Horten har gennemgået den seneste praksis om aktindsigt og giver dig her et sammendrag af relevante udtalelser.

Denne nyhed er den seneste i en artikelserie, hvor Horten giver dig en update på den nyeste praksis om aktindsigt. Nederst i artiklen finder du links til vores tidligere nyheder med praksisopdateringer

ANKESTYRELSEN: TILSTRÆKKELIG ANONYMISERING AF OPLYSNINGER OM ENKELTPERSONERS PRIVATE FORHOLD

En region havde givet delvist afslag på en anmodning om aktindsigt i regionens korrespondance med TDC om telefonproblemer i 2018 og 2019, samt alle notater om TDC og problemerne med forbindelse til 112, lægevagten og regionens sygehuse i samme periode.

Regionen havde bl.a. undtaget en intern mail med henvisning til offentlighedslovens § 23, stk. 1. Regionen havde dog samtidig henvist til, at mailen indeholdt faktiske oplysninger, men da mailen beskrev en situation med en konkret patient og dennes helbredsforhold, havde regionen undtaget de ellers ekstraheringspligtige oplysninger fra aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 30, nr. 1.

Ankestyrelsen lagde ved sin udtalelse til grund, at regionen havde vurderet, at de om-handlede oplysninger ikke var tilstrækkeligt anonymiserede, da to borgere, som var til stede under den i mailen beskrevne episode, på baggrund af oplysningerne ville kunne identificere den person, som oplysningerne vedrørte.

Ankestyrelsen var enig med regionen i, at der i mailen indgik oplysninger, som umiddelbart kunne betragtes som oplysninger om enkeltpersoners private forhold omfattet af offentlighedslovens § 30, nr. 1, og at oplysningerne derfor som udgangspunkt ville kunne undtages fra aktindsigt, hvis ikke de i forvejen var effektivt anonymiseret.

Ankestyrelsen fandt ikke anledning til at tilsidesætte regionens vurdering af, at de to borgere, som var til stede ved episoden, ud fra deres forhåndsviden og oplysningerne i mailen ville kunne identificere den pågældende person, som oplysningerne om de private forhold vedrørte. Ankestyrelsen lagde dog til grund, at de to borgere allerede kendte til episoden, herunder oplysningerne om den pågældende persons private forhold, og at anonymiseringskravet ikke var tilsidesat, når personer, der i forvejen kendte til oplysningerne, ville kunne identificere den person, som oplysningerne angik.

På den baggrund vurderede Ankestyrelsen, at regionen ikke havde været berettiget til at undtage oplysningerne fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 30, nr. 1.

Ankestyrelsen bad derfor Region Syddanmark om at træffe en ny afgørelse om aktindsigt i sagen.

Læs Ankestyrelsens udtalelse af 9. marts 2020

FOLKETINGETS OMBUDSMAND: OPLYSNINGER OM ANSÆTTELSE AF SEKRETARIATSCHEF FOR KLIMARÅDET VAR IKKE MILJØOPLYSNINGER

En journalist anmodede Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet om aktindsigt i en sag om ansættelse af ny sekretariatschef for Klimarådet.

Ministeriet afslog at give aktindsigt med henvisning til hensynet til private interesser i ansættelsessager. Det fremgik af afslaget, at ministeriet havde behandlet aktindsigtsanmodningen efter reglerne i miljøoplysningsloven, fordi der efter ministeriets vurdering var tale om oplysninger, som "potentielt, omend meget hypotetisk, kunne påvirke miljøelementer". Journalisten klagede herefter til Folketingets Ombudsmand.

Ombudsmanden lagde i sin udtalelse til grund, at de oplysninger, som journalisten ønskede aktindsigt i, ikke omhandlede oplysninger om de enkelte kandidater til stillingen, men derimod om, hvorvidt ministeriet havde krævet at få en plads i ansættelsesudvalget. Ombudsmanden lagde endvidere til grund, at journalistens klage primært omhandlede den interesseafvejning, som ministeriet havde foretaget med henvisning til miljøoplysningslovens § 2, stk. 3.

