Vi har gennemgået den seneste praksis om aktindsigt og giver dig her et sammendrag af de nyeste relevante udtalelser.

Denne nyhed er den seneste i en artikelserie, hvor Horten giver dig en update på den nyeste praksis om aktindsigt. Nederst i artiklen finder du links til vores tidligere nyheder med praksisopdateringer.

Folketingets Ombudsmand: Kommune vejledte borgere forkert om deres klagemuligheder i sager om aktindsigt

I forbindelse med en afgørelse om partsaktindsigt efter forvaltningsloven havde en kommune i klagevejledningen oplyst, at klage over afgørelsen skulle indgives til kommunen, som herefter havde pligt til at genvurdere sagen. Kommunen havde endvidere oplyst, at klagefristen var fire uger, og at kommunen ville videresende sagen til den relevante klageinstans, hvis en genvurdering af sagen ikke førte til en ændring af afgørelsen.

Kommunen henviste i klagevejledningen til klagereglerne i kapitel 10 i retssikkerhedsloven.

Sagen blev indbragt for ombudsmanden, der generelt udtalte, at reglerne om klageadgang i afgørelser om aktindsigt efter forvaltningsloven eller offentlighedsloven er reguleret i disse regler, medmindre andet klart fremgår andetsteds. Ombudsmanden udtalte endvidere, at retssikkerhedslovens klageregler ikke gælder for aktindsigtssager, og at der efter hverken forvaltningsloven eller offentlighedsloven gælder en klagefrist. Endelig udtalte ombudsmanden, at der ikke gælder en remonstrationsordning i sager om aktindsigt efter forvaltningsloven. Klage over en afgørelse skal derfor indgives direkte til den myndighed, som er klageinstans i forhold til afgørelsen af den sag, som anmodningen om aktindsigt vedrører.

Læs ombudsmandens udtalelse af 26. maj 2020

Folketingets Ombudsmand: Om temakravet i offentlighedsloven

En journalist havde sendt tre aktindsigtsanmodninger til Transport- og Boligministeriet. Den første anmodning vedrørte dokumenter om ministeriets departementschefs henholdsvis pressechefs henvendelser til personer om disses medvirken i artikler, tv-indslag og anden mediedækning. Den anden anmodning vedrørte dokumenter om departementschefens henholdsvis pressechefens henvendelser til arbejdspladser om disse arbejdspladsers medarbejderes medvirken i artikler, tv-indslag samt anden mediedækning. Begge anmodninger dækkede en specifik periode.

Transport- og Boligministeriet gav afslag på alle tre anmodninger med henvisning til, at temakravet i offentlighedslovens § 9, stk. 1, nr. 2, ikke var opfyldt. Ministeriet anførte bl.a., at der ikke var angivet noget nærmere tema, og at der ikke var anført navngivne fysiske eller juridiske personer som modtagere af henvendelserne.

Journalisten sendte en tredje aktindsigtsanmodning, denne gang om aktindsigt i en liste over dokumenter, som var blevet forelagt regeringens økonomiudvalg i en periode på 3 år.

Også denne anmodning blev afslået med henvisning til manglende opfyldelse af temakravet, jf. offentlighedslovens § 9, stk. 1, nr. 2. Ministeriet begrundede afslaget med, at journalisten havde anmodet om indsigt i samtlige dokumenter, der var forelagt regeringens økonomiudvalg, uden at angive noget tema.

Alle tre afgørelser blev indbragt for Folketingets Ombudsmand.

Om journalistens to første aktindsigtsanmodninger udtalte ombudsmanden, at de efter hans vurdering opfyldte temakravet i offentlighedslovens § 9, stk. 1, nr. 2, da de var formuleret som en anmodning om indsigt i mere end blot mediedækning og mediehåndtering generelt. Desuden var anmodningerne afgrænset til at omfatte henvendelser sendt fra to specifikke personer, ligesom anmodningerne var tidsmæssigt afgrænset.

