Gennem de seneste år har der været fokus i medierne og i offentligheden på borgeres chikanøse adfærd over for offentligt ansatte. Det kulminerede med en ny bestemmelse i straffeloven – § 119 a – der specifikt beskytter offentligt ansatte mod chikane. I denne artikel følger vi op på den seneste praksis på området.

Det er et centralt spørgsmål, hvor meget offentligt ansatte skal finde sig i, når de interagerer med borgere. Siden indførelsen af "respektpakken" i 2016, har offentligt ansatte i højere grad været beskyttet imod forskellige former for chikane i forbindelse med deres arbejde. Det er især relevant for visse udsatte medarbejdergrupper som fx politibetjente, socialrådgivere og sundhedspersonale.

Hvornår er der tale om chikane? – seneste retspraksis

I en sag, der blev afgjort af Vestre Landsret i starten af juni 2020, havde en patient i psykiatrien henvendt sig til en tidligere behandler i et supermarked og kaldt vedkommende for "psykopat" samt spurgt, om personen "havde forgiftet nogen for nylig". Landsretten fandt dog, at dette ikke var tilstrækkeligt til at blive betegnet som chikane, da der var tale om en enkeltstående kortvarig episode af ikke-tilstrækkelig grov karakter. Der blev desuden lagt vægt på, at parterne tilfældigt havde mødtes og, at den tidligere patient derved ikke bevidst havde opsøgt konfrontationen.

Sagen understøtter den fortolkning (der også blev fremhævet i lovbemærkningerne), at en enkelt chikanøs besked eller henvendelse i almindelighed ikke vil være omfattet af § 119 a – i modsætning til gentagne beskeder eller henvendelser.

I en anden sag ved Vestre Landsret et par måneder forinden, tog retten stilling til, hvorvidt der var tale om chikane, da en mand gentagne gange havde filmet en politibetjent både i og uden for arbejdstiden. Landsretten konkluderede, at handlingerne var egnede til at chikanere politibetjenten, og manden blev derfor dømt for overtrædelse af straffelovens § 119 a. Der blev i sagen fastsat en fællesstraf som følge af andre forhold.

Disse domme viser, at der lægges vægt på borgerens hensigt. Det er mere nærliggende at tale om chikanøs adfærd, hvis borgeren bevidst opsøger den offentligt ansatte i modsætning til et tilfældigt møde. Hertil kommer, om der er tale om gentagne henvendelser.

Digital chikane – seneste retspraksis

Chikane kan naturligvis også forekomme på internettet – særligt på de sociale medier. Vi har derfor allerede set flere sager om digital chikane.

Det var blandt andet tilfældet i en sag fra 2020, hvor en mand på Facebook havde delt flere opslag om en socialrådgiver og skrevet grove private beskeder til vedkommende om hende og hendes familie. Det opslag som manden offentligt havde delt på sin egen Facebook-side, hvor han blandt andet beskyldte socialrådgiveren for magtmisbrug, blev ikke anset for chikane. Det gjorde de private beskeder, som manden havde sendt til socialrådgiveren derimod. Straffen bortfaldt dog efter rettens samlede vurdering, bl.a. på grund af den medgåede sagsbehandlingstid på næsten tre år.


Hvis du gerne vil vide mere om chikane af offentligt ansatte, kan du læse vores artikel fra starten af året om emnet her:
Chikane af offentligt ansatte

Du kan også læse om begrænsning af borgeres adgang til det offentlige her:
Begrænsning af borgernes adgang til forvaltningen

kontakt

Erik Wendelboe Christiansen

Partner

Bo Juul Jensen

Advokat