. den 16. juni 2020.

Kan anlægget ikke betragtes som et eksisterende anlæg, vil anlægget ikke være omfattet af overgangsordningen, og kan det ikke fortsætte i kommunalt regi.

Her følger en opsummering af aftalens vigtigste punkter med hensyn til kommunalt ejerskab af genanvendelsesanlæg:

  • Udbudspligt: Kommunerne er forpligtet at udbyde behandling af det genanvendelige husholdningsaffald, herunder sortering.

  • Forbud mod investering i nye kommunale genanvendelsesanlæg. Ved nye anlæg forstås anlæg, der etableres efter den politiske aftales indgåelse den 16. juni 2020, og som der 16. juni 2020 ikke var foretaget væsentlige, irreversible investeringer i.

  • Overgangsregulering: Eksisterende kommunale anlæg til behandling og sortering af genanvendeligt husholdningsaffald kan i en periode på fem år fortsat ejes af kommuner, men skal selskabsgøres.

  • Udbudspligt gælder under alle omstændigheder: Kommunale genanvendelsesselskaber omfattet af overgangsordningen skal konkurrere på markedsvilkår og kan byde på husholdningsaffaldet på lige vilkår med andre private og selskabsgjorte anlæg.

  • Forbud mod reinvestering: De kommunale genanvendelsesselskaber må ikke reinvestere i deres anlæg. Kun almindeligt vedligehold er tilladt.

  • Evaluering: Efter fire år evalueres det, om der stadig er behov for en kommunal tilstedeværelse. I givet fald kan overgangsordningen forlænges. Underforstået, at kommunen i det modsatte tilfælde skal afstå sine ejerandele.

  • Dispensation: Der kan opnås dispensation fra forbuddet mod at (re)investere i kommunale anlæg for enkelte fraktioner, hvis det viser sig, at der efter en udbudsrunde og en efterfølgende markedsdialog med potentielle bydere om udbudsvilkår og udbudte fraktioner, ikke er private bydere. Dispensation kan kun fås, hvis selskabet er et offentligt-privat selskab, der udover kommunen også ejes af en privat part.

Affaldsforbrændingsanlæg

Kommuner må fortsat eje affaldsforbrændingsanlæg, men der vil blive lagt et loft over den samlede affaldsforbrændingskapacitet, som vil medføre, at visse anlæg skal lukkes. Desuden bliver de kommunale anlæg underlagt nye krav om udskillelse og/eller selskabsgørelse samt en uafhængig bestyrelse.

Kapacitetsloft

Der vil blive lagt et loft over den samlede affaldsforbrændingskapacitet i Danmark, som vil medføre, at visse anlæg skal lukkes. Kapacitetsloftet blive fastsat svarende til udviklingen i de danske affaldsmængder, der forventes reduceret med 30 % i forhold til i dag, herunder fordi genanvendeligt affald fremover ikke skal kunne forbrændes. Der vil blive afsat en pulje på 200 mio. kr. til at kompensere kommunerne for strandede omkostninger. Puljen kan eventuelt forøges.

KL-model eller udbudsmodel for nedbringelse af kapaciteten

Der er en plan A og en plan B for reduktion af forbrændingskapaciteten. Kravene til det kommunale ejerskab er forskellige, afhængig af, om kapaciteten nedbringes efter plan A eller efter plan B.

Plan A er, at KL udarbejder en konkret plan for tilpasning af kapaciteten og sender den til myndighedernes godkendelse senest 1. januar 2021. Hvis KL's plan ikke godkendes, er plan B, at forbrændingsanlæggene bliver konkurrenceudsat for at nedbringe kapaciteten via en udbudsmodel.

Kravene ved reduktion af kapaciteten efter KL-modellen

KL's plan skal opfylde en del kriterier, herunder om, at den skal sikre, at de miljømæssigt dårligste og mindst effektive anlæg lukkes. Før et anlæg kan lukke, skal der sikres fornøden varmeforsyning. Affald skal fordeles effektivt mellem anlæggene.

Hvis KL-planen gennemføres, bliver de kommunale forbrændingsanlæg underlagt følgende krav:

  • Økonomisk regulering med effektiviseringskrav.
  • Anlæggene skal udskilles fra den kommunale forvaltning, og der skal indføres selskabsskat.
  • Der skal være en klar og gennemsigtig organisatorisk ansvarsfordeling mellem kommune og forbrændingsanlægget efter armslængdeprincippet.
  • Ansvar for daglig drift er placeret hos bestyrelsen og direktion i anlægget.

Kravene ved reduktion af kapaciteten efter udbudsmodellen

Hvis KL's plan ikke godkendes, bliver de kommunale forbrændingsanlæg underlagt følgende krav:

  • Kommunerne skal udbyde det forbrændingsegnede husholdningsaffald, og ikke længere kunne anvise erhvervsaffald til forbrænding.
  • Anlæggene skal udskilles og selskabsgøres. Det skal i den forbindelse sikres, at kommunerne fortsat har majoritetskontrol med anlæggene.
  • Der kan optages nye lån med kommunal garanti mod garantiprovision på markedsvilkår. Da der bliver tale om konkurrenceudsættelse, vil der efter EU's statsstøtteregler som udgangspunkt kun kunne stilles garanti for 80 %, og lån vil i så fald ikke kunne optages hos KommuneKredit.
  • Bestående lån i KommuneKredit vil man søge opretholdt ved drøftelse med EU-Kommissionen, hvis EU-reglerne om statsstøtte ikke hindrer det.

Selskabsgørelse vil stille store krav i praksis, jf. Hortens erfaringer med vandsektorloven og med oprettelsen af kommunale forsyningskoncerner. Hvis kravet også kommer til at gælde kommunale fællesskaber, vil det give anledning til særlige vanskeligheder, hvilket er grunden til, at det ikke er krævet for vandselskaber.

Anbefalinger Statens ejerskabspolitik

Uanset om kapaciteten nedbringes efter KL-modellen eller udbudsmodellen, skal de kommunale forbrændingsanlæg fremover leve op til anbefalingerne i Statens ejerskabspolitik, herunder kravet om en uafhængig bestyrelse. Flertallet af bestyrelsens generalforsamlingsvalgte medlemmer skal være uafhængige efter kriterierne i Anbefalinger om god selskabsledelse fra Komitéen for god selskabsledelse.

Efter disse kriterier må bestyrelsesmedlemmer ikke være tilknyttet direktionen, ejere eller selskabet. Flertallet kan således ikke udgøres af kommunalbestyrelsesmedlemmer. Kommunens embedsmænd kan som hovedregel heller ikke vælges til bestyrelsen.

Bestyrelsesmedlemmerne skal i øvrigt vælges på grundlag af dokumenterede kvalifikationer, kompetencer og erfaringer.


Aftalen om klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi

Statens Ejerskabspolitik

Læs Hortens artikel om 'Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi'

kontakt

Klavs Gravesen

Partner

Line Markert

Partner

René Frisdahl Jensen

Partner

Eigil Worm

Senioradvokat

Renée van Naerssen

Advokatfuldmægtig