Lovforslaget forventes fremsat i april 2021 og forventes at træde i kraft 17. december 2021.
Etablering af whistleblowerordninger
Lovforslaget indebærer, at alle private og offentlige arbejdsgivere med 50 eller flere ansatte fremover skal etablere interne whistleblowerordninger, som skal muliggøre skriftlig eller mundtlig indberetning eller begge dele.
Arbejdsgivere skal udpege en intern upartisk person eller afdeling, som skal modtage indberetningerne og have kontakt med whistlebloweren, og som i øvrigt skal følge op på indberetninger og give feedback til whistlebloweren. Arbejdsgivere kan også vælge at udpege en tredjemand, fx en advokat, til at varetage denne funktion.
Det foreslås, at interne whistleblowerordninger skal udformes, etableres og drives på en måde, der sikrer fortrolighed om identiteten på whistlebloweren og enhver person nævnt i indberetningen. Lovforslaget indeholder også en række procedurekrav til håndtering og opfølgning på indberetninger.
Det foreslås desuden, at der oprettes en ekstern whistleblowerordning i Datatilsynet, der skal bruges som supplement til arbejdspladsernes interne whistleblowerordninger.
Private arbejdsgivere med flere end 249 ansatte og offentlige arbejdsgivere med flere end 50 ansatte, forpligtes til at have etableret en whistleblowerordning senest 17. december 2021. Private arbejdsgivere med mellem 50 og 249 beskæftigede skal have etableret whistleblowerordning senest 17. december 2023.
Beskyttelse af whistleblowere
Lovforslaget indebærer beskyttelse af personer, der arbejder i den private eller offentlige sektor, og personer som i forbindelse med deres arbejdsrelaterede aktiviteter er blevet bekendt med oplysninger omfattet af lovforslagets anvendelsesområde.
Beskyttelse forudsætter, at der er foretaget en intern eller ekstern indberetning eller foretaget en offentliggørelse i overensstemmelse med lovforslagets regler herom. Beskyttelsen af whistlebloweren forudsætter desuden, at whistlebloweren var i god tro om, at de indberettede oplysninger om overtrædelser var korrekte på tidspunktet for indberetningen, og at oplysningerne hørte under lovens anvendelsesområde.
Ifølge forslaget vil whistleblowerloven medføre et forbud mod enhver form for repressalier mod whistleblowere, herunder afskedigelse, forflytning, lønnedgang mv. som følge af, at de har foretaget en indberetning. Det foreslås i den forbindelse, at whistleblowere, der er blevet udsat for repressalier som følge af en indberetning, har krav på en godtgørelse. I tilknytning hertil foreslås en særlig bevisbyrderegel, hvorefter det er arbejdsgiveren, der skal bevise, at der konkret ikke er tale om repressalier, hvis whistlebloweren beviser at have foretaget en indberetning og have lidt ulempe.
Beskyttelsen indeholder derudover en særlig tavshedspligt om indberetningens indhold og whistleblowerens identitet. Der vil dog være mulighed for videregivelse af oplysningerne under visse betingelser, herunder når det er nødvendigt til brug for imødegåelse af lovovertrædelser mv.
Hvad kan indberettes under whistleblowerordninger?
Det foreslås, at lovens anvendelsesområde skal omfatte indberetninger om overtrædelser af EU-retlige regler, som er direkte omfattet af direktivet, samt alvorlige overtrædelser af lovgivning i øvrigt. Loven vil således blandt andet omfatte indberetninger om strafbare forhold, herunder overtrædelse af tavshedspligt, misbrug af økonomiske midler, tyveri, svig, underslæb, bedrageri og bestikkelse.
Indberetning om whistleblowerens eget ansættelsesforhold vil som udgangspunkt falde uden for lovens område, medmindre en sådan indberetning vedrører en alvorlig lovovertrædelse eller et i øvrigt alvorligt forhold. Alvorlige forhold omfatter blandt andet seksuel chikane og anden grov chikane på arbejdspladsen. Oplysninger om øvrige forhold, herunder overtrædelser af interne retningslinjer af mindre alvorlig karakter, vil som udgangspunkt ikke være omfattet af lovens anvendelsesområde.
Forholdet til databeskyttelsesret
Det foreslås, at behandling af personoplysninger må ske, når behandlingen af oplysningerne er nødvendige for at håndtere indberetninger, der er modtaget som led i en whistleblowerordning oprettet i henhold til lovforslaget.
Lovforslaget indeholder dermed en national særbestemmelse for behandling af personoplysninger som led i whistleblowerordninger, der kan anvendes som behandlingshjemmel.
Offentlige myndigheder og private virksomheder vil således kunne behandle personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, om behandling af ikke-følsomme oplysninger, artikel 9, stk. 2, om behandling af følsomme personoplysninger og artikel 10, om behandling af oplysninger om strafbare forhold, når det er nødvendigt for at behandle indberetninger modtaget som led i en whistleblowerordning, der er etableret i henhold til lovforslaget.
De øvrige regler og princippet i databeskyttelsesforordningen skal naturligvis fortsat iagttages ved behandling af personoplysninger i henhold til lovforslaget – og ikke mindst i de procedurer, der skal følges i de eventuelle efterfølgende undersøgelser som følge af indberetningerne.
Vi følger udviklingen
Vi følger naturligvis udviklingen i lovgivningsprocessen og orienterer, når lovforslaget er endeligt vedtaget. Selvom lovforslaget endnu ikke er vedtaget, er det en god idé for private og offentlige arbejdspladser allerede nu at påbegynde etablering af interne whistleblowerordninger.
Vi har i Horten betydelig erfaring med etablering af whistleblowerordninger for både danske og udenlandske virksomheder, og vi er også modtager af indberetninger for en række klienter. Vi hjælper derfor gerne med etablering af jeres interne whistleblowerordning.
Horten har tidligere beskrevet de væsentligste bestemmelser i EU-direktivet om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten, som lovforslaget er baseret på fra november 20219:
Nyt whistleblowerdirektiv vedtaget