Regeringen har netop lanceret en ny solcellestrategi som opfølgning på Klimaaftale om grøn strøm og varme (Klimaaftale 2022). Den nye strategi er lanceret for at sikre, at Danmark bevarer sin styrkeposition som et grønt foregangsland og når ambitionen om firedobling af vedvarende energi på land i 2030.

Baggrunden for den præsenterede strategi er regeringens ønske om at understøtte en markedsdrevet og effektiv udbygning af solceller og at fjerne unødige forhindringer for udbygningen med solceller.

Finansieringsformer som leasing og ejendomsforbeholdssalg er f.eks. ikke attraktive i forhold til tagbaserede solcelleanlæg som følge af den eksisterende lovgivning, og det er netop denne slags forhindringer, som regeringen ønsker at fjerne for at smidiggøre udbygningen med solceller.

For at sikre rammevilkår, der muliggør en firedobling af elproduktionen fra vedvarende energi på land i 2030, har regeringens solcellestrategi fokus på følgende fem områder:

  1. Regeringen vil sætte tempo på den grønne omstilling
  2. Solceller i det åbne land
  3. Solceller på tage
  4. Solceller på offentlige tage
  5. Små energifællesskaber

Solcellestrategien adresserer en række forskellige aspekter. Denne artikel fokuserer på det finansieringsmæssige og kommunale element.

Finansiering af tagbaserede solcelleanlæg

Solcelle- og finansieringsbranchen har længe efterspurgt ændringer af lovgivningen, der i mange tilfælde udelukker adgangen til at opretholde særskilte rettigheder over tagbaserede solcelleanlæg, hvilket udelukker brugen af finansieringsformer som leasing og ejendomsforbeholdssalg.

Det nuværende problem drejer sig navnlig om tinglysningslovens § 38. I dens nuværende udformning medfører reglen, at særskilte rettigheder over et tagbaseret solcelleanlæg ikke kan opretholdes, hvis solcelleanlægget er indlagt på ejeren af ejendommens bekostning og forsyner ejendommen med elektricitet.

Idet sidstnævnte ofte vil være tilfældet, vil leasing og ejendomsforbehold ikke udgøre attraktive finansieringsmuligheder for tagbaserede solcelleanlæg.

I den lancerede solcellestrategi anerkender regeringen de problemer, som den nuværende lovgivning skaber for finansiering af tagbaserede solcelleanlæg. Ifølge strategien arbejder regeringen på at kunne præsentere forslag til lovændringer, der er nødvendige til at sikre, at f.eks. leasingselskaber – under visse betingelser – kan forbeholde sig særskilte rettigheder over tagbaserede solcelleanlæg, der installeres på erhvervsejendomme. Målet er at skabe incitament til andre finansieringsformer end blot pantesikret lånefinansiering og dermed at bidrage til udbygningen af tagbaserede solcelleanlæg på erhvervsbygninger.

Ifølge solcellestrategien vil forslagene til ændringer af de relevante love blive fremsat i Folketingsåret 2024-25.

Kommunernes rolle og adgang til opstilling af solceller

Det er et generelt fokuspunkt for regeringen at understøtte kommunerne i den grønne omstilling, og den lancerede solcellestrategi afviger ikke fra dette. Ifølge solcellestrategien arbejder regeringen på at sikre gode og klare rammer for opstilling af solceller med fokus på en hensigtsmæssig balance mellem på den ene side klimaet, naturen og miljøet, og på den anden side kommunernes lokalplanarbejde.

For kommunernes adgang til at opstille solceller på deres tagarealer gælder for nuværende som udgangspunkt et krav om selskabsmæssig udskillelse for solceller og andre VE-anlæg opsat af kommuner.

Dette krav skal ses i sammenhæng med, at det har været lovgivers hensigt, at der i videst muligt omfang skulle gælde samme afgiftsforhold for kommunernes og erhvervsvirksomheders udbygning med solcelleanlæg. En generel fritagelse fra reglerne om selskabsudskillelse ville fremme udbygningen af solcelleanlæg relativt mere for kommuner end for erhvervsvirksomheder som følge af de afgiftsfordele, der opstår i den forbindelse.
Der kan i visse tilfælde søges om dispensation fra kravet om selskabsmæssig udskillelse, hvilket skal ses i sammenhæng med opfyldelse af EU-krav vedrørende offentlige bygninger. Men det klare udgangspunkt er fortsat, at opstilling af VE-anlæg kræver selskabsmæssig udskillelse.
Regeringen anser ikke de nuværende regler om opstilling af solcelleanlæg på kommunernes tagarealer for at udgøre en uhensigtsmæssig barriere for udbygningen med solceller. Regeringen anerkender dog behovet for løbende dialog og ønsker at indgå i løbende dialog med relevante interessenter, herunder Kommunernes Landsforening, for at sikre, at reglerne er klare og hensigtsmæssige.

Horten følger nøje med i den videre implementering af strategien, herunder det kommende lovforslag om ændring af tinglysningslovens § 38.

Regeringens solcellestrategi kan tilgås her.

Kontakter

Andreas Schønbeck

Partner

Tanja Lykke Stougaard

Partner

René Frisdahl Jensen

Partner (L)

Michael Gregersen

Partner

Rasmus Bytoft Sundstrup

Specialistadvokat

Marianne Balle Rasmussen

Director, advokat (L)