Advokatrådet anbefalede for nylig i en rapport, at der skal oprettes en retssikkerhedsfond. Fonden skal kompensere borgere, der får forkerte afgørelser fra kommunerne. Fejl i sagsbehandlingen kan derfor fremover blive dyre for kommunerne.

Hvis en kommune laver fejl i sagsbehandlingen på det sociale område, indebærer det i dag ikke en udgift for kommunen – tværtimod. Hvis kommunen fx har givet afslag på en ydelse efter serviceloven, og Ankestyrelsen efter flere måneder ændrer afgørelsen, så har kommunen sparet penge i den mellemliggende periode.

Det ser nu ud til, at der er politisk opbakning til forslaget om at etablere en retssikkerhedsfond. Det vil ændre kommunernes økonomiske incitament, da finansieringen af fonden vil bestå af den økonomiske fordel, kommunen har opnået ved uretmæssigt at fratage borgeren en ydelse eller ved at undlade at bevilge en berettiget ydelse. Jo flere fejl og større besparelser, jo mere skal kommunen indbetale til fonden.

Midlerne i fonden skal bl.a. gå til kompensation til de berørte borgere, men også til fx partsrepræsentation undervejs.

Advokatrådet foreslår i rapporten – udover etableringen af retssikkerhedsfonden – også andre initiativer, som du kan læse mere om her. Ankestyrelsens høje omgørelsesprocenter på det sociale område er baggrunden for rapporten "Retssikkerhed for udsatte borgere ", der blev offentliggjort 2. juni 2020.

Høje omgørelsesprocenter i de kommunale sager

Advokatrådets rapport fokuserer særligt på lovbestemmelser i serviceloven relateret til handicappede borgere, og på Ankestyrelsens omgørelsesprocenter. Det kan fx være afgørelser om særlige dagtilbud, personlig assistance og lignende.

42 % af afgørelserne på området blev enten hjemvist eller ændret af Ankestyrelsen i 2019. Det svarer til 3.004 forkerte kommunale afgørelser. Advokatrådet skriver bl.a., at der er tale om en stigning siden 2013 – og at afgørelserne i klagesager om hjælp til børn med funktionsnedsættelser omgøres i mere end halvdelen af sagerne.

Advokatrådet fremhæver også, at der er store kommunale forskelle på omgørelsesprocenterne på handicapområdet. Fx omgøres mere end 50 % af sagerne i 21 af landets kommuner, ligesom der på børneområdet er i alt 15 kommuner, hvor mere end 70 % af sagerne omgøres.

Sagsbehandlingstiden er et selvstændigt problem i sager, der hjemvises til fornyet behandling i kommunen. Det drejer sig om sager, der indeholder væsentlige sagsbehandlingsfejl, fx manglende oplysning af sagen. I de sager, hvor kommunen ender med at træffe afgørelser ad to omgange, vil sagsbehandlingstiden typisk blive forlænget fra 6-7 måneder til 12-14 måneder.

Andre forslag i rapporten

Advokatrådet kommer i rapporten herudover med fx forslag om, at retssikkerhedsfonden suppleres af, at flere bestemmelser i retssikkerhedsloven tillægges opsættende virkning. Dermed vil fx fratagelse af hjælp først ske efter Ankestyrelsens afgørelse i sagen, hvis sagen påklages.

I rapporten efterlyses også flere principafgørelser fra Ankestyrelsen. Derudover efterlyses en samling af Ankestyrelsens handlingsanvisninger på et centralt sted – tilgængeligt for alle kommuner.

Kommunal indsats

Etableringen af en retssikkerhedsfond har karakter af symptombehandling, og det er derfor relevant at adressere de kommunale forhold – hvilket rapporten også gør.

Rapporten adresserer fx spørgsmålet om de borgere, der ikke klager til Ankestyrelsen (mørketallene). Her viser stikprøver fra Ankestyrelsen, at der er alvorlige fejl i 25-50 % af sagerne.

Forslagene går for kommunerne på, at der bl.a. opbygges og understøttes en struktur, hvor arbejdet med egenkontrol og læring bliver prioriteret på lige fod med økonomi og socialfaglighed.

I rapporten opfordres der også til, at politikere på kommunalt (men også nationalt) niveau bør drøfte, hvilket niveau af fejl der er acceptabelt. Det kan ske i angivelse af målsætninger eller lignende. Desuden lægges der op til at indføre en egentlig egenkontrol af sagsbehandlingskvaliteten.

I forhold til de mindste kommuner foreslås det at undersøge, om der kan etableres en fælles afgørelsesenhed eller lignende for at sikre, at sagsbehandlerne har en særlig ekspertise inden for området.

Bliv klogere på forholdene i din kommune

I rapporten henvises der til "Danmarkskortet", der er udkommet i 2017, 2018 og 2019, og som dokumenterer omfanget af fejl hos kommunerne på det sociale område. Rapporten udarbejdes af Social- og Indenrigsministeriet.

Du kan tilgå Danmarkskortet for 2019 her (tallene er for 2018):

Ankestyrelsen fører også statistik over kommunernes afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet. Via nedenstående link kan du trække tal for din kommune – også på den enkelte lovbestemmelse. Ankestyrelsens statistik er opdateret med tallene for 1. kvartal 2020:

Tal fra Ankestyrelsen

Advokatrådets rapport ses her:

Advokatrådet: Retssikkerhed for udsatte borgere

kontakt

Rikke Søgaard Berth

Partner

Bo Juul Jensen

Advokatfuldmægtig