Sagen vedrører Herlev Kommunens påbud om brugstider for en kommunal kunstgræsbane. Støjberegningerne, der blev gennemført forud for kunstgræsbanens etablering, viste, at de nærmeste naboer ville blive udsat for støjbelastning op til 51 dB(A). I december 2017 stadfæstede Miljø- og Fødevareklagenævnet Herlev Kommunens påbud om brugstider til kunstgræsbanen.
I den første afgørelse lagde Miljø- og Fødevareklagenævnet vægt på, at der var foretaget en vurdering af muligheden for at begrænse støjen baseret på kendt viden og eksisterende erfaringer, herunder at det ikke var fundet muligt at begrænse støjen ved at øge afstanden mellem boldbanen og boligerne.
Genoptagelse af sagen
Ved den nye afgørelse af den 14. november 2022 ophævede Miljø- og Fødevareklagenævnet sin egen og dermed også Herlev Kommunens tidligere afgørelse om påbud om brugstider til kunstgræsbanen, og hjemviste i stedet sagen til fornyet behandling.
Genoptagelsen skete på anmodning fra de omboende. De omboende havde som begrundelse for genoptagelsen blandt andet anført, at sagen havde fået et andet udfald, hvis Miljøstyrelsens kunstgræsbanevejledning fra 2018 og det tilknyttede høringsnotat af 19. december 2017, havde været kendt på afgørelsestidspunktet.
Udgangspunktet ved første afgørelse
Udgangspunktet for vurderingen af, om der foreligger væsentlige støjgener fra virksomheder, er Miljøstyrelsens Vejledning nr. 5/1984. Støjvejledningen tager udgangspunkt i støj fra virksomheder, og det er tidligere fastslået i praksis, at støj fremkommet under fx idrætsudøvelse ikke umiddelbart kan sammenlignes med virksomhedsstøj.
I praksis suppleres vejledningen om virksomhedsstøj af Kløvermarksrapporten. Ifølge Kløvermarksrapporten opfattes støj fra idrætsanlæg meget anderledes end virksomhedsstøj, og meget tyder på, at støjniveauer fra fodboldspil på 50-55 dB(A) er acceptabelt for de fleste naboer, også om aftenen og i weekender.
Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede ligeledes i afgørelsen fra 2017, at det var nævnets opfattelse, at støj fremkommet under f.eks. idrætsudøvelse ikke umiddelbart kan sammenlignes med virksomhedsstøj, hvorfor vejledningens grænseværdier ikke umiddelbart finder anvendelse på sådanne aktiviteter. Nævnet bemærkede ligeledes, at støjgener fra boldbaner på 50-55 dB(A), også om aftenen og i weekenden, kan være acceptable, jf. Kløvermarksrapporten.
Hvorfor genoptog nævnet sagen?
I forbindelse med genoptagelsen af sagen, valgte Miljø- og Fødevareklagenævnet at inddrage kunstgræsbanevejledningen fra 2018, selvom kommunens påklagede påbud og nævnets stadfæstelse heraf var fra før kunstgræsbanevejledningens vedtagelse.
Nævnet fandt dog, at den støjberegning, Herlev Kommune indhentede fra 2015, kunne opretholdes, hvorfor vejledningens mellemkomst ikke ses at have haft en reel betydning for genoptagelsesspørgsmålet, ligesom det ikke er muligt på baggrund af nævnets nye afgørelse at fastslå, at den mellemkommende kunstgræsbanevejledning giver anledning til ændring af eksisterende praksis på området.
Derimod lagde Miljø- og Fødevareklagenævnet vægt på, at Herlev Kommune ikke har foretaget en tilstrækkelig undersøgelse af mulighederne for støjdæmpning, inden kommunen traf den oprindelige afgørelse om brugstider, hvilket blev anset for at være en væsentlig mangel. Sagen blev derfor hjemvist til fornyet behandling. Hjemvisningen er således baseret på oplysninger, som allerede forelå i sagen, da Miljø- og Fødevareklagenævnet traf dets afgørelse i 2017.
Det særligt interessante ved Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 14. november 2022 er, at nævnet valgte at genoptage sagen – der er fem år gammel – på baggrund af en vejledning, som først blev udgivet året efter den oprindelige afgørelse, var blevet afsagt og på baggrund af oplysninger, der var nævnet bekendt allerede på tidspunktet for den oprindelige afgørelse.
Det undrer os, at Miljø- og Fødevareklagenævnet har fundet anledning til at genoptage sagen, fordi der i mellemtiden er kommet en ny vejledning. Det forhold, at der udgives en ny vejledning på et givent område, kan således efter vores opfattelse alene få betydning for de afgørelser, der træffes efter udgivelsen heraf, og vi finder det betænkeligt, at nævnet på så spinkelt et grundlag genoptager sine egne afgørelser.