Analysen fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sætter i år særlig fokus på tre temaer:
1. Grønne udbud
2. Konsortier
3. Fleksible udbudsformer
Du kan læse hele analysen her:
Status for offentlig konkurrence 2020
Stigende fokus på grønne udbud
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har ved hjælp af tekstanalyse for første gang undersøgt alle udbudte opgaver i perioden juni 2019 til marts 2020 med henblik på at vurdere, i hvilket omfang disse udbud indeholdt et bæredygtigt element. I 44% af udbuddene indeholdt udbudsmaterialet ord, som indikerede, at de offentlige ordregivere havde inddraget klima- og miljøhensyn.
De mest brugte ord var "miljø" og "klima", men også ord som "svanemærket", "ISO 14001" og "genbrug" ligger højt på listen.
Det er vores oplevelse, at bæredygtige udbud er et voksende fokusområde for flere ordregivere.
Øget anvendelse af konsortier – både blandt små og store virksomheder
Et andet fokusområde for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyse var konsortier. Andelen af konsortier, der vandt offentlige udbud, steg fra 1,1% i 2015-2016 til 3,4%. i 2019 i 1.-3. kvartal.
Værdien af de udbud og delkontrakter, der blev vundet af konsortier, var cirka 30% højere end øvrige kontrakter, hvorfor det ser ud til, at konsortier – næppe overraskende - primært har sin berettigelse i det helt store udbud. Desuden er konsortier særligt repræsenteret blandt vinderne af udbudte kontrakter og rammeaftaler, der har med tjenesteydelser og bygge- og anlægsarbejder at gøre.
Analysen viser også, at konsortier både anvendes af de små, mellemstore og store virksomheder. Over halvdelen af alle virksomhederne i et konsortium havde under 50 ansatte, men samtidig bestod godt en tredjedel af konsortierne udelukkende af store virksomheder.
Læs mere om konsortier her:
Fem gode råd til at håndtere konsortier og støttende enheder i udbud
Konkurrencepræget dialog og innovationspartnerskaber anvendes sjældent
De fleksible procedurer omfatter udbud med forhandling, konkurrencepræget dialog og innovationspartnerskaber. Andelen af udbud foretaget med fleksible udbudsprocedurer er ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyse steget fra godt 11% i 2015 til godt 20% i 2019
I perioden 2015-2019 er der dog kun udbudt seks innovationspartnerskaber og 50 udbud med konkurrencepræget dialog, mes der derimod er udbudt knap 2.000 udbud med forhandling.
De fleksible udbudsformer anvendes oftest i forbindelse med levering af tjenesteydelser, hvor indkøb af it-tjenester er én af de opgavetyper, hvor de offentlige ordregiver – ikke overraskende - oftest føler det nødvendigt at bruge udbud med forhandling.
Læs også:
Udbud med forhandling
Innovative samarbejder og udbud
Over 25% af de offentliggjorte udbud bliver annulleret
Analysen viser, at op mod 27% af alle udbudte kontrakter i de første tre kvartaler af 2019 blev annulleret.
Annullationer resulterer i øgede transaktionsomkostninger, idet ordregivere og virksomheder forgæves investerer ressourcer i at tilrettelægge udbuddet og udforme eventuelt tilbud.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skriver, at de fleste annullationer begrundes med fejl og uklarhed i udbudsmaterialet. Når udbuddet annulleres med henvisning til fejl eller behov for ændringer, bliver udbuddet typisk offentliggjort på ny i en delvis tilpasset form. Dette medfører tilsvarende yderligere ressourcer for både ordregiver og tilbudsgiver.
Det er umuligt helt at undgå annullation af udbudte kontrakter, men ordregiver kan efter vores vurdering gøre meget for selv at minimere risikoen herfor. Vi anbefaler blandt andet følgende tiltag:
- Afsæt tid til forudgående markedsanalyse og evt. dialog med markedet
- Anvend fleksible udbudsformer, så som udbud med forhandling
- Undgå at afskære ordregivers mulighed for tilpasning af udbudsmaterialet
- Begræns anvendelsen af mindstekrav
- Undgå formelle fejl ved grundig kvalitetssikring.