Vedrørende journalistens tredje anmodning fandt ombudsmanden ikke anledning til at kritisere, at ministeriet havde vurderet, at temakravet ikke var opfyldt og derfor havde givet afslag på aktindsigt. Ombudsmanden lagde vægt på, at som anmodningen om aktindsigt var formuleret, afgrænsede den de omhandlede dokumenter på en måde, som angav noget om dokumenternes processkridt, men ikke om deres indhold.

Læs ombudsmandens udtalelse af 4. juni 2020

Folketingets Ombudsmand: En forskningsinstitutions rapportudkast og datamateriale kunne undtages fra aktindsigt

Et statsligt forsknings- og analysecenter under Social- og Indenrigsministeriet afslog at give en journalist aktindsigt i et rapportudkast om personalenormeringer på plejecentre. Afslaget skete med henvisning til offentlighedslovens § 33, nr. 4. Forsknings- og analysecentret afslog endvidere at give aktindsigt i de bagvedliggende data med henvisning til offentlighedslovens § 27, nr. 5.

I begrundelsen for afslaget efter offentlighedslovens § 33, nr. 4, henviste centret til, at deres faglige omdømme ville kunne lide væsentlig skade, hvis der blev udleveret et foreløbigt og potentielt fejlbehæftet udkast til rapport, og at det ville være uforsvarligt over for de enkelte medarbejderes faglige anseelse, hvis udkastet til rapporten blev udleveret, inden der var sket kvalitetssikring.

I begrundelsen for afslaget på aktindsigt i de bagvedliggende data efter offentlighedslovens § 27, nr. 5, henviste centret til, at sådanne data kan undtages direkte med henvisning til bestemmelsen, som er begrundet i hensynet til, at offentlige forskningsinstitutioner på lige fod med private skal kunne drive forskningsmæssig virksomhed og i den forbindelse sikre enkeltpersoner og virksomheder fuldstændig diskretion med hensyn til de oplysninger, som centret modtager.

Ombudsmanden bemærkede i forhold til § 33, nr. 4, at beskyttelsessubjektet i denne bestemmelse er de enkelte forskere og ikke selve forskningsinstitutionen, som forskerne er ansat ved.

Endvidere udtalte ombudsmanden, at betingelsen om, at der skal foreligge "væsentlige hensyn" til de pågældende forskere, var opfyldt, fordi der var tale om en foreløbig rapport, som stadig var under udarbejdelse, og som først skulle igennem både intern og ekstern kvalitetskontrol. På den baggrund fandt ombudsmanden ikke anledning til at kritisere, at centret havde afvist at give aktindsigt i rapportudkastet.

Ombudsmanden fandt heller ikke anledning til at kritisere, at centret havde afvist at give aktindsigt i det bagvedliggende indsamlede datamateriale. Ombudsmanden lagde vægt på, at det indsamlede data havde gennemgået en vis bearbejdning og dermed havde karakter af "faglig statistik bearbejdning", som er omfattet af § 27, nr. 5, og at centret i øvrigt har pligt til at offentliggøre udarbejdede rapporter, hvoraf resultaterne af de indsamlede bearbejdede data vil fremgå.

Læs ombudsmandens udtalelse af 30. juni 2020

Ankestyrelsen: Aktindsigt i udkast til lejekontrakt

En kommune meddelte delvist afslag på en anmodning om aktindsigt i et udkast til en lejekontrakt vedrørende en ejendom, som kommunen skulle leje af en udlejer.

Afslaget skete med henvisning til offentlighedslovens § 30, nr. 2. Kommunen begrundede afslaget med, at der er beskyttelseshensyn at tage over for udlejer, da udlejningen af den pågældende ejendom til kommunen udgjorde en central del af udlejers økonomi.

Ankestyrelsen lagde til grund, at der på tidspunktet for afgørelsen forelå et udkast til en lejekontrakt mellem kommunen og udlejer, som kommunen undtog fra aktindsigt.

Ankestyrelsen var enig med kommunen i, at udkastet til lejekontrakten mellem kommunen og udlejeren måtte anses for at indeholde forretningsoplysninger.

