Det kan være svært at lave en god og forståelig privatlivspolitik, og det bliver ikke nemmere, hvis du som offentlig myndighed behandler personoplysninger om børn. Så bør du nemlig overveje at skrive den i børnehøjde. Hvorfor skal du så gøre det?

Der er der to væsentlige retlige ophæng for. For det første kan kravet udledes af GDPR, og for det andet kan det udledes af forvaltningsretten.

GDPR og børn

Det første ophæng findes i GDPR artikel 12, der stiller generelle krav om, at privatlivs-politikker skrives i en kortfattet, lettilgængelig og letforståelig form. Desuden kan det overvejes at bruge visualisering, hvis det er passende. Efter GDPR nyder børn også en særlig beskyttelse, og derfor bør fx privatlivspolitikker være i et så klart og enkelt sprog, at barnet let kan forstå dem. Derfor kan det med fordel overvejes, om der skal bruges visualisering, fx tegninger eller piktogrammer, der understøtter indholdet af privatlivspolitikken.

Forvaltningsret og børn

Et andet væsentligt ophæng for offentlige myndigheder findes i forvaltningsretten. Efter god forvaltningsskik bør en myndighed skrive til modtageren i et sprog, som er let at forstå for borgeren, og som er målrettet den konkrete situation.

Ombudsmanden har i udtalelsen FOB 2019-29 med henvisning til bl.a. kravene i FN's børnekonvention om en børnevenlig inddragelse tilkendegivet, at partshøring skal ske i børnehøjde, hvilket indebærer, at fremgangsmåden skal være hensigtsmæssig og hensynsfuld. Det samme må også gælde ved anden form for kommunikation med et barn, fx hvis et barn skal have information om behandling af personoplysninger i en afgørelsessag.

Barnet skal forstå sproget

Visse offentlige myndigheder behandler sager med (partshabile) børn, eller sager hvor myndigheden i medfør af særlovgivning, fx retssikkerhedsloven, i øvrigt er forpligtede til at inddrage børn. I de situationer anbefaler vi også, at privatlivspolitikken skrives i børnehøjde.

kontakt

Birgitte Toxværd

Partner

Emilie Loiborg

Advokatfuldmægtig