Energistyrelsen har 2. oktober 2020 sendt et udkast til en ny projektbekendtgørelse for de kollektive varmeforsyningsanlæg i høring. Vi gennemgår her de væsentligste ændringer og deres betydning for fremtidige projektforslag

Projektbekendtgørelsen regulerer godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Den nye bekendtgørelse skal blandt andet gennemføre initiativer om grøn fjernvarme, der blev fremsat i Klimaaftalen for energi og industri mv. i juni 2020.

Dette indebærer ændringer af godkendelsesprocessen ved etablering og ændring af kollektiv varmeforsyning på en række centrale områder.

Betinget kraftvarmekrav i alle områder

Projektbekendtgørelsen indeholder i dag et absolut kraftvarmekrav i centrale områder. I områder, der får varme fra et centralt kraftværk, kan der derfor ikke etableres varmeproduktion, som ikke er kraftvarme. Dermed har investeringer i varmeproduktionsanlæg som fx varmepumper, solvarme eller geotermi i de centrale områder ikke kunne foretages uden dispensation fra Energistyrelsen.

Dette krav bortfalder, så der fremover kun gælder det betingede kraftvarmekrav i alle områder, også i de centrale områder. Det betyder, at fjernvarmeproduktionsanlæg over 1 MW som udgangspunkt skal etableres som kraftvarmeanlæg, medmindre det er samfundsøkonomisk mere fordelagtigt uden kraftvarme.

Ved dokumentation af det samfundsøkonomiske krav skal det påvises, at projektet er bedre end kraftvarme. En kraftvarmeløsning skal derfor fortsat i alle områder være et af de alternativer, som projektet skal sammenlignes med.

Dermed er kraftvarmekravet ikke ophævet helt.

Ændring af det samfundsøkonomiske krav

Det samfundsøkonomiske krav er det centrale krav i projektbekendtgørelsen. Det indebærer, at kommunen kun må godkende et projektforslag, hvis det er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt. Derfor skal kommunen forelægges en samfundsøkonomisk analyse, hvor projektet bliver sammenlignet med relevante alternativer.

I høringsudkastet åbnes der op for, at kommunen fremover kan bestemme, at fossile alternativer (anlæg, der anvender fossile brændsler som hovedbrændsel) ikke skal indgå i den samfundsøkonomiske analyse. Det er altså op til kommunen, om samfundsøkonomien eller den grønne omstilling skal veje tungest ved udvikling af det fremtidige energisystem.

På grund af det betingede kraftvarmekrav skal den samfundsøkonomiske analyse ved projekter for varmeproduktionsanlæg over 1 MW indeholde et (eksisterende) kraftvarmealternativ. Vælger kommunen at se bort fra fossile alternativer, kan et eventuelt eksisterende kraftvarmeanlæg holdes ude af sammenligningen, hvis det hovedsageligt anvender fossile brændsler. Analysen skal dog i så fald indeholde en alternativ kraftvarmeløsning, fx sammenligning med et biomassekraftvarmeanlæg.

Forslaget går dermed ikke så langt, at det udelukker fossile alternativer helt fra den samfundsøkonomiske analyse. Kommunen vil fortsat have mulighed for fastholde fossile alternativer, så disse skal vælges, hvis det vil være samfundsøkonomisk bedre. Det gælder både forsyning fra eksisterende fossilbaserede anlæg og etablering af nye fossilbaserede anlæg.

De samfundsøkonomiske vurderinger skal desuden indeholde en følsomhedsanalyse af den samfundsøkonomiske værdi af anlæggets idriftsættelsestidspunkt. Denne ana-lyse skal give kommunen grundlag for eventuelt at beslutte, at idriftsættelse skal ud-sættes til et bedre tidspunkt. Kommunen har ikke pligt til at vælge det samfundsøko-nomisk bedste tidspunkt.

Det fremgår herudover af høringsbrevet, at den samfundsøkonomiske analyse og beregningerne ved etablering af ny varmeproduktionskapacitet skal inddrage konsekvenser for hele det sammenhængende varmenet i området, navnlig for de øvrige produktionsanlæg i nettet. Dette krav ses dog ikke udmøntet i selve bekendtgørelsen.
Det kan være, fordi Energistyrelsen vil implementere dette krav gennem vejledningen om samfundsøkonomiske analyser på energiområdet.

