Vi har gennemgået den seneste praksis om aktindsigt og giver dig her et sammendrag af de nyeste relevante udtalelser.

Denne nyhed er den seneste i en artikelserie, hvor Horten giver dig en update på den nyeste praksis om aktindsigt. Nederst i artiklen finder du links til vores tidligere nyheder med praksisopdateringer.

Ankestyrelsen: Vindmøllers driftsdata var ikke oplysninger om emissioner til miljøet

En borger havde anmodet en kommune om aktindsigt i specifikke typer driftsdata vedrørende nogle vindmøller.

Kommunen fandt, at der var tale om oplysninger omfattet af miljøoplysningsloven og gav afslag på aktindsigt efter 1985-offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2, om drifts- og forretningsforhold. Kommunen vurderede desuden, at oplysningerne ikke udgjorde emissionsoplysninger og dermed heller ikke var omfattet af miljøoplysningslovens § 2, stk. 5, der begrænser adgangen til at undtage emissionsoplysninger fra aktindsigt.

Ankestyrelsen fastslog indledningsvist, at de omhandlede oplysninger om driftsdata ikke var emissionsoplysninger i miljøoplysningslovens forstand og dermed heller ikke var omfattet af miljøoplysningslovens § 2, stk. 5.

Ankestyrelsen lagde bl.a. vægt på en udtalelse fra Miljø- og Fødevareministeriet, hvor ministeriet havde vurderet, at netop de tre typer driftsoplysninger, som borgeren havde anmodet om aktindsigt i, ikke udgør oplysninger om den udsendte støj og dermed ikke er emissionsoplysninger. Ankestyrelsen henviste desuden til en afgørelse fra EU-Domstolen, hvor domstolen havde slået fast, at oplysninger, der har en direkte eller indirekte relation til emissioner til miljøet, ikke i sig selv udgør "emissioner til miljøet".

Ankestyrelsen udtalte dernæst, at oplysningerne vedrørte drifts- og forretningsforhold af væsentlig økonomisk betydning og dermed var omfattet af 1985-offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2. Ankestyrelsen lagde vægt på, de omhandlede driftsdata bl.a. indeholdt oplysninger om, hvordan indstillingen af vindmøllerne kunne optimeres bedst muligt, og at oplysningerne ville kunne benyttes af konkurrenter i et stærkt konkurrencepræget marked, hvorfor der var stor risiko for et økonomisk tab af nogen betydning.

Ankestyrelsen var samlet set enig i kommunens afvejninger i sagen.

Læs Ankestyrelsens udtalelse af 10. september 2020

Ankestyrelsen: Aktindsigt – det offentliges økonomiske interesser og ekstraheringspligtens sagsbegreb

En kommune meddelte afslag på aktindsigt i en rapport om overvågning af kommunalt ansatte med henvisning til offentlighedslovens § 33, nr. 3. Kommunen oplyste, at afslaget på aktindsigt omfattede rapporten i sin helhed.

Kommunen begrundede afslaget med, at rapporten indeholdt redegørelser for sikkerhedsbrister konstateret i forbindelse med en række test, og at man undtog rapporten fra aktindsigt for at beskytte det offentliges interesser.

Ankestyrelsen fandt, at rapporten ikke kunne undtages med henvisning til offentlighedslovens § 33, nr. 3. Ankestyrelsen lagde vægt på, at kommunen hverken i sit afslag eller i sin genvurdering af sagen havde henvist til, at aktindsigt i rapporten ville kunne skade kommunens økonomiske interesser. Desuden bemærkede Ankestyrelsen, at hensynet til it-sikkerhed og beskyttelse af borgernes persondata ikke falder ind under beskyttelseshensynene i bestemmelsen.

Kommunen havde herudover afslået at give aktindsigt i interne dokumenter til et lukket dagsordenspunkt på et møde i Økonomiudvalget, jf. offentlighedslovens § 23. Kommunen anførte i den forbindelse, at dagsordenspunktet skulle forblive lukket, da sagen indeholdt personfølsomme og fortrolige oplysninger.

Kommunen havde desuden i sin afgørelse vurderet, at interne dokumenter ikke er omfattet af ekstraheringspligten efter offentlighedslovens § 28. Kommunen begrundede afgørelsen med, at den pågældende sag, der var søgt aktindsigt i, ikke var en afgørelsessag.

Ankestyrelsen fandt, at kommunen ved sin afgørelse af om, at der ikke blev meddelt aktindsigt i dagsordenspunktet, også burde have vurderet, om der var ret til aktindsigt i dagsordenpunktet efter bekendtgørelse nr. 1575, 2013, om aktindsigt i visse interne kommunale og regionale dokumenter.