Ombudsmanden udtalte, at det var en afgørende forudsætning for ministeriets anvendelse af bestemmelsen i miljøoplysningsloven, at det materiale, som aktindsigts-anmodningen omhandlede, indeholdt miljøoplysninger i miljøoplysningslovens for-stand. Ombudsmanden henviste til, at der efter miljølovgivningens § 3, nr. 3, er tale om miljøoplysninger, når det kan fastslås, at der foreligger en foranstaltning eller aktivitet, der påvirker eller kan påvirke de enkelte miljøelementer og faktorer, som er nævnt i lovens § 3, nr. 1 og 2.

Ombudsmanden udtalte, at selvom Klimarådets opgaver er centrale for miljøområdet, så er ansættelse af en sekretariatschef først og fremmest et spørgsmål af personale-mæssig karakter, som ikke i sig selv kan siges at vedrøre forhold på miljøområdet, og som kun ganske "indirekte, teoretisk og hypotetisk" vil kunne tænkes at have en miljømæssig effekt i miljøoplysningslovens forstand.

Ombudsmanden vurderede på den baggrund, at de oplysninger, der var anmodet om aktindsigt i, ikke udgjorde miljøoplysninger i miljøoplysningslovens forstand, og at anmodningen om aktindsigt derfor ikke skulle have været behandlet efter disse regler.

Ombudsmanden henstillede derfor ministeriet til at træffe en ny afgørelse efter offentlighedsloven.

Læs Folketingets Ombudsmands udtalelse af 6. marts 2020

ANKESTYRELSEN: RESSOURCEFORBRUG PÅ FLERE ANMODNINGER OM AKTINDSIGT KUNNE IKKE SAMLES

En borger havde anmodet en kommune om aktindsigt i en lang række dokumenter og oplysninger, der indgik i en sag om en konkret virksomhed.

Kommunen havde meddelt afslag med henvisning til § 9, stk. 2, nr. 1, i offentlighedsloven, hvorefter behandling af en anmodning om aktindsigt kan afslås, hvis behandlingen af anmodningen vil nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug.

Kommunen henviste i sit afslag til, at kommunen allerede at have brugt mange timer på anmodninger om aktindsigt fra den pågældende borger, og at kommunen med behandlingen af den nyeste aktindsigtsanmodning ville komme til at bruge langt mere end 25 timer på behandlingen. Kommunen henviste i øvrigt til, at borgeren havde fremsat 21 begæringer om aktindsigt over en periode på fire år.

Ankestyrelsen henviste til, at det fremgår af forarbejderne til offentlighedslovens § 9, at det efter omstændighederne vil være muligt for en myndighed at afslå en anmodning om aktindsigt med henvisning til uforholdsmæssigt ressourceforbrug ved gentagne anmodninger om aktindsigt, og at det vil kunne være tilfældet ved 10-15 anmodninger om aktindsigt over for myndigheden inden for det seneste halve år.

Ankestyrelsen udtalte herefter, at der ikke ud fra sagens oplysninger sås at have foreligget 10-15 anmodninger om aktindsigt fra den pågældende borger inden for det sidste halve år.

Ankestyrelsen vurderede på den baggrund, at kommunen ikke havde været berettiget til at afslå aktindsigtsbegæringen med henvisning til ressourceforbrug. Ankestyrelsen bad derfor kommunen om at genoptage sagen og træffe en ny afgørelse.

Læs Ankestyrelsens udtalelse af 25. februar 2020

OMBUDSMANDEN: FAKTURAER FRA ENERGISELSKABS UNDERLEVERANDØRER UD-GJORDE IKKE MILJØOPLYSNINGER

En virksomhedsejer havde anmodet et energiselskab om aktindsigt i fakturaer fra selskabets underleverandører.

Energiselskabet meddelte delvis afslag på anmodningen om aktindsigt. Energiselskabet henviste til, at udlevering af oplysninger fra deres indkøbsaftaler ville kunne skade brugerne i form af mindre gunstige priser.

Virksomhedsejeren klagede til Folketingets Ombudsmand, som videresendte klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Nævnet afviste imidlertid at behandle klagen med henvisning til, at der var tale om rent forretningsmæssige og økonomiske oplysninger og ikke om miljøoplysninger efter miljøoplysningsloven, hvorfor nævnet ikke havde kompetence til at behandle sagen.

Ombudsmanden var enig med Miljø- og Fødevareklagenævnet i, at priserne i de underliggende udgiftsbilag fra energiselskabets leverandører ikke i sig selv kunne anses for at være miljøoplysninger i medfør af miljøoplysningslovens § 3, nr. 3.

Ombudsmanden vurderede dog, at etableringen af et solcelleanlæg med tilslutning til elnettet er en foranstaltning eller aktivitet, der påvirker eller kan påvirke miljøelementer og faktorer som omfattet af miljøoplysningslovens § 3, nr. 1 og 2. Spørgsmålet var herefter, om der var en tilstrækkelig forbindelse mellem underbilagene og etableringen af solcelleanlæggene til, at underbilagene alligevel måtte anses for at udgøre miljøoplysninger.

Ombudsmanden konkluderede, at denne forbindelse alene var af indirekte karakter, og at oplysningerne i de enkelte udgiftsbilag ikke vedrørte etableringen af anlægget i miljøoplysningslovens forstand og derfor ikke udgjorde miljøoplysninger.

Ombudsmanden fandt derfor ikke anledning til at kritisere, at Miljø- og Fødevareklagenævnet havde afvist at behandle klagen med henvisning til manglende kompetence.

Udtalelsen indeholder også ombudsmandens bemærkninger om, hvorvidt energiselskabet kunne anses for omfattet af ombudsmandens kompetence.

Læs Folketingets Ombudsmands udtalelse af 7. januar 2020

ANKESTYRELSEN: KRAV OM PRÆCIS HENVISNING, NÅR OPLYSNINGER, DER ER OFFENTLIGT TILGÆNGELIGE, IKKE EKSTRAHERES


En kommune havde i forbindelse med en anmodning om aktindsigt bl.a. undtaget et dokument med henvisning til offentlighedslovens § 27, nr. 4, om brevveksling med sagkyndige. Ankestyrelsen havde i en udtalelse af 19. september 2019 bedt kommunen om at redegøre for, om der var foretaget en vurdering af, om der i den undtagne brevveksling var oplysninger, som var ekstraheringspligtige efter offentlighedslovens § 28, stk. 1.

Af kommunens efterfølgende redegørelse til Ankestyrelsen fremgik det, at der efter kommunens vurdering indgik oplysninger i dokumentet, som var faktiske oplysninger med relevans for sagen, men som fordi de allerede var offentligt tilgængelige i tingbogen, efter kommunens vurdering ikke var ekstraheringspligtige efter offentlighedslo-vens § 28, stk. 2, nr. 3.

Ankestyrelsen henviste i sin nye udtalelse til en sag fra Folketingets Ombudsmand, FOB 2015-59, hvor ombudsmanden udtalte sig om kravet til, hvor præcis en angivelse af, hvor oplysningerne kan findes, skal være:

"[…] offentlighedslovens § 28, stk. 2, nr. 3, må fortolkes sådan, at henvisningen til det sted, hvor en oplysning, som i medfør af bestemmelsen ikke ekstraheres, er offentligt tilgængelig, skal være så præcis, at den aktindsigtssøgende kan konstatere, hvilke konkrete oplysninger myndigheden har undladt at ekstrahere."

Ankestyrelsen udtalte, at kommunens henvisning til tingbogen ikke var så præcis, at det var muligt for den aktindsigtssøgende at vurdere, hvilke konkrete oplysninger kommunen havde undladt at ekstrahere fra dokumentet. Ankestyrelsen lagde i den forbindelse vægt på, at kommunen havde henvist til tingbogen generelt og ikke til, hvor i tingbogen oplysningerne kunne findes.

Ankestyrelsen bad derfor kommunen om at genoptage sagen for så vidt angår de dokumenter, hvor kommunen havde undladt ekstrahering med henvisning til, at oplysningerne var offentligt tilgængelige.

Læs Ankestyrelsens udtalelse af 7. januar 2020


Tidligere artikler

Her er seneste praksis om aktindsigt - januar 2020
Her er seneste praksis om aktindsigt - juli 2019
Her er seneste praksis om aktindsigt - januar 2019

Her er seneste praksis om aktindsigt - oktober 2018

Her er seneste praksis om aktindsigt - maj 2018

Her er seneste praksis om aktindsigt - november 2017
Her er seneste praksis om aktindsigt - juni 2017
Her er seneste praksis om aktindsigt - april 2017
Her er seneste praksis om aktindsigt - januar 2017
Her er seneste praksis om aktindsigt - november 2016

kontakt

Rikke Søgaard Berth

Partner

Malene Graff

Specialistadvokat

Sidsel Marcussen

Advokat