I to parallelle sager om prisharmonisering og afvikling af over- og underdækninger har Energiklagenævnet fastsat ny praksis på området. Afgørelserne fastsætter en pligt til at prisdifferentiere i tilfælde, hvor en ønsket prisharmonisering er urimelig, og forholder sig til, hvordan underdækninger som følge af prisaftaler med forbrugere afvikles. 

Hvad er prisharmonisering og -differentiering?

Skal varmeforbrugere have de samme prisvilkår, eller må der gøres forskel? Efter fast praksis er hovedreglen prisharmonisering. Det betyder, at varmeforsyningsvirksomheden gerne må betragte alle omkostninger som fællesomkostninger og fordele dem på lige vilkår mellem forbrugerne.

Virksomheder har dog mulighed for at foretage prisdifferentiering, som medfører, at en virksomhed ved prisfastsættelsen kan tage hensyn til forskelle mellem forbrugerne – enten geografisk eller mellem forskellige kundegrupper. Betingelsen for at kunne foretage prisdifferentiering er, at den er omkostningsbestemt, altså at den afspejler meromkostninger eller besparelser ved leveringen til kunden eller området.

Desuden skal priserne være rimelige jf. rimelighedskriteriet.

Hvad er over- og underdækninger?

Det er et grundlæggende princip på varmeforsyningsområdet, at kun nødvendige omkostninger må indregnes i varmepriserne. Hvert år udarbejdes et budget over årets forventede nødvendige omkostninger. Varmeforsyningsvirksomheder opkræver priser efter dette budget.

Når året er omme, vil årets nødvendige omkostninger oftest enten vise sig at overstige eller være mindre end det budgetterede beløb. Der bliver her tale om enten en overdækning eller en underdækning – i begge tilfælde en ubalance. Efter Forsyningstilsynets praksis skal denne ubalance afvikles ved, at den indregnes i næste års priser.

Det daværende Energitilsyns afgørelse

Energiklagenævnets nye afgørelser udspringer af en sag fra Energitilsynet (nu Forsyningstilsynet), hvor en forsyningsvirksomhed ønskede at sammenlægge og i den forbindelse prisharmonisere tre fysisk adskilte forsyningsområder.

Energitilsynet havde efter rimelighedskriteriet i varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, vurderet, at det ikke ville være urimeligt at prisharmonisere de tre forsyningsområder, dog under fastsættelse af en række forudsætninger.

En af disse forudsætninger gik ud på, at de akkumulerede over- og underdækninger fra tiden før sammenlægningen skulle afvikles i de enkelte forsyningsområder, som ubalancerne vedrørte. Energitilsynet fastsatte i forlængelse heraf, at afviklingen af ubalancer fra over- og underdækninger skulle ske ved et tillæg eller fradrag i den prisharmoniserede pris pr. område.

I ét af de tre forsyningsområder skyldtes en underdækning blandt andet, at der var indgået prisaftaler med forbrugere, som medførte, at den aftalte pris var lavere end den omkostningsbestemte pris. Energitilsynet fastslog, at en sådan underdækning ikke kunne fremføres til indregning i den fælles prisharmoniserede pris, da der ikke ville være tale om "nødvendige omkostninger" for de to andre forsyningsområder.

Energiklagenævnets afgørelse

For Energiklagenævnet drejede sagerne sig navnlig om tre centrale spørgsmål:

  • Skal de akkumulerede over- og underdækninger afvikles i de områder, hvor ubalancerne er opstået?
  • Hvordan skal afviklingen af ubalancen ske – og havde tilsynet hjemmel til at fastsætte særlige vilkår om i realiteten delvis prisdifferentiering i form af tillæg eller fradrag i hvert område? Kan underdækninger som følge af prisaftaler i et enkelt område senere afvikles gennem prisharmoniserede priser for flere områder?

Energiklagenævnet stadfæstede Energitilsynets afgørelse og fastslog, at det af Energitilsynet fastsatte vilkår om afviklingen af ubalancerne i forbindelse med den ønskede prisharmonisering ligger inden for den indgrebsbeføjelse, der tilkommer tilsynet i henhold til varmeforsyningslovens § 21, stk. 4.

Som begrundelse anførte Energiklagenævnet, at:

"Det vil resultere i en urimelig prispåvirkning overfor de forbrugere, der ikke har noget med ubalancerne at gøre, såfremt ubalancer opstået forud for prisharmoniseringen fordeles på alle forbrugere under harmoniseringen af forsyningsområderne".

De akkumulerede over- og underdækninger skulle således afvikles i hver af de tre områder, hvor ubalancerne var opstået. Som følge af den ønskede prisharmonisering skulle afviklingen ske ved et tillæg eller fradrag i den prisharmoniserede pris for hvert område, dvs. en forpligtelse til delvis prisdifferentiering.

Hvad betyder afgørelsen?

De nye afgørelser fra Energiklagenævnet bidrager til fortolkningen af, hvor der gælder en undtagelse fra hovedreglen om prisharmonisering. Som udgangspunkt må virksomheder prisharmonisere, dog ikke, hvis det medfører urimelige prisvirkninger.

Afgørelserne fastslår, at over- og underdækninger fra ét forsyningsområde ikke kan overvæltes på andre forsyningsområder ved prisharmonisering. Det vil nemlig ifølge Energiklagenævnet føre til en urimelig prispåvirkning over for de forbrugere, der ikke har noget med ubalancerne at gøre.

I den konkrete sag var der betydelige forskelle i størrelsen af forsyningsområderne, de forskellige omkostningsmæssige forhold og de forskellige varmegrundlag i de tre områder. Der var også store forskelle i ubalancerne. Konsekvensen af prisharmoniseringen var, at det store område ville få en prisstigning (som dog ikke var særlig stor pr. husstand), mens de to mindre områder ville få en markant billigere varmepris.

Der var ikke noget til hinder for den fremadrettede prisharmonisering. Energiklagenævnet fandt dog ikke i den konkrete sag, at det store område kunne pålægges også at betale for de andre områders ubalancer fra tidligere perioder.

Der kan på den baggrund udledes en pligt til at afvikle ubalancer inden for hvert forsyningsområde forud for prisharmonisering med andre områder – alternativt må ubalancerne afvikles som tillæg eller fradrag i de harmoniserede priser pr. område.

I forhold til underdækninger fra prisaftaler går klagenævnet et skridt videre og afgør, at sådanne omkostninger ikke kan anses for nødvendige omkostninger for de andre områder. En sådan indregning vil for de øvrige forsyningsområder derfor ikke (kun) være i strid med rimelighedskriteriet, men med det grundlæggende princip om nødvendige omkostninger.

Underdækninger fra prisaftaler kan efter fast praksis stadig afvikles, hvis det sker inden for en begrænset tidsperiode på to år, men hvis beløbet er så stort, at det vil medføre store prisudsving, kan det afholde en varmeforsyningsvirksomhed fra at gøre det, medmindre der kan opnås en aftale med Forsyningstilsynet om en længere afviklingsperiode. Afgørelsen betyder, at virksomheden ikke har mulighed for at sprede underdækningen ud over flere områder.

Energiklagenævnets (nærmest identiske) afgørelser kan læses her:
Energiklagenævnets afgørelse af 23. september 2020
Energiklagenævnets afgørelse af 17. oktober 2020

kontakt

Line Markert

Partner

Eigil Worm

Senioradvokat

Renée van Naerssen

Advokatfuldmægtig

René Frisdahl Jensen

Partner