Et krav om konsekvensberegninger for det samlede net vil gøre analyseprocessen væsentlig mere omfattende og kompleks. Det kan være svært for den projektansvarlige at få det nødvendige datagrundlag indhentet hos de forskellige anlæg til overhovedet at kunne gennemføre de påkrævede beregninger.

Efter den nye høringsbestemmelse i bekendtgørelsen er de andre producenter, som er tilsluttet det samlede net, berørte parter og skal derfor høres om projekter for nye produktionsanlæg, så de kan gøre kommunen opmærksom på konsekvenserne for deres anlæg.

Ophævelse af brændselsbindingen

I dag må rene varmeproduktionsanlæg i større decentrale naturgasforsynede fjernvarmeområder kun anvende naturgas eller mineralsk olie. Det har hidtil betydet, at der i disse områder ikke måtte etableres biomassebaserede varmeproduktionsanlæg.

Der må gerne etableres produktionsanlæg, der ikke anvender brændsel, som fx eldrevne varmepumper, solvarme- eller geotermianlæg.

Forbuddet mod biomassekedler i disse områder fjernes med det nye forslag. Det vil derfor være muligt at etablere biomassekedler fremover i naturgasforsynede områder, hvis det konkrete projektforslag opfylder det samfundsøkonomiske krav.

Ændringer i aftagepligten for blokvarmecentraler

Aftagepligten indebærer, at blokvarmecentraler ikke kan supplere eller erstatte den kollektive forsyning (fjernvarme eller individuel naturgasforsyning) med alternative opvarmningskilder. Blokvarmecentraler er bygningskomplekser med et stort varmebehov, der kræver et anlæg på 0,25 MW eller mere til at dække det. Reglen sikrer, at store aftagere ikke etablerer og udnytter alternative varmekilder og dermed i stedet bidrager til en god samfunds- og brugerøkonomi i de kollektive varmesystemer.

For blokvarmecentraler i de naturgasforsynede områder vil forslaget betyde, at de fremover slet ikke vil være underlagt aftagepligt. Reglen bortfalder derfor i de naturgasforsynede områder, hvor blokvarmecentraler vil være undergivet de almindelige regler.

Ændringsforslagene betyder i de fjernvarmeforsynede områder, at kommunen vil kunne godkende projekter for blokvarmecentraler, der udnytter egen overskudsvarme eller producerer egen varme ved anvendelsen af vedvarende energikilder, fx en varmepumpe. En blokvarmecentral vil derfor kunne vælge at etablere en varmepumpe i stedet for at tilslutte sig fjernvarme.

Det er uklart, om begrebet "egen" betyder, at der skal være identitet mellem ejeren af overskudsvarme- eller VE-anlæggets og blokvarmecentralens ejer. En for snæver formulering kan være til hinder for, at blokvarmecentralen anvender varmepumper fra eksterne leverandører (varmepumper på abonnement) eller udnytter overskudsvarme fra en erhvervslejers anlæg.

I den gældende projektbekendtgørelse er aftagepligten i fjernvarmeområder ophævet helt for fjernvarmeområder, der er udlagt efter 1. januar 2019. Denne regel bortfalder, så nye fjernvarmeområder igen er underlagt aftagepligt.

Til gengæld åbnes der som nævnt for overskudsvarme og vedvarende energi. Kommunen kan dog ophæve aftagepligten i et fjernvarmeområde helt, hvis alle kollektive varmeforsyningsanlæg i området er enige herom. Blokvarmecentraler i et sådant område vil i så fald være underlagt samme regler som alle andre.

Høringsfrist

Udkastet blev sendt i høring 2. oktober 2020, og høringsfristen er fredag den 30. oktober 2020.
Høringsbrevet og høringsudkastet kan læses her

kontakt

Line Markert

Partner

René Frisdahl Jensen

Partner

Eigil Worm

Senioradvokat

Renée van Naerssen

Advokatfuldmægtig