Folketingets Ombudsmand har i en ny udtalelse vurderet, at fakturaer fra et energiselskabs underleverandører ikke indeholdt miljøoplysninger. Sagen er navnlig relevant i forhold til spørgsmålet om, hvornår miljøoplysninger i en sag "smitter" øvrige oplysninger i sagen, således at disse også må anses som miljøoplysninger.
Ombudsmanden blev inddraget i sagen efter, at Miljø- og Fødevareklagenævnet havde afvist at behandle en virksomhedsejers klage over et delvist afslag på aktindsigt i fakturaer fra et energiselskabs underleverandører. Virksomhedsejeren ønskede at få aktindsigt i underleverandørernes fakturaer, da de havde betydning for grundlaget for den regning, som virksomhedsejeren skulle betale for at tilslutte et solcelleanlæg til elnettet.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afviste klagen med den begrundelse, at nævnet ikke havde kompetence til at behandle sagen, fordi fakturaerne ikke kunne anses som miljøoplysninger.
Underpriser alene af indirekte karakter
I sagen tog ombudsmanden stilling til, om der kunne siges at være en sådan forbindelse mellem etableringen af solcelleanlægget og underleverandørernes fakturaer, at oplysningerne i fakturaerne også måtte anses for at være miljøoplysninger.
Ombudsmanden kom frem til, at forbindelsen mellem etableringen af solcelleanlægget og underleverandørernes fakturaer alene var af en indirekte karakter, fordi oplysningerne ikke kunne antages at have betydning for virksomhedsejerens beslutning om at indgå aftalen om køb af solcelleanlæggene.
Fakturaerne var derfor ikke miljøoplysninger i miljøoplysningslovens forstand, og ombudsmanden kunne derfor heller ikke kritisere Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om ikke at behandle klagen.
Altid en konkret vurdering
I en anden sag om databasen Vetstat fra 2011 kom ombudsmanden frem til det modsatte resultat; nemlig at samtlige oplysninger i databasen, herunder oplysninger om dyrlægers autorisationsnumre, var miljøoplysninger.
Ombudsmanden begrundede bl.a. sin vurdering med, at databasen – gennem overvågning af medicinforbrug i landbruget – havde til formål at begrænse risikoen for restprodukter i dyr, miljøet og naturen, og at behandlingen af oplysningerne blev brugt til at gribe ind over for et for højt forbrug. Man måtte på den baggrund gå ud fra, at alle oplysningerne i Vetstat blev behandlet med henblik på at opnå disse (miljømæssige) formål, og derfor måtte alle oplysningerne i databasen anses for miljøoplysninger.
Udtalelserne viser, at miljøoplysningsbegrebet generelt fortolkes meget bredt, men at der dog altid skal foretages en konkret vurdering af den enkelte sag. Endvidere kan vi i den nyeste praksis på området spore en tendens til, at begrebet "miljøoplysning" fortolkes mindre bredt end hidtil, jf. også FOB 2018-34, hvori oplysninger i en sag om fornyelse af alkoholbevilling ikke blev anset for miljøoplysninger.