Nye regler skal gøre det nemmere at sælge overskudsvarme fra fx datacentre til kollektive varmeforsyningsanlæg.

Med en række politiske aftaler, hvor den seneste er indgået 2. september 2021, er det besluttet at indføre nye og bedre rammevilkår for udnyttelse af overskudsvarme, fx fra datacentre eller køleanlæg.

Derfor blev der 9. september 2021 sendt et lovforslag i høring, som bl.a. indeholder forslag til ændringer af:

  • Prisreguleringen af kollektive varmeforsyningers køb af overskudsvarme.
  • Den afgift, som virksomheder skal betale, når de sælger overskudsvarme.

Formålet er, at virksomheders overskudsvarme skal anvendes, når det er til gavn for klimaet, forbrugerne og virksomhederne. Hensigten er at give virksomhederne et økonomisk incitament til at udnytte overskudsvarmen og samtidig sikre forbrugerne billigst mulig varme.

Nuværende prisregulering: overskudsvarme kan sælges med overskud op til substitutionsprisen

I dag kan leverandører af industriel overskudsvarme og af overskudsvarme, der udnyttes ved en eldreven varmepumpe, indregne et overskud i prisen op til substitutionsprisen. Substitutionsprisen er prisen for varmeforsyningsvirksomhedens konkrete alternativ til køb af overskudsvarme, fx prisen ved egenproduktion eller køb fra en anden leverandør. Overskudsvarme fra andre processer end industrielle processer eller overskudsvarme, der har en tilpas temperatur, så den kan udnyttes uden varmepumpe, kan derimod ikke sælges med overskud, men skal leveres til den omkostningsbestemte pris.

Ny prisregulering: prisen kan aftales frit under et VE-prisloft

Det foreslås, at overskudsvarmeleverandøren og varmeforsyningsvirksomheden fremover frit kan aftale en pris for overskudsvarme, så længe prisen er under et prisloft. Det er den samlede pris for udnyttelse af overskudsvarme, dvs. inkl. eventuelle investeringer, som varmeforsyningsvirksomheden foretager, der skal holdes under prisloftet. Parterne kan fastholde prisloftet på tidspunktet for aftaleindgåelse for hele aftaleperioden.

Forsyningstilsynet vil udmelde det landsdækkende prisloft, som skal baseres på de gennemsnitlige omkostninger til de billigste alternative eksisterende varmeproduktionsanlæg, der er baseret på vedvarende energi (et såkaldt VE-prisloft). Indtil rammerne for Forsyningstilsynets udmeldelse af prisloftet er på plads, kan Energistyrelsen udmelde prisloftet.

Det skal være muligt at få godkendt et individuelt prisloft, hvis det kan dokumenteres, at prisloftet ikke er en relevant reference i det pågældende fjernvarmeområde.

Der forventes at blive udformet en overgangsordning for eksisterende overskudsvarmeleverancer.

Substitutionsprisprincippet fastholdes. Overskudsvarmeleverandører vil ikke længere kunne anvende muligheden for at indregne et overskud efter de gældende regler, som forventes at blive ophævet helt for overskudsvarmeleverancer efter udløb af overgangsordningen.

Små overskudsvarmeleverandører undtages fra prisreguleringen

Endelig foreslås, at små overskudsvarmeleverandører (kapacitet op til 0,25 MW) skal være undtaget fra prisreguleringen. Det antages, at prisloftet for køb af overskudsvarme ikke vil gælde for køb af overskudsvarme fra små overskudsvarmeleverandører. Prisen for køb af overskudsvarme fra små overskudsvarmeleverandører må dog ikke overstige substitutionsprisen.

Anmeldelse til Forsyningstilsynet

Overskudsvarmeleverandører skal ikke anmelde priser til Forsyningstilsynet. Det gælder også de større leverandører. Forsyningstilsynet vil kun kunne gribe ind overfor den varmeforsyningsvirksomhed, der køber overskudsvarme. Tilsynet vil ikke kunne påbyde en overskudsvarmeleverandør at ændre prisen, hvis den er i strid med reglerne. Til gengæld vil den varmeforsyningsvirksomhed, der aftager overskudsvarme, i så fald skulle nedsætte prisen ved videredistribution til forbrugerne. Det er derfor vigtigt, at varmeforsyningsvirksomheder, der køber overskudsvarmevarme regulerer, at den aftalte pris ikke må overstige prisen efter varmeforsyningsloven i deres aftale med leverandøren.

Opsummerende indeholder den nye prisregulering følgende:

  • Små overskudsvarmeleverandører er undtaget fra prisreguleringen og kan de facto levere til en pris op til substitutionsprisen.
  • Alle overskudsvarmeleverandører kan levere med overskud, dog op til den laveste pris af enten et VE-prisloft udmeldt af Forsyningstilsynet eller substitutionsprisen.
  • For levering af overskudsvarme, der udnyttes med en eldreven varmepumpe, kan der fortsat indregnes et overskud efter de gældende regler, dvs. op til substitutionsprisen.

Gældende satser for overskudsvarmeafgifter

I dag er overskudsvarmeafgiften som udgangspunkt 50 kr. pr. GJ (2015-niveau), men der er en del undtagelser. For det første kan der i stedet betales 33 %. af vederlaget. Efter gældende praksis medfører det, at der ikke betales overskudsvarmeafgift, hvis overskudsvarmeleverandøren forærer varmen til varmeforsyningsvirksomheden, som alene kompenserer leverandøren for eventuelle investeringer i overskudsvarmeanlæg. For det andet er satsen for intern anvendelse af overskudsvarme 0 kr. i sommerhalvåret og 10 kr. pr. GJ i vinterhalvåret.

I 2020 er der gennemført en lovændring med en generel sats på 25 kr. pr. GJ (2018-niveau) for intern og ekstern overskudsvarme og mulighed for nedsat sats til 10 kr. pr. GJ for ekstern overskudsvarme ved indgåelse af en aftaleordning med Energistyrelsen. Lovændringen fra 2020 er endnu ikke trådt i kraft, og foreslås erstattet af de nye regler i det lovforslag, der lige er sendt i høring.

Ny ensartet afgiftssats med mulighed for fritagelse ved energieffektiviseringsordning

Det foreslås, at der indføres en ensartet overskudsvarmeafgift på 24,5 kr. pr. GJ (2015-niveau) for både ekstern og intern overskudsvarme.

Hvis overskudsvarmeleverandører indgår i en energieffektiviseringsordning, vil det fremover være muligt at blive fritaget for at betale overskudsvarmeafgift. Energieffektiviseringsordningen vil indeholde nogle tekniske og administrative krav, der skal sikre effektiv anvendelse af energi til virksomhedens processer. Der vil blive fastsat nærmere regler om, hvordan energieffektiviseringsordningerne udformes. Bl.a. vil der kunne fastsættes regler om gennemførelse af energigennemgange og energieffektiviseringstiltag. Overholdelse af reglerne kontrolleres af klima-, energi- og forsyningsministeren, som bl.a. skal have mulighed for at udføre kontrolbesøg.

Derudover foreslås det, at betaling af overskudsvarmeafgifter skal kunne flyttes fra overskudsvarmeleverandør til varmeforsyningsvirksomheden. Det kræver, at overskudsvarmen foræres til varmeforsyningen. Det er dog tilladt, at varmeforsyningsvirksomheden kompenserer overskudsvarmeleverandøren for eventuelle investeringer i overskudsvarmeanlæg, uden at det anses for betaling for overskudsvarmen.

Opsummerende vil overskudsvarmeleverandører fremover skulle betale en overskudsvarmeafgift på 24,5 kr. pr. GJ (2015-niveau), medmindre:

  • overskudsvarmeleverandøren indgår i energieffektiviseringsordningen, eller
  • overskudsvarmeleverandøren leverer overskudsvarmen vederlagsfrit til varmeforsyningsvirksomheden, som betaler overskudsvarmeafgiften.

Der er høringsfrist 6. oktober 2021.

Vil du vide mere?

Læs høringsudkast af lovforslaget: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning mm
Læs aftalen bag lovforslaget: Opfølgende aftale ifm. Klimaftale for energi og industri mv.

kontakt

Line Markert

Partner

Eigil Worm

Senioradvokat

Renée van Naerssen

Advokatfuldmægtig

Mads Peter Rosenius Olsen

Advokatfuldmægtig