I juni 2020 indgik flertallet af partierne i Folketinget en bred politisk aftale om en klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi. Klimaplanen lægger med egne ord op til ”et paradigmeskifte i affaldssektoren” – men hvad kommer der til at ske?

I de følgende artikler vil vi zoome ind på de enkelte elementer i aftalen.

STORE FORANDRINGER I VENTE FOR AFFALDSSEKTOREN

Den danske affaldssektor står foran omfattende ændringer i de kommende år. Den politiske aftale fra 16. juni 2020 har blandt andet til formål at etablere rammerne for at øge genanvendelse og nedbringe CO2-udledningen i affaldssektoren.

Klimaplanen fastsætter blandt andet følgende tiltag for at indfri målsætningen:

  • Reduktion af affaldsmængden – øget sortering af affald til genanvendelse.
  • Reduktion af forbrændingskapaciteten – standsning af import af affald.
  • Investering i nye genanvendelsesanlæg.

LIBERALISERING AF AFFALDSSEKTOREN

Klimaplanen lægger op til, at der skal ske store forandringer i selve organiseringen af affaldssektoren. Det gennemgående træk er, at kommunerne fremover skal spille en langt mindre fremtrædende rolle på affaldsområdet, end de gør nu.

Klimaplanen indeholder på forskellige områder meget konkrete anvisninger til, hvorledes kommunernes rolle kan begrænses. Vi har her beskrevet en række af de konkrete tiltag, som er fastlagt i klimaplanen. Derudover har parterne aftalt at igangsætte en række analyser og undersøgelser for at identificere flere tiltag, der kan fremme klimaneutralitet i affaldssektoren og vandsektoren:

Genanvendelsessektoren

  • Kommunerne skal udbyde behandlingen af det genanvendelige husholdningsaffald, herunder sortering.
  • Kommunerne skal udskille de eksisterende kommunale genanvendelsesanlæg, og umiddelbart kan de kun eje anlæggene i yderligere fem år. Reinvestering er ikke mulig, kun almindeligt vedligehold, og der kan ikke etableres nye kommunale genanvendelsesanlæg.
  • Kommunale anlæg skal konkurrere på markedsvilkår og byde på husholdnings-affaldet på lige vilkår med andre anlæg – private og selskabsgjorte.
  • Fra 1. januar 2027 må de kommunale anlæg, der i dag har dispensation hertil, ikke længere behandle genanvendeligt erhvervsaffald.


Forbrændingssektoren

  • Danmarks forbrændingskapacitet skal reduceres til den forventede fremtidige danske mængde forbrændingsegnet affald.
  • De miljømæssigt bedste og billigste anlæg skal fortsætte – og miljøkravene bliver strammet.
  • De nedlagte forbrændingsanlæg skal erstattes af bæredygtige og CO2-neutrale varme- og energikilder.
  • Forbrændingsanlæggene skal organisatorisk og økonomisk adskilles fra kommunernes øvrige aktiviteter. Der skal ikke ske ændringer i det ultimative kommunale ejerskab.


Cirkulær økonomi

  • Rammerne for cirkulær økonomi skal forbedres.
  • Alle kommunale genbrugspladser skal have faciliteter til at fremme direkte genbrug.
  • Kommunerne skal inddrage private virksomheder og frivillige organisationer.
  • I 2023 bliver blandt andet indført krav om standardiserede nedrivningsplaner i byggesektoren.

Vandsektoren

  • Alle større renseanlæg bliver pålagt grænseværdier for lattergasemissioner.
  • Den økonomiske regulering:
    - skal styrke incitamenter til at genanvende fosfor i slam og spildevand,
    - skal generelt styrke incitamenterne til at øge udnyttelsen af egen ressourcer,
    - må ikke forhindre samfundsøkonomisk gavnlig blødgøring af drikkevand.
  • Vandselskaberne omfattet af vandsektorloven skal melde deres ambitioner om bidrag til en energi- og klimaneutral vandsektor mod 2030 til Miljøstyrelsen.

MINDRE FORBRÆNDING, MERE GENANVENDELSE

Aftalepartierne bag klimaplanen er enige om, at der skal ske en kontrolleret nedlukning af forbrændingskapaciteten i Danmark i takt med, at de danske affaldsmængder vil falde i fremtiden.

Rationalet er, at vi i fremtiden alene skal brænde det affald, som ikke kan genanvendes, eller som er miljømæssigt uforsvarligt at genanvende. Derudover er formålet at undgå import af affald og den øgede CO2-udledning, som følger af at forbrænde mere affald.

Ifølge klimaplanen kan reduktionen af forbrændingskapacitet ske på to måder:

  • KL-modellen: KL udarbejder en plan for tilpasning af forbrændingskapaciteten, som Energistyrelsen skal godkende på baggrund af klimaplanens tjekliste.
  • Udbuds-modellen: Hvis KL ikke leverer en plan, som Energistyrelsen kan godkende, implementerer aftaleparterne en lovbestemt, udbudsbaseret model for at reducere kapaciteten.

Grundtanken er, at de miljømæssigt dårligste anlæg skal lukke.

Begge modeller indebærer, at forbrændingsanlæggene skal "udskilles fra den kommunale forvaltning". I udbudsmodellen stiller klimaplanen direkte krav om "selskabsgørelse". Det er uklart, hvori forskellen består.

Herudover skal affaldssektoren fremover leve op til Statens ejerskabspolitik. Ejerskabspolitikken stiller blandt andet krav til bestyrelsens sammensætning og arbejdsgange. Vi ser nærmere på indholdet af Statens ejerskabspolitik i en senere artikel om forandringerne i affaldssektoren.

HVAD ER STATUS?

KL har taget opgaven på sig, dog med visse forbehold:

  • Mere tid:
    KL har tilkendegivet, at der inden for fristen på 6 måneder kan udarbejdes en tentativ liste over de anlæg, som er dårligt ift. miljø og økonomisk effektivitet, og som derfor skal lukke senest i 2030. Der vil være behov for en politisk proces herefter, og KL forventer at kunne være klar med en endelig liste omkring sommeren 2021.
  • Flere penge:
    KL mener umiddelbart, at de 200 mio. kr., som i affaldsaftalen er afsat til at holde kommunerne skadesløse, er tilstrækkeligt.
    I skrivende stund (oktober 2020) har KL indhentet teknisk bistand til at vurdere for-brændingsanlæggene med henblik på at kunne fastlægge, hvilke anlæg KL vil anbefale at lukke.

Uanset hvilket scenarie, der bliver til virkelighed, venter der en kæmpe opgave forude for affaldssektoren og for ejerkommunerne af forbrændingsanlæggene, herunder i forhold til udskillelse og selskabsgørelse, der begrebsmæssigt efterlader mange tvivlsspørgsmål.

TVÆRFAGLIG INDSATS HOS HORTEN

Klimaplanen indeholder flere elementer, som trækker på forskellige fagområder og ekspertiser. Derfor har vi hos Horten dannet en stærk tværfaglig gruppe, som mødes på ugentlig basis til koordinering og videndeling, så vi altid er ajour med den nyeste udvikling.

Denne artikel er starten på en serie, hvor vi løbende vil sætte fokus på relevante emner i forbindelse med det kommende paradigmeskifte i den danske affaldssektor.

Læs aftalen:
Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi

Læs nyhed fra juni 2020:
Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi

Læs artikel fra "Ret og Indsigt":
Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi

kontakt

Klavs Gravesen

Partner

Line Markert

Partner

Rikke Søgaard Berth

Partner

Henriette Soja

Partner