En kendelse fra ekspropriationskommissionen og en nyere dom fra Vestre Landsret uddyber ledningsejeres rettigheder under større anlægsprojekter og sætter en ny krølle på forståelsen af, hvor meget der skal til for at anse gæsteprincippet for fraveget.

Sager om ledningsejeres rettigheder og gæsteprincippet bliver ved med at dukke op ved de danske ekspropriations- og taksationskommissioner og domstolene. Vi gennemgår to nye sager fra henholdsvis ekspropriationskommissionen og Vestre Landsret om rettighedsspørgsmål på ledningsområdet.

Anlægsmyndighedens pligt til at sikre ledningsejers fremtidige rettigheder

Ekspropriationskommissionen har den 16. marts 2020 afsagt kendelse i en sag mellem KLAR-Forsyning og Banedanmark om ledningsarbejder i forbindelse med etableringen af den nye bane København-Ringsted.

Parterne var uenige om, hvorvidt Banedanmark var forpligtet til at sikre ledningsejernes eksisterende rettigheder i tilfælde, hvor ledningerne overgik fra at ligge i én type areal til et andet. I den konkrete sag var ledningerne etableret i arealer, som Banedanmark havde eksproprieret. I fremtiden ville de ligge på tredjemands areal. Med henvisning til bl.a. den nyere Højesteretsdom i den såkaldte "Vejen i Vejen"-sag, argumenterede Banedanmark for, at der ikke længere var hjemmel i anlægsloven til, at Banedanmark kunne pålægge tredjemand ledningsservitutter med samme indhold, som ledningsejerne havde haft i det oprindelige areal.

Heroverfor anførte ledningsejerne, at ledningerne hidtil havde ligget beskyttet ved servitut, som fraveg gæsteprincippet. Banedanmark havde derfor som anlægsmyndighed pligt til at sikre ledningsejeren en tilsvarende retsbeskyttelse i det nye areal, ledningerne måtte flyttes til af hensyn til Banedanmarks forhold. Ledningsejerne anførte desuden, at der ikke var hjemmel til at ekspropriere den retsbeskyttelse, som fravigelsen af gæsteprincippet indebærer for ledningsejerne.

Ekspropriationskommissionen fandt, at Banedanmark var forpligtet til at forsøge at sikre ledningsejernes rettigheder igennem aftaler med tredjemand, og at sådanne forhandlinger kunne foretages i samarbejde med ledningsejerne, hvis det måtte være nødvendigt.

Kendelsen synes dermed at være på linje med hidtil praksis om anlægsmyndighedens bistand med at sikre ledningsejernes fremtidige rettigheder ved større anlægsprojekter, om end kommissionen nuancerer anlægsmyndighedens forpligtelser en anelse ved bl.a. at lægge vægt på en række konkrete forhold, herunder at Banedanmark med sine handlinger i den pågældende sag, havde givet ledningsejerne en berettiget forventning om, at Banedanmark ville bistå i processen med at sikre ledningsejernes rettigheder.

Ekspropriationskommissionen gik ikke nærmere ind på den af Banedanmark anførte hjemmelsproblematik, men opfordrede i stedet parterne til at rette henvendelse til kommissionen igen, hvis det skulle vise sig umuligt at opnå aftaler med tredjemand om ledningsrettighederne.

Kommissionen vil i så fald afgøre, om den har bemyndigelse og hjemmel til at foretage ekspropriationer på vegne af ledningsejerne for at sikre ledninger ved servitutpålæg på tredjemands arealer.

Formodning om fravigelse af gæsteprincippet - landvæsenskommissionskendelser

Vestre Landsret afsagde den 4. juni 2020 dom i en sag om fravigelse af gæsteprincippet på grundlag af fortolkning af en landvæsenskommissionskendelse.

I den konkrete sag var der i 1975 tinglyst en deklaration på en ejendom, efter en landvæsenskommissions afgørelse. Spørgsmålet var, om henvisningen til vandløbslovens ekspropriationsbestemmelser var tilstrækkeligt til at fastslå, at grundejeren havde modtaget erstatning, og at gæsteprincippet dermed var fraveget.

Hvis dette var tilfældet, skulle ledningsejeren ikke betale for flytning eller omlægning af ledningen. Det har hidtil mellem anlægsmyndigheder og ledningsejere været antaget, at deklarationer, der er pålagt ved landvæsenskommissionskendelser eller deklarationer, der henviser til ekspropriationsbestemmelser i de relevante forsyningslove, som udgangspunkt indebærer en fravigelse af gæsteprincippet. Man har lagt vægt på, at henvisningen til ekspropriationsbestemmelserne måtte anses som tilstrækkelig dokumentation for, at etablering af ledningsanlægget var sket på grundlag af en lovlig ekspropriation. Det forudsætter, at der er betalt fuld erstatning for grundejerens tab ved at skulle respektere ledningen, jf. også grundlovens § 73.

Landsretten fastslår imidlertid, at det ikke uden videre kan antages, at gæsteprincippet er fraveget blot fordi der er henvist til en ekspropriationsbestemmelse mv. i kendelsen. I sådanne tilfælde må man i stedet tage udgangspunkt i den enkelte deklaration, herunder om der er konkrete omstændigheder ved deklarations tilblivelse mv., der peger i retning af, at der er foretaget lovlig ekspropriation, og at der dermed er sket en fravigelse af gæsteprincippet.

I den konkrete sag fandt Vestre Landsret, at dette ikke var tilstrækkelig bevist. Gæsteprincippet var derfor ikke fraveget, og ledningsejer blev på den baggrund pålagt at betale omkostningerne for flytningen af ledningerne, hvilket løb op i ca. 500.000 kr.

Dommen indebærer, at den tidligere formodning om, at gæsteprincippet er fraveget igennem ekspropriation, når der på en ejendom er tinglyst en deklaration om en kendelse fra landvæsenskommissionen, eller en deklaration, der henviser til en ekspropriationsbestemmelse, må nuanceres. Parterne skal lægge vægt på, hvad der står i den enkelte deklaration eller landsvæsenskommissionskendelse, eller hvordan deklarationen er blevet til.

Vi har ikke oplysninger om, hvorvidt sagen er indbragt for Højesteret, men holder os opdateret på sagen.

Gæsteprincippet

Gæsteprincippet er en udfyldende regel, der gælder, hvis ledningsejeren og grundejeren ikke har aftalt andet. Princippet indebærer blandt andet, at ledningsejeren skal betale omkostninger for flytning eller omlægning af ledningen. Det gælder også, selvom ledningsarbejdet sker på grund af grundejerens ændrede brug af grunden.

Video: Gæsteprincippet - på 7 minutter

kontakt

Line Markert

Partner

Tue Trier Bing

Advokat

Julie Brøndby Ørbeck

Advokatfuldmægtig