Klagenævnet for Udbud har den 19. juni 2020 afsagt en kendelse i en sag, hvor ordregiverne havde tildelt negative point til et tilbud, hvis pris var højere end spændet i den evalueringsmodel, som var anvendt i udbuddet.

Den 6. februar 2020 udbød Faaborg-Midtfyn Kommune og FFV Spildevand A/S en aftale om totalrådgivning som et udbud med forhandling efter udbudsloven. Tildelingskriteriet var bedste forhold mellem pris og kvalitet.

Evaluering af de indkomne priser

Af udbudsmaterialet fremgik:

"Prisen bedømmes på det samlede totalrådgiverhonorar anført på den underskrevne tilbudsliste. Pointgivningen foretages efter retlinet interpolation mellem følgende yderpunkter:

Laveste pris = 10 point
Laveste pris + 150 % = 0 point"

I lighed hermed fremgik det, at de kvalitative underkriterier ville blive evalueret ud fra en pointskala fra 0 til 10.

Et af de indkomne tilbud var imidlertid mere end 150 % dyrere end det laveste tilbud. Dette tilbud blev tildelt point -4,1.

Klager gjorde gældende, at ordregiverne havde overtrådt principperne om ligebehandling og gennemsigtighed samt udbudslovens § 160 ved at have anvendt en evalueringsmodel, der ikke var egnet til at identificere det økonomisk mest fordelagtige tilbud, da den valgte pointmodel for underkriteriet "pris" "ikke var repræsentativ for faktisk tilbudte priser".

Klagenævnets for Udbuds kendelse

Klagenævnet for Udbud udtalte, at selvom tilbuddet var for højt til at få tildelt point efter den offentliggjorte evalueringsmodel, så var den ikke konkret uegnet til at identificere det økonomisk mest fordelagtige tilbud.

Klagenævnet for Udbud lagde også vægt på, at evalueringsmodellen ikke gav ordregiverne et frit valg med hensyn til evalueringen.

ORdregiver bør altid overveje bedste evalueringsmetode

Det fremgik af ordlyden af pointmodellen, at pointgivning netop ville blive foretaget mellem de to yderpunkter (0 og 10). Alligevel tildelte ordregiverne -4,1 point til en af tilbudsgiverne.

Med kendelsen finder Klagenævnet dog, at det – i den konkrete sag – ikke gjorde evalueringsmodellen uegnet, at evalueringsmodellen ikke kunne rumme alle indkomne tilbud. Dette heller ikke i et tilfælde, hvor evalueringsmodellen ikke håndterede tilbudspriser, der lå udenfor spændet. Det synes at være ud fra en betragtning om, at udfaldet af evalueringen havde været den samme, hvis ordregiverne havde tildelt det pågældende tilbud pointet 0.

Det fremgik således ikke af udbudsmaterialet, at det var muligt at få negative point, ligesom det ikke i øvrigt fremgik, hvordan tilbud uden for spændet ville blive behandlet. Ordregiverne anvendte derfor en anden pointskala end den pointskala, som var beskrevet i udbudsmaterialet. Det betød, at ordregiverne anvendte to forskellige pointskalaer ved evalueringen af henholdsvis de kvalitative underkriterier og det økonomiske underkriterium. Sådan som klagers påstand var formuleret, fik Klagenævnet for Udbud dog ikke mulighed for at tage stilling til, om den gennemførte evaluering opretholdte vægtningen af de enkelte underkriterier.

Klagenævnet for Udbuds kendelse er konkret, og den retter sig alene imod dette udbud. Den betyder derfor ikke, at en ordregiver altid kan anvende denne pointmodel til evaluering af de indkomne tilbud.

Ordregiver bør altid overveje, hvilken evalueringsmetode der er bedst egnet til det konkrete udbud. Her vil man fx kunne anvende sekundære evalueringsmodeller for at undgå situationer, hvor et eller flere tilbud falder uden for det fastlagte spænd.

kontakt

Anne-Sophie Kämpf Svane

Specialistadvokat

Mads Peter Rosenius Olsen

Advokatfuldmægtig