Miljø- og Fødevareklagenævnet afsagde 23. februar 2023 en afgørelse om mulighederne for at aflede regnvand, som indeholder forurenende stoffer til miljøbelastede recipienter. Afgørelsen indeholder en skærpelse af Miljøstyrelsens forståelse af reglerne på området, som nu har ført til, at styrelsen har suspenderet dele af sin vejledning på området. 

Horten har gennem længere tid rådgivet kommuner og forsyningsselskaber om udfordringerne ved Miljøstyrelsens vejledning og er parat med relevant rådgivning efter nævnets nye afgørelse.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede ved sin afgørelse af 23. februar 2023 en tilladelse til etablering af en ny vejforbindelse med udledning af regnvand til Bygholm Å i Horsens. Ved afgørelsen fandt nævnet, at tilladelsen var i strid med vandrammedirektivet og indsatsbekendtgørelsen, fordi udledningen ville medføre en forringelse af Bygholm Å's økologiske tilstand.

Forringelsen skyldtes en merudledning af kobberholdigt regnvand til Bygholm Å, som i forvejen har en overskridelse af miljøkvalitetskravet for kobber.

Problemstillingen - forbud mod forringelser

Afgørelsen hviler på en vurdering af kravene i vandrammedirektivet og den danske implementering ved lov om vandplanlægning og indsatsbekendtgørelsen.
Efter indsatsbekendtgørelsens § 8, stk. 3, kan der kun træffes afgørelser, der indebærer en direkte eller indirekte påvirkning af et overfladevandområde, hvor miljømålet ikke er opfyldt, hvis afgørelsen ikke medfører en forringelse af recipientens tilstand og ikke hindrer opfyldelse af det fastlagte miljømål.

Miljømålet for Bygholm Å er god økologisk og kemisk tilstand. Da miljøkvalitetskravet for kobber er overskredet for Bygholm Å, er miljømålet for åen uden tvivl ikke opfyldt.

Spørgsmålet, som Miljø- og Fødevareklagenævnet skulle tage stilling til, var derfor, om det ville være i strid med vandrammedirektivet og den danske implementering af direktivet ved indsatsbekendtgørelsen at aflede regnvand med kobberindhold til Bygholm Å, når miljøkvalitetskravene for kobber allerede er overskredet i åen, og åen derfor ikke har opnået det fastsatte miljømål.

Under klagesagen var der til støtte for lovligheden af tilladelsen henvist til Miljøstyrelsens vejledning til indsatsbekendtgørelsen. Heraf fremgår det, at der i disse situationer kan anlægges en konkret væsentlighedsvurdering, forstået på den måde, at udledningen vil kunne tillades, hvis påvirkningen af recipienten vurderes at være ubetydelig.

Nævnets afgørelse

Med henvisning til praksis fra EU-Domstolen vurderede Miljø- og Fødevareklagenævnet ved afgørelsen, at når miljøkvalitetskravet for et forurenende stof allerede er overskredet i en recipient, og recipienten derfor er i det lavest mulige tilstandsniveau for det pågældende stof, så vil enhver mertilførsel af stoffet indebære en forringelse af tilstanden for recipienten.

På den baggrund angiver Miljø- og Fødevareklagenævnet, at det vil være uforeneligt med forpligtigelsen til at forebygge forringelser af tilstanden af overfladevand, hvis der på baggrund af en konkret væsentlighedsvurdering – sådan som anvist i Miljøstyrelsens vejledning - tillades en mertilførsel af kobber til en recipient, hvor kvalitetskravet allerede er overskredet. Af afgørelsen fremgår, at nævnet vurderer, at Miljøstyrelsens vejledning på dette punkt er i strid med praksis fra EU-Domstolen.

Konsekvenser af afgørelsen

På baggrund af afgørelsen og tilkendegivelserne i afgørelsen har Miljøstyrelsen nu suspenderet de pågældende dele af vejledningen, mens styrelsen efter det oplyste analyserer afgørelsen nærmere.

Afgørelsen fra Miljø- og Fødevareklagenævnet har den konsekvens, at enhver mertilførsel af de stoffer, hvor recipienten i forvejen ligger højere end de gældende miljøkvalitetskrav, ikke er mulig. Der kan således ikke tillades udledning af regnvand til recipienten, der indeholder disse stoffer.

Dette uanset, at der måtte være tale om meget begrænsede mængder, som ikke isoleret set har en miljømæssig betydning og ikke samlet set ændrer på recipientens muligheder for at opfylde målet.

Afgørelsen er formuleret principielt og vil også have betydning ved afledning af andre stoftyper til miljøbelastede recipienter. Der er således tale om et generelt og principielt opgør med muligheden for at tilføre forurenende stoffer til miljøbelastede recipienter på baggrund af en væsentlighedsvurdering.

Afgørelsen har den konsekvens, at der ved udledningstilladelsen må stilles krav om rensning for det pågældende stof inden udledning eller foretages en nedbringelse af stofbelastningen i recipienten fx ved fjernelse af andre udledninger. Hvis rensning eller fjernelse af stofbelastningen i recipienten ikke er mulig eller økonomisk proportional, må udledningen i stedet foretages til anden recipient, som ikke på samme måde er miljøbelastet af det pågældende stof.

Afgørelsen må bl.a. forventes at få væsentlig betydning for mange verserende og kommende projekter for separatkloakering og klimatilpasning, hvor mulighederne for udledning til recipient er helt afgørende.

Kontakt

Henriette Soja

Partner (H)

Marie Bockhahn

Specialistadvokat (H)