Forsyningstilsynet har afgjort, at en fjernvarmevirksomhed skal tilbageføre 43 mio. kr. til varmebrugerne, og konkluderer, at virksomheden har indregnet henlæggelser i varmepriserne i strid med varmeforsyningslovens regler.
Henvendelser fra varmeforbrugere og mediedækning af varmeprisen i fjernvarmevirksomheden var med til at starte den sag, som Forsyningstilsynet nu har afgjort. I sagen ønskede fjernvarmevirksomheden at købe rådighedsretten til biomassebaseret varmeproduktionskapacitet på det nærliggende centrale kraftvarmeværk.
For at finansiere købet hævede fjernvarmevirksomheden varmepriserne med henlæggelser på samlet set 43 mio. kr. i 2017 og 2018.
I strid med afskrivningsbekendtgørelsen
Fjernvarmevirksomheder må som udgangspunkt gerne hæve varmepriserne med henlæggelser for at finansiere fremtidige investeringer. Det fremgår af afskrivningsbekendtgørelsen, at virksomheden kan indregne henlæggelser til nyinvesteringer i varmeprisen. På den måde kan virksomheden spare op til at købe nye anlæg, omstille eksisterende anlæg eller udvide sin kapacitet.
Der følger dog den begrænsning, at henlæggelserne kun må indregnes i varmeprisen før idriftsættelse af anlægget. I denne sag ønskede fjernvarmevirksomheden dog ikke at investere i et anlæg, men i et immaterielt aktiv, bestående af en rådighedsret til et anlæg ejet af andre. Selve anlægget blev allerede sat i drift i 2017. Derfor var henlæggelserne i 2017 og 2018 ifølge Forsyningstilsynet i strid med afskrivningsbekendtgørelsen.
Fjernvarmevirksomheden argumenterede for, at der ved idriftsættelse i forhold til en investering i et immaterielt aktiv skulle tages udgangspunkt i det tidspunkt, hvor det forventes, at der opnås en juridisk aftale mellem parterne om rådighedsretten til anlægget. Men Forsyningstilsynet fastslog, at det relevante var, at anlægget skulle anses for idriftsat, da ombygningen blev færdig i 2017.
Efter Forsyningstilsynets praksis om betaling for rådighedsretten i forbindelse med grøn omstilling af de centrale kraftvarmeværker, kan en rådighedsret til biomassebaseret produktionskapacitet under visse betingelser ligestilles med et immaterielt aktiv. I så fald kan der afskrives på investeringen i rådighedsretten på samme måde, som der kan afskrives på investeringer i anlæg.
Forsyningstilsynet afviser dog med denne afgørelse, at der i så fald også kan henlægges i fem år før investeringen i rådighedsretten. Henlæggelser kan kun foretages i fem år før det anlæg, som der fås en rådighedsret til, sættes i drift. Etableres rådighedsretten først efterfølgende, kan der ikke henlægges til investeringen.
Det blev i sagen anført, at ikke alle immaterielle anlægsaktiver har et underliggende fysisk aktiv, hvorfor ”idriftsættelsesåret” i disse tilfælde må kunne fortolkes bredere. Forsyningstilsynet fandt dog, at dette vil kræve en ændring af afskrivningsbekendtgørelsen.
Tilbageførsel senest i 2022
For at undgå markante prisudsving skal fjernvarmevirksomheden først have tilbageført det fulde beløb ved udgangen af 2022. Varmeforbrugerne i området kan derfor se frem til at få en lavere regning i de næste par år, der vil svare til den for høje opkrævning i 2017 og 2018.
Fjernvarmevirksomheden har stadig mulighed for at få sagen prøvet ved Energiklagenævnet.