Ankestyrelsen fandt desuden, at kommunens forståelse af ekstraheringspligtens anvendelsesområde var forkert. Ankestyrelsen udtalte, at ekstraheringspligten efter offentlighedslovens § 28 ikke kun gælder afgørelsessager, men omfatter alle sager, der vedrører en forvaltningsmyndigheds indholdsmæssige virksomhed.

Læs Ankestyrelsens udtalelse af 10. september 2020

Ankestyrelsen: Aktindsigt i en trivselsundersøgelse

En kommune afslog at give en borger aktindsigt i en trivselsundersøgelse, der var udarbejdet for kommunen af en ekstern virksomhed.

Kommunen afslog aktindsigt med henvisning til offentlighedslovens § 21, stk. 2, om enkeltpersoners ansættelsesforhold samt § 33, nr. 5, om private og offentlige interesser. Kommunen begrundede afslaget med, at trivselsundersøgelsen de facto også blev en lederevaluering og derfor kunne undtages fra aktindsigt med henvisning til de nævnte bestemmelser.

Kommunen henviste bl.a. til Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. S 1293 fra 1997, hvor følgende fremgik: "Hensynet til myndighedernes personalepolitik taler efter Justitsministeriets opfattelse for, at en såkaldt personalebedømmelse i almindelighed kan undtages fra retten til aktindsigt".

Ankestyrelsen vurderede, at kommunen ikke kunne undtage trivselsundersøgelsen fra aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 21, stk. 2. Ankestyrelsen bemærkede, at trivselsundersøgelsen ikke kun indgik i en sag om en enkeltpersons ansættelsesforhold, men at den (også) indgik i en generel personalesag.

Ankestyrelsen vurderede ligeledes, at kommunen heller ikke kunne undtage trivselsundersøgelsen fra aktindsigt efter offentlighedsloven § 33, nr. 5. Efter denne bestemmelse kan en myndighed afslå aktindsigt, hvis det ud fra en konkret vurdering vil medføre en nærliggende fare for, at offentlige eller privates interesser vil lide betydelig skade, hvis oplysningerne udleveres.

Ankestyrelsen bemærkede, at kommunen ikke havde foretaget en sådan konkret vurdering. Kommunens henvisning til, at lederevalueringer generelt kunne undtages aktindsigt af hensyn til kommunens personalepolitik, udgjorde ifølge Ankestyrelsen ikke en konkret vurdering efter offentlighedslovens § 33, nr. 5.

Læs Ankestyrelsens udtalelse af 28. september 2020

Ankestyrelsen: Aktindsigt i bekymringsskrivelser fra personalet på et sygehus

En borger anmodede en region om aktindsigt i samtlige bekymringsskrivelser fra personalet til ledelsen på et sygehus inden for en bestemt periode.

Regionen afslog aktindsigt, med henvisning til at der var tale om interne dokumenter omfattet af offentlighedslovens § 23, stk. 1, nr. 1. Desuden anførte regionen, at dokumenterne ikke var omfattet af offentlighedslovens § 26 om interne dokumenter i endelig form.

Ankestyrelsen udtalte indledningsvis, at der i sagens akter var en mailtråd, hvor den første mail var sendt fra en ekstern mailadresse. Den pågældende første mail i mailtråden kunne derfor ikke betragtes som et internt dokument.

Ankestyrelsen var dog enig med regionen i, at de øvrige dokumenter på sagen måtte betragtes som interne dokumenter omfattet af offentlighedslovens § 23, stk. 1, nr. 1, og var ligeledes enig i, at dokumenterne ikke var omfattet af offentlighedslovens § 26.

Ankestyrelsen vurderede, at dokumenterne indeholdt en række oplysninger, som var ekstraheringspligtige efter offentlighedslovens § 28, stk. 1, 1 pkt., og nævnte som et eksempel oplysninger, der vedrørte medarbejderes beskrivelse af faktuelle forhold på en vagt.

Ankestyrelsen henviste til, at det fremgår af forarbejderne til offentlighedsloven, at ekstraheringspligten ud over egentligt faktuelle oplysninger også omfatter oplysninger, som indeholder en subjektiv stillingtagen til forhold, hvis oplysningerne bidrager til sagens bevismæssige grundlag eller i øvrigt er tilvejebragt for at skabe klarhed om en sags faktiske grundlag.

Ankestyrelsen henviste desuden til, at vurderingen af, om der foreligger ekstraheringspligt, ikke i første række afhænger af, om oplysningen efter sin karakter må karakteriseres som faktisk eller ej, men i højere grad afhænger af, hvilken funktion oplysningen har i myndighedens sagsbehandling.

