Varmeforsyningsloven indeholder forskellige bestemmelser, der skal sikre forbrugernes indflydelse på de lokale kollektive varmeforsyninger. Disse forbrugerrettigheder omfatter bl.a. retten til at vælge flertallet af bestyrelsen i varmeforsyningen. Hensigten er at sikre det lokale ejerskab til forsyningerne, hvis værdi er skabt af forbrugerne, og dermed en bred lokal forankring af og opbakning til anlæggene.
Udøvelse af stemmeretten
Efter varmeforsyningslovens ordlyd tilkommer denne ret "de forbrugere, hvis ejendomme er tilsluttet virksomhedens anlæg". Om udøvelse af stemmeretten i forbrugerejede andelsselskaber fremgår følgende af lovbemærkningerne: "I en virksomhed, som for eksempel er et forbrugerejet andelsselskab, vil kravet om direkte forbrugerindflydelse være opfyldt, såfremt bestyrelsen i virksomheden vælges af andelshaverne."
Forsyningstilsynet fandt dog i den konkrete sag ikke, at det var tilstrækkeligt, at andelshaverne havde stemmeretten, idet andre forbrugere med et direkte kundeforhold dermed var udelukket fra at have indflydelse på, hvem der sidder i varmeselskabets bestyrelse.
Afgørelse fra Energiklagenævnet
Forsyningstilsynet begrundede sin afgørelse med henvisning til en afgørelse fra Energiklagenævnet fra 2015. I denne afgørelse fandt nævnet ikke, at det for udøvelse af forbrugerrettighederne er afgørende, om forbrugeren ejer den ejendom, der er tilsluttet varmeforsyningen, men om der er etableret et direkte kundeforhold mellem forbrugeren og forsyningen. Det vil sige, at ikke (alene) ejeren af ejendommen har rettigheden, men den, som er kunde i varmeforsyningen, og som afregner varmen med forsyningen.
For andelsselskaber, hvor andelshaverne, som ejer de tilsluttede ejendomme, vælger andelsselskabets bestyrelse, betyder det, at de ejendomme, der er udlejet, vil kunne få dobbelt stemmeret, hvis lejerne har direkte kundeforhold. Det kunne dog ikke ændre tilsynets fortolkning.
Fortolkningen har ikke alene betydning for kravene til bestyrelsesvalget i andelsselskaber. Det vil også have betydning for andre varmeforsyninger, der ikke gør brug af lovens mulighed for, at indflydelsen sikres ved, at kommunen udpeger flertallet af bestyrelsen. Til en vis grad kan det give mening, at også varmeaftagere med direkte kundeforhold kan udøve indflydelse ved at vælge flertallet i bestyrelsen. Det giver dog også anledning til en del praktiske spørgsmål om, hvordan det skal effektueres.
De forskellige hensyn
Kravet om, at forbrugerindflydelsen i rimeligt omfang afspejler antallet af forbrugere og det faktiske energiforbrug, skal fortsat opfyldes. Der skal desuden tages hensyn til, at der ikke sker skævvridning mellem ejendomme, der er udlejet, og ejendomme, der ikke er udlejet. Det kan også være et andelsretligt hensyn, at andelshaveres rettigheder som ejere af forsyningen så vidt muligt ikke bliver udhulet.
For varmeforsyninger, der er organiseret som kapitalselskaber, og hvor kommunen ikke udpeger flertallet af bestyrelsesmedlemmerne, vil lejere med direkte kundeforhold skulle tages i betragtning, men her er der ikke noget hensyn til andelshavere, der er ejere.
Dansk Fjernvarme er p.t. i dialog med Forsyningstilsynet om, hvordan Dansk Fjernvarmes standardvedtægter kan ændres til at imødekomme de nye krav i forhold til lejere med et direkte kundeforhold.
Afgørelsen kan herudover måske også have konsekvenser for forkøbsretten, som ligeledes tilkommer "de forbrugere, hvis ejendomme er tilsluttet det pågældende anlæg". Hensigten om at sikre det lokale ejerskab opnås ikke nødvendigvis, hvis det er tilstrækkeligt for at få ret til at købe anlægget frem for andre, at man blot lejer en ejendom i området. Det giver derfor ikke lige så god mening med en sådan fortolkning, når det gælder forkøbsretten.