Ankestyrelsen vurderede dog samtidig, at det ikke i kommunens afslag på aktindsigt var tilstrækkeligt konkretiseret, hvilke væsentlige økonomiske skadevirkninger der ville kunne indtræde, hvis begæringen om aktindsigt blev imødekommet fuldt ud.

Kommunens henvisning til, at der var et beskyttelseshensyn at tage over for udlejer, og at udlejningen udgjorde en væsentlig del af udlejers økonomi, var således efter Ankestyrelsens vurdering ikke en tilstrækkelig konkretisering af, hvordan det ville kunne forårsage et økonomisk tab for udlejer at imødekomme anmodningen.

Ankestyrelsen lagde ved sin vurdering vægt på, at det af forarbejderne til offentlighedslovens § 30, stk. 1, nr. 2, fremgår, at det ikke er tilstrækkelig begrundelse for at undtage oplysninger efter bestemmelsen at henvise til bestemmelsens ordlyd, til konkurrencemæssige årsager eller andre tilsvarende abstrakte beskyttelsesgrunde.

På den baggrund vurderede Ankestyrelsen, at kommunen ikke havde været berettiget til at undtage lejekontrakten fra adgangen til aktindsigt med den begrundelse, der var anvendt.

Læs Ankestyrelsens udtalelse af 19. juni 2020

Der har siden det seneste nyhedsbrev været flere udtalelser om afslag på aktindsigt efter offentlighedslovens § 30, nr. 2. I sagerne nedenfor fandt Ankestyrelsen også, at afslagene ikke var tilstrækkeligt begrundet fra myndighedernes side.

Læs Ankestyrelsens udtalelse af 19. juni 2020

Læs Ankestyrelsens udtalelse af 30. juni 2020

Læs Ankestyrelsens udtalelse af 17. august 2020

Ankestyrelsen: Aktindsigt i dagsordenpunkt

En journalist anmodede en kommune om aktindsigt i et lukket punkt på dagsordenen til et møde i kommunens plan- og boligudvalg.

Kommunen afslog aktindsigtsanmodningen med henvisning til offentlighedslovens § 33, nr. 3, som omhandler "det offentliges økonomiske interesser". Kommunen begrundede afslaget med, at dagsordenspunktet vedrørte oplysninger, som havde økonomisk interesse for kommunen, samt oplysninger om kommunens forretningsmæssige virksomhed.

Ankestyrelsen henviste indledningsvis til, at det efter offentlighedslovens § 23 er udgangspunktet, at der ikke er aktindsigt i en myndigheds interne dokumenter. Ankestyrelsen henviste dog samtidig til, at det af bekendtgørelsen om aktindsigt i visse interne kommunale og regionale dokumenter fremgår af § 2, stk. 1, nr. 1, at et dokument, uanset dets interne karakter, alligevel kan blive omfattet af adgangen til aktindsigt, hvis dokumentet er udarbejdet som et selvstændigt dokument og foreligger i endelig form, og det indeholder en dagsorden til et udvalgsmøde med myndighedens eventuelle indstillinger.

Ankestyrelsen vurderede, at det omhandlede dokument var omfattet af bekendtgørelsen om aktindsigt i visse interne kommunale og regionale dokumenter. Ankestyrelsen vurderede desuden, at kommunen ikke havde været berettiget til at undtage dokumentet i medfør af offentlighedslovens § 33, nr. 3.

Ankestyrelsen henviste til, at det fremgår af forarbejderne til offentlighedslovens § 33, nr. 3, at der kun kan meddeles afslag på aktindsigt, hvis der er en nærliggende fare for, at den pågældende interesse vil lide betydelig skade, hvis oplysningerne udleveres.

Ankestyrelsen udtalte herefter, at kommunen ikke i tilstrækkelig grad havde konkretiseret, på hvilken måde kommunens økonomiske interesser ville kunne lide skade, herunder om der ville kunne forekomme et økonomisk tab af betydning, hvis der ville blive meddelt aktindsigt i det omhandlede dagsordenpunktet.

Læs Ankestyrelsens udtalelse af 20. august 2020

Ankestyrelsen: Aktindsigt i oversigt over rykkerbreve

En borger havde anmodet en kommune om aktindsigt i en oversigt over, hvilke ejendomme i kommunen der havde modtaget påbud om forbedret spildevandsrensning, samt en oversigt over, hvilke af disse ejendomme der havde fået udsendt rykkerbreve samt dato herfor.

Kommunen behandlede aktindsigtsanmodningen efter miljøoplysningslovens regler. Kommen gav aktindsigt i en liste over de ejendomme, som havde modtaget et påbud om spildevandsforbedring, men meddelte samtidig, at der ikke forelå en oversigt over, hvilke af disse ejendommes ejere der efterfølgende havde modtaget rykkerbreve. Kommunen meddelte derfor afslag på aktindsigt i den del.

Borgeren klagede over kommunens afslag på aktindsigt i den ønskede oversigt over udsendte rykkerbreve og anførte bl.a., at det ikke burde være en umulig opgave for kommunen at udarbejde oversigten på baggrund af de breve, der var sendt ud, og at kommunen ikke havde godtgjort, at det ville være uforholdsmæssigt ressourcekrævende at udarbejde en sådan oversigt. Desuden klagede borgeren over, at kommunen ikke havde besvaret hans spørgsmål om, hvornår rykkerbrevene var udsendt.

Kommunen oversendte sagen til Ankestyrelsen uden yderligere bemærkninger.

Ankestyrelsen udtalte indledningsvis, at borgerens aktindsigtsanmodning måtte forstås som en sammenstilling af foreliggende oplysninger i kommunens database og dermed som et dataudtræk, jf. offentlighedslovens § 11. Ankestyrelsen bemærkede, at kommunen i sin afgørelse ikke havde taget stilling til dette, men alene havde taget stilling til spørgsmålet om aktindsigt.

Ankestyrelsen henviste til, at en anmodning om aktindsigt i miljøoplysninger skal behandles efter de regler, der er mest gunstige for aktindsigtsansøgeren. Ankestyrelsen udtalte i forlængelse heraf, at en kommune ved anmodning om dataudtræk i miljøoplysninger skal overveje muligheden for et dataudtræk efter offentlighedslovens § 11. Ankestyrelsen henviste i den forbindelse til en afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvoraf det fremgik, at miljøoplysningslovens regler ikke indeholder en pligt til at udlevere dataudtræk, og at en anmodning om dataudtræk i miljøoplysninger derfor bør vurderes efter offentlighedslovens § 11, som medfører en udvidet adgang til aktindsigt i denne type oplysninger sammenholdt med miljøoplysningsloven.

Ankestyrelsen tog ved sin udtalelse ikke stilling til, om kommunen ville kunne meddele afslag på dataudtræk efter offentlighedslovens § 11, fordi det ikke er muligt at lave udtrækket med få og enkle kommandoer.

Ankestyrelsen bemærkede desuden, at den ikke kunne behandle punktet om kommunens manglende besvarelse af borgerens spørgsmål, da der ikke ved lov er fastsat en frist for, hvornår kommuner skal besvare spørgsmål fra borgere.

Læs Ankestyrelsens udtalelse af 31. august 2020


Ad Hoc Webinar: Nyt om aktindsigt

Tidligere updates om aktindsigt

Her er seneste praksis om aktindsigt - juli 2020
Her er seneste praksis om aktindsigt - april 2020

Her er seneste praksis om aktindsigt - januar 2020
Her er seneste praksis om aktindsigt - oktober 2019

Her er seneste praksis om aktindsigt - juli 2019
Her er seneste praksis om aktindsigt - januar 2019

Her er seneste praksis om aktindsigt - oktober 2018

Her er seneste praksis om aktindsigt - maj 2018

Her er seneste praksis om aktindsigt - november 2017
Her er seneste praksis om aktindsigt - juni 2017
Her er seneste praksis om aktindsigt - april 2017
Her er seneste praksis om aktindsigt - januar 2017
Her er seneste praksis om aktindsigt - november 2016

kontakt

Rikke Søgaard Berth

Partner

Malene Graff

Specialistadvokat

Sidsel Marcussen

Advokat