I en sag om en forbrugers udtrædelse af fjernvarmeværket, i et område med forblivelsespligt, har Energiklagenævnet afvist at behandle en klage med henvisning til, at var tale om en civilretlig tvist. 

Sagen startede hos Energiklagenævnet, da en nordjysk kommune videresendte en klage, som de havde modtaget fra det lokale fjernvarmeværk over en afgørelse truffet angående en forbrugers udtrædelse af fjernvarmeværket.

Forbrugeren havde af økonomiske årsager ansøgt om at udtræde. Kommunen havde herefter sendt et høringsbrev til fjernvarmeværket, som ikke blev besvaret inden for høringsfristen. Kommunen godkendte derfor forbrugerens anmodning om udtrædelse af fjernvarmeværket, hvilket indebar en dispensation fra den af kommunen fastsatte forblivelsespligt.

Få dage efter kommunens afgørelse indsendte fjernvarmeværket sit høringssvar, hvor der blev gjort indsigelse mod forbrugerens anmodning om udtrædelse. Da dette høringssvar fremkom efter høringsfristen, anså kommunen det som en klage over kommunens afgørelse, hvorfor sagen blev videresendt til Energiklagenævnet.

Energiklagenævnets afgørelse

Energiklagenævnet startede med at fastslå, at nævnet ikke har kompetence til at behandle civilretlige tvister.

Herefter konkluderede Energiklagenævnet, at når en forbruger og et kollektivt varmeforsyningsanlæg indgår en aftale om levering af fjernvarme, er der tale om et civilretligt forhold. Spørgsmålet om en forbruger kan udtræde af en indgået aftale, og betingelserne herfor, afhænger af indholdet af den indgåede aftale mellem parterne.

Der var derfor ifølge Energiklagenævnet tale om en civilretlig tvist, som nævnet ikke har kompetence til at behandle. Nævnet fandt ikke anledning til at tage stilling til spørgsmålet om dispensation fra forblivelsespligten.

Forblivelsespligt og udtrædelsesgodtgørelse

Forbrugeres mulighed for udtrædelse af den kollektive varmeforsyning er som udgangspunkt betinget af aftalen mellem forbrugeren og fjernvarmeværket samt muligheden for dispensation fra den såkaldte forblivelsespligt, hvor denne gælder.

I et område, hvor kommunen har pålagt tilslutnings-/forblivelsespligt, skal alle boliger som udgangspunkt blive eller forblive tilsluttet til den kollektive varmeforsyning. Tilslutnings-/forblivelsespligt indebærer en forpligtelse til at betale for den kollektive varmeforsyning, også hvis boligen de facto ikke aftager varme fra den kollektive forsyning. Hvis en forbruger ikke længere ønsker at betale for fjernvarme, er det derfor nødvendigt at søge dispensation fra forblivelsespligten hos kommunen.

Kommunen kan give dispensation i særlige tilfælde. Kommunen er herved som udgangspunkt tilladt et vidt skøn, men forpligtet til at foretage en konkret vurdering af sagens forhold. Efter Energiklagenævnets praksis kan kommunen fx anvende sin beføjelse til at give dispensation til boligejere, der vil etablere et VE-anlæg og anvende det i stedet for den kollektive varmeforsyning. Mulighederne for at dispensere på grundlag af økonomiske forhold er dog mere begrænsede. En sådan dispensation skal kunne begrundes i, at udgifterne for den pågældende boligejer er uforholdsmæssigt bekostelige i forhold til udgifterne for andre boligejere med lignende ejendomme.

Hvis forbrugeren opnå dispensation, kan forbrugeren opsige varmeleverancen hos fjernvarmeværket. Herved skal forbrugeren typisk opfylde fjernvarmeværkets betingelser for opsigelse, fx om opsigelsesvarsel og eventuel udtrædelsesgodtgørelse.

Det er ikke alle fjernvarmeværker, der betinger udtrædelse af betaling af en godtgørelse. Hvor dette er påkrævet, gøres det af hensyn til de øvrige forbrugere, der ikke skal afkræves højere priser.

Klager over udtrædelsesgodtgørelse og dispensation

Betingelserne for udtrædelse reguleres som nævnt ovenfor af forbrugerens og fjernvarmeværkets leveringsaftale, og dermed er eventuelle retlige problemstillinger angående denne aftale af civilretlig karakter.

En kommunes beføjelse til at dispensere fra forblivelsespligt følger derimod af tilslutningsbekendtgørelsen, som er udstedt i medfør af varmeforsyningsloven.

I denne sag konkluderede Energiklagenævnet, at sagen omhandlede en civilretlig aftale om levering af fjernvarme og efterfølgende udtrædelse af den pågældende aftale. Dermed var sagen uden for nævnets kompetence, hvorefter klagen blev afvist.

Horten bemærker:

Hvis Energiklagenævnet var kommet frem til, at sagens hovedgenstand var kommunes afgørelse, ville Energiklagenævnet have haft kompetence til at behandle klagen. En kommunes beslutning om at meddele en forbruger dispensation fra forblivelsespligt er en offentligretlig afgørelse, der træffes med hjemmel i tilslutningsbekendtgørelsens § 17, stk. 1.

Kommunen har ikke beføjelser i forhold til en forbrugers udtræden på grundlag af varmeleveringsaftalen mellem forbrugeren og varmeværket. Kommunen kan træffe afgørelse om en eventuel dispensation fra forblivelsespligt, som kommunen har meddelt på baggrund af et projektforslag med hjemmel i tilslutningsbekendtgørelsen. Det må derfor antages, at der var tale om en sådan dispensation. Boligejeren havde i den konkrete sag anført, at anmodningen om udtrædelse fra fjernvarmeværket subsidiært skulle anses for en anmodning om dispensation fra den pålagte forblivelsespligt. En sådan afgørelse om dispensation kan påklages til Energiklagenævnet.

Energiklagenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Energiklagenævnets afgørelser kan dog indbringes for domstolene.


Energiklagenævnets afgørelse kan læses her:
Energiklagenævnets afgørelse i sag om udtrædelse af fjernvarmeværk

Læs mere om udtrædelsesgodtgørelse:
Ny dom på varmeområdet om kravene for udtrædelsesgodtgørelse

kontakt

Line Markert

Partner

René Frisdahl Jensen

Partner

Eigil Worm

Senioradvokat

Renée van Naerssen

Advokatfuldmægtig