Læs Ankestyrelsens udtalelse af 23. oktober 2020

Folketingets Ombudsmand: Afslag på aktindsigt i COVID-19 beredskab

En journalist anmodede en region om aktindsigt i regionens indrapportering til Sundhedsstyrelsen om regionens beredskab til håndtering af COVID-19. Dokumenterne indeholdt bl.a. oplysninger om belægningsprocent på intensive sengeafsnit, antallet af respiratorer, samt scenarier for udviklingen af behov for intensive pladser.

Regionen afslog aktindsigt med henvisning til offentlighedslovens § 33, nr. 5. Regionen begrundede bl.a. afslaget med, at udlevering af oplysningerne ville kunne medføre væsentlige skadevirkninger ved at kunne skabe uro og panik i befolkningen på grund af den særlige situation, som COVID-19 havde skabt.

Ombudsmanden udtalte, at § 33, nr. 5, har et snævert anvendelsesområde. Bestemmelsen finder alene anvendelse, hvis hemmeligholdelse må anses for påkrævet, og der samtidig er en overhængende fare for, at de beskyttelsesværdige hensyn vil lide væsentlig skade.
Ombudsmanden udtalte desuden med henvisning til offentlighedslovens § 1, stk. 1, at det er et grundlæggende formål med offentlighedsloven at give befolkningen mulighed for at føre kontrol med i forholdene i forvaltningen.

Ombudsmanden udtalte hernæst, at oplysninger kan undtages fra aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 33, nr. 5, hvis afslaget skyldes hensynet om at beskytte mod panik, utryghed mv. i befolkningen. Det er det dog en betingelse, at de eventuelle skadevirkninger går videre end blot at skade eller bestyrke en generel eller abstrakt frygt og usikkerhed i befolkningen. Desuden kræver det, at skadevirkningerne både er konkrete og sandsynliggjort. I den forbindelse bør man som myndighed undersøge, om skadevirkningerne kun kan forebygges ved at undtage oplysningerne fra aktindsigt, eller om oplysningerne i stedet kan suppleres med informationer, der giver befolkningen en bedre forståelse af oplysningerne.

Ombudsmanden fandt i forhold til den konkrete sag, at regionens begrundelse for at tilbageholde informationerne var for generel og udokumenteret, idet regionen ikke nærmere havde angivet, hvorfor udleveringen af oplysningerne skulle kunne skabe uro eller usikkerhed i befolkningen.

På den baggrund fandt ombudsmanden, at regionen ikke havde været berettiget til at undtage de ønskede oplysninger fra aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 33, nr. 5.

Læs ombudsmandens udtalelse af 16. november 2020

Folketingets Ombudsmand: Aktindsigt i oplysninger i Forsvarsministeriets whistleblowerordning

Forsvarsministeriet afviste at give en journalist aktindsigt i en række oplysninger, der fremgik af indberetninger til Forsvarsministeriets whistleblowerordning. Oplysningerne omfattede bl.a. navne, stillingsbetegnelser og enkelte andre identifikationsoplysninger på de myndigheder og medarbejdere, som indberetningerne drejede sig om.

Afslaget skete med henvisning til offentlighedslovens § 33, nr. 5. I begrundelsen for afslaget henviste Forsvarsministeriet bl.a. til whistleblowerordningens særlige karakter og til, at der i nogle af henvendelserne blev fremført beskyldninger, som ikke var blevet bekræftet.

Ministeriet begrundede særligt afslaget med, at der dels gælder et hensyn til den medarbejder, der henvender sig til whistleblowerordningen, dels gælder et hensyn til den eller de medarbejdere, som henvendelsen vedrører.

Ombudsmanden udtalte, at de generelle betragtninger og hensyn, som lå til grund for ministeriets afslag, ikke i sig selv er nok til, at offentlighedslovens § 33, nr. 5, vil kunne anvendes i en konkret sag om aktindsigt.

Ombudsmanden henviste til, at ministeriet ikke havde lagt vægt på individuelle forhold i de konkrete sager, men i stedet havde lagt vægt på forskellige abstrakte scenarier om, hvordan en aktuel sag ville kunne udvikle sig. Ombudsmanden bemærkede særligt, at ministeriet tilsyneladende generelt havde konkluderet, at oplysninger om den anmeldtes navn ikke måtte udleveres, uanset om sagen var verserende eller afsluttet, og uanset hvad udfaldet af sagen havde været.

Ombudsmanden fandt derfor, at ministeