Højesteret har nu afgjort, at der kan kræves betaling for containere og andet materiel, der opstilles på vejen til brug for en virksomheds arbejde på en ejendom. I de situationer er der med andre ord tale om forretningsmæssig råden over vejarealet, som jf. 2014-vejloven betyder, at kommuner kan kræve betaling for råden over det offentlige vejareal.

Mange kommuner har en langvarig praksis for at opkræve betaling i forbindelse med, at der gives tilladelse til forskellige former for råden over det offentlige vejareal til andre formål end færdselsmæssige og trafikale formål. Det kan fx være tilladelser til at anvende fortovsarealet til udeservering, til vareudstillinger eller til opsætning af reklameskilte.

Med revisionen af lov om offentlige veje (lov nr. 1520 af 27. december 2014) blev der med bestemmelsen i § 80, stk. 2, indsat udtrykkelig hjemmel for vejmyndigheden til at opkræve betaling for råden over vejarealet til andre formål end trafikale, fx
opsætning af reklameskilte på vejarealet, og det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at bestemmelsen lovfæstede administrativ praksis. Lovforarbejderne indeholder ikke i øvrigt en beskrivelse af, hvad der skal forstås ved udtrykket ”et forretningsmæssigt øjemed”.

Det er fortsat op til den enkelte kommune (vejmyndighed) at beslutte, inden for lovens rammer, om der skal opkræves betaling for forskellige former for råden over vejareal.

Tvist om betaling for containere og andet materiel

Frederiksberg og Københavns Kommune har, ligesom flere andre kommuner, gennem en længere årrække opkrævet betaling for blandt andet anbringelse af containere på vejarealer i forbindelse med bygge- og istandsættelsesarbejder på ejendomme, der grænser på til vejarealet.

I forbindelse med konkrete klager fra entreprenør- og containervirksomheder, traf Vejdirektoratet i 2018 afgørelse i flere sager med samme resultat og retsforståelse, hvorved de kommunale vejmyndigheders opkrævning af betaling for containere og andet byggemateriale på vejarealer blev underkendt.

Vejdirektoratet begrundede afgørelserne med, at de omhandlede containeropstillinger mv., der efter deres opfattelse ikke havde et forretningsmæssigt formål, da der var tale om opstillinger begrundet i byggearbejder for en facadeejer, herunder renoveringer og altanprojekter. De kommunale vejmyndigheder var derfor ikke berettigede til at opkræve betaling for de omhandlede opstillinger. Det var efter Vejdirektoratets opfattelse uden betydning, om det var facadeejeren selv eller en entreprenør/containervirksomhed der havde indgivet selve ansøgningen om containeropstillingen.

Vejdirektoratets afgørelser blev indbragt for domstolene, og Østre Landsret gav Vejdirektoratet medhold.

Frederiksberg Kommune valgte, med KL som biintervenient til støtte for kommunen, at anke dommen i relation til kommunens sager.

Højesteretsdom omstøder dom til Frederiksberg Kommunes fordel

Højesteret ændrede dommen og gav Frederiksberg Kommune medhold. Af Højesterets præmisser fremgår blandt andet følgende:

"Bestemmelsen [vejlovens § 80, stk. 2] angår imidlertid 'brug' og 'udnyttelse' af vejarealet og må ses i sammenhæng med bl.a. stk. 1, nr. 1, hvorefter tilladelse kræves til 'anbringelse' på arealet. Højesteret finder herefter, at bestemmelsen mest nærliggende må forstås således, at det afgørende i de nævnte tilfælde er øjemedet hos den, der anbringer det pågældende materiel på arealet. Den omstændighed, at brugen af et areal sker til andre formål end trafikale, kan ikke i sig selv indebære, at øjemedet er forretningsmæssigt, og som anført af landsretten kan det ikke tillægges betydning, hvem der indgiver ansøgningen om tilladelse til anbringelse af materiel til kommunen.

I sagen vedrørende Reconor må det lægges til grund, at virksomheden som led i sin forretning har anbragt containere til brug for andre virksomheders udførelse af arbejde på ejendomme. I sagen vedrørende Balco Kontech må det lægges til grund, at virksomheden som led i sin forretning har anbragt containere, en skurvogn og en borerig til brug for virksomhedens egen udførelse af arbejde på en ejendom. Under disse omstændigheder finder Højesteret, at virksomhedernes udnyttelse af de pågældende vejarealer ved anbringelse af materiel må anses for sket i forretningsmæssigt øjemed."

Læs Højesteretsdommen her

kontakt

Tue Trier Bing

Specialistadvokat