Energistyrelsen har den 2. december 2020 udstedt en ny projektbekendtgørelse for kollektive varmeforsyningsanlæg. Her gennemgår vi de nye krav og ændringerne i anledning af høringen. 

Projektbekendtgørelsen indeholder forudsætninger for kommunalbestyrelsens godkendelse af projektforslag for kollektiv varmeforsyning. Bekendtgørelsen er blevet ændret for at gennemføre de initiativer om grøn fjernvarme, der blev fremsat i Klimaaftalen for energi og industri mv. af 22. juni 2020.

Et udkast til den nye projektbekendtgørelse blev sendt i høring 2. oktober 2020. Du kan læse vores gennemgang og kommentarer til udkastet her:
Ny projektbekendtgørelse for kollektive varmeforsyningsanlæg i høring

Der er endnu ikke offentliggjort et høringsnotat, hvorfor vi ikke kender baggrunden for ændringerne i forhold til høringsudkastet.

KRavet om god samfundsøkonomi

Det væsentligste krav i projektbekendtgørelsen er kravet om god samfundsøkonomi. Et projekt skal sammenlignes med relevante alternative scenarier. Kun hvis denne analyse viser, at projektet er samfundsøkonomisk bedst, kan kommunen godkende det.

For at fremme den grønne omstilling kan kommunen bestemme, at scenarier med anlæg, der anvender fossile brændsler som hovedbrændsel, ikke skal indgå i den samfundsøkonomiske analyse. Med ordet scenarier er det gjort klart, at der fx også kan ses bort fra individuelle gasfyr ved konvertering fra dette til fjernvarme.

Det er dog ikke længere muligt, at kommunalbestyrelsen som tidligere kan bestemme, at den samfundsøkonomiske vurdering eller analyse ikke skal foreligge. De skal derfor altid ledsage et projektforslag, også hvis der er tale om mindre ændringer af et projekt.

Til forskel fra høringsudkastet indeholder den endelige projektbekendtgørelse et krav om, at der i den samfundsøkonomiske analyse skal inddrages konsekvenser for eksisterende varmeproducenter. Varmeproducenter er et nyt begreb i bekendtgørelsen, og er defineret som "virksomhed, der leverer opvarmet vand eller damp til et kollektivt varmeforsyningsanlæg, herunder kollektive varmeforsyningsanlæg, kraftvarmeanlæg med en eleffekt over 25 MW, geotermiske anlæg og overskudsvarmeleverandører".

Kraftvarmekravet

Kraftvarmekravet er lempet så, at det ikke længere gælder som et absolut krav. Formålet er at åbne op for investeringer i alternative varmeproduktionsanlæg som fx varmepumper, solvarme eller geotermi, der er samfundsøkonomisk bedre end kraftvarme.

Høringsudkastet indeholdt en bestemmelse, der regulerede kraftvarmekravet. Denne bestemmelse er udgået af den endelige bekendtgørelse. Der er dog ikke sket en materiel ændring i forhold til høringsudkastet.

Ved projekter for godkendelse af varmeproduktionsanlæg over 1 MW gælder således fortsat efter reglerne for den samfundsøkonomiske analyse, at denne analyse skal indeholde et scenarie for en kraftvarmeløsning. Et varmeproduktionsanlæg over 1 MW vil derfor ligesom i høringsudkastet kun kunne etableres, hvis det er dokumenteret samfundsøkonomisk bedre end kraftvarme.

Undtaget fra dette krav for anlæg over 1 MW er projekter for spids- og reservelastanlæg, hvilket modsvarer, at der heller ikke tidligere har været et kraftvarmekrav for disse. Den tidligere undtagelse for mindre fjernvarmeområder er ophævet.

Brændselskrav

Bindingen til naturgas i de decentrale naturgasbaserede kraftvarmeområder er ophævet. Projektbekendtgørelsen indeholder ikke længere brændselskrav for varmeproduktionsanlæg, der etableres i disse områder. Det må derfor antages, at i disse områder vil alle brændsler kunne godkendes, bortset fra kul og fødevarer.

Høringsudkastet indeholdt en bestemmelse, der udtrykkeligt fastslog, at alle energiformer vil kunne godkendes. Denne bestemmelse er udgået, men undladelse af regulering medfører som anført ovenfor formentlig det samme.

Der gælder fortsat et brændselskrav i områder uden for de decentrale naturgasområder. I disse områder vil der fremover som udgangspunkt skulle etableres brændselsfrie anlæg, dvs. eldrevne varmepumper, elkedler, geotermianlæg, overskudsvarme mv. Kommunen kan dog godkende biomasse, biogas mv. og affald, men kun hvis området i forvejen forsynes af et anlæg, der anvender et af disse brændsler.

For projekter for spids og reservelastanlæg kan der ud over de brændsler, der ellers kan anvendes, også benyttes mineralsk olie og naturgas. For decentrale naturgasbaserede områder vil det være i tillæg til alle andre brændsler bortset fra kul og fødevarer, men det var i forvejen gældende for disse områder. For andre områder vil det være i tillæg til biomasse, biogas mv og affald.

Blokvarmecentraler

Pligten for blokvarmecentraler i områder forsynet med individuel naturgasforsyning til at blive forsynet med naturgas og aftage denne er ophævet.

I fjernvarmeforsynede områder vil blokvarmecentraler som udgangspunkt fortsat være forpligtet til at blive forsynet med fjernvarme og aftage denne, men der gælder følgende undtagelser:

Forsynings og aftagepligten gælder ikke:

  • i områder udlagt til fjernvarme efter 1. januar 2019.
  • for udnyttelse af egen overskudsvarme eller produktion af egen varme ved anvendelse af vedvarende energikilder, herunder eldrevne varmepumper.
  • hvis kommunen har besluttet, at blokvarmecentralen ikke skal være omfattet af denne pligt. Det er herved et krav, at fjernvarmevirksomheden er enig i beslutningen.

I alle tilfælde skal projekter for blokvarmecentraler fortsat opfylde det samfundsøkonomiske krav. Dvs. at andre energiformer kun kan godkendes, hvis de er samfundsøkonomiske bedre end fjernvarme.

Blokvarmecentraler vil dog kunne etablere supplerende VE-varmekilder under 0,25 MW helt uden projektgodkendelse, når kommunen i øvrigt har truffet beslutning som nævnt under pkt. 3.

KONVERTERINGSPROJEKTER

Kravet om, at et projekt for etablering eller udvidelse af kollektiv varmeforsyning som udgangspunkt ikke må ændre områdeafgrænsningen mellem naturgas- og fjernvarmeforsyningen, er ophævet. Det fremmer projekter for konvertering af områder med individuel naturgasforsyning til fjernvarme.

Kommunen kan ved behandling af fjernvarmeprojektet se bort fra naturgasforsyning som alternativ. Fjernvarmeprojektet skal dog sammenlignes med individuel forsyning af området, fx ved varmepumper, og kan kun godkendes, hvis fjernvarme er samfundsøkonomisk bedre end varmepumpeforsyning.

Ikrafttræden

Den nye projektbekendtgørelse træder i kraft 1. januar 2021 og har virkning for projekter, der indsendes til kommunens godkendelse fra og med denne dato.

Du kan læse bekendtgørelsen her
Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg

kontakt

Line Markert

Partner

René Frisdahl Jensen

Partner

Eigil Worm

Senioradvokat

Renée van Naerssen

Advokatfuldmægtig