Kommissionen har i en ny afgørelse fundet, at statsstøtte til Femern-forbindelsen er forenelig med det indre marked. Afgørelsen kommer, efter at Retten - på baggrund af sagsanlæg fra Scandlines og Stena Line - fandt, at støtten skulle igennem en formel undersøgelse.

I 2015 godkendte Kommissionen den danske statsstøtte til Femern-projektet. Kommissionen vurderede dengang, at det ikke var nødvendigt at indlede en formel undersøgelse af støtten, da projektet forfulgte vigtige fælleseuropæiske mål om at forbinde Europa.

Færgeselskaberne Scandlines og Stena Line lagde sag an mod Kommissionen, da de mente, at statsstøtten var ulovlig. Den 13. december 2018 gav Retten færgeselskaberne medhold i, at Kommissionen skulle have indledt en formel undersøgelse af Femern-forbindelsen, og Kommissionen har derfor skullet foretage en ny vurdering af statsstøtten til selve tunnelen.

Retten gav ikke færgeselskaberne medhold i den del af klagen, der vedrørte støtte til udvidelsen af vej- og jernbanenettet på den danske side af tunnelen. Den del er anket til EU-Domstolen.

Femern-tunnelen finansieres primært igennem kapitalindskud og private lån med statsgaranti. Finansieringen sker ikke på markedsvilkår. Kommissionen har nu afgjort, at det er statsstøtte, som er forenelig med det indre marked.

Statsstøtte og myndighedsudøvelse

I sagen ved Kommissionen argumenterede Danmark for, at formålet med forbindelsen blandt andet er at understøtte et kulturelt og økonomisk samarbejde i EU og mellem Danmark og Tyskland. Derfor skulle Femern A/S' aktiviteter ifølge Danmark betragtes som myndighedsudøvelse, der ikke er omfattet af statsstøttereglerne.

Kommissionen var uenig og anførte, at opførelse af store anlægsprojekter ikke i selv er myndighedsudøvelse. Aktiviteterne i planlægningsfasen af Femern-forbindelsen blev dog kvalificeret som myndighedsudøvelse allerede i Kommissionens vurdering af sagen i 2009. Støtte dertil er derfor ikke statsstøtte.

En økonomisk aktivitet i konkurrence med færger

Statsstøttereglerne gælder kun for enheder, der udøver en økonomisk aktivitet. Det er tilfældet, når der udbydes varer eller tjenesteydelser på et marked.

Kommissionen vurderede, at der er et marked for at krydse Femern Bælt. Tunnelen vil derfor konkurrere direkte med de eksisterende færger.

Fordi driften af tunnelen indebærer, at der bliver leveret en tjenesteydelse, konkluderede Kommissionen, at selve opførelsen af tunnelen også er en økonomisk aktivitet. Dette selvom Femern-forbindelsen ikke udbyder nogen ydelser på et marked, før tunnelen åbnes. Det betyder, at opførelsen af tunnelen er en økonomisk aktivitet, som er omfattet af statsstøttereglerne. En konklusion, som er i overensstemmelse med praksis.

Grundigere vurdering af støttens forenelighed

I Rettens afgørelse om, at Kommissionen skulle have indledt en formel undersøgelse af støtten, fandt Retten, at Kommissionens vurdering var "unøjagtig", "upræcis" og endda selvmodsigende.

I Kommissionens nye afgørelse bygger konklusionerne på en meget grundigere undersøgelse end i afgørelsen fra 2015. Kommissionen foretager en formel undersøgelse og vurderer på den baggrund, at Femern-forbindelsen modtager statsstøtte. Herefter vurderer Kommissionen, at støtten er forenelig med det indre marked efter TEUF-artikel 107(3)(b).

Kommissionen har fx undersøgt, om projektets mål kunne nås på andre måder, fx med fortsat eller udvidet færgedrift.

Kommissionen foretager en grundig vurdering af, om støtten kun dækker behovet for finansiering af forbindelsen og derfor ikke går videre end nødvendigt. Kommissionen lægger også vægt på, at der ikke blev ydet støtte til selve driften af Femern-forbindelsen.

Derudover vurderer Kommissionen, at de positive effekter i form af bidrag til forfølgelse af en fælles europæisk interesse overstiger de negative effekter af støtten i form af forstyrrelse af konkurrencen, herunder påvirkningen af færgedriften og nærliggende havne.

Udnyttelse af statsgarantierne

Retten kritiserede også Kommissionen for ikke at have vurderet betingelserne for, hvornår statsgarantierne kunne blive udnyttet, fordi der i afgørelsen fra 2015 alene blev lagt vægt på, at garantierne fulgte de almindelige principper i dansk obligationsret.

Kommissionen redegør i sin nye afgørelse for, hvornår der kan trækkes på garantien efter dansk obligationsret, og i anmeldelsen er der nu en række yderligere betingelser til et krav om udbetaling fra garantien. Kommissionen mener nu, at kravene til udbetaling overholder kravene i garantimeddelelsen.

Læs Kommissionens afgørelse her

Kontakt

Andreas Christensen

Partner (H)

Marie Løvbjerg

Director, advokat

Mads Peter Rosenius Olsen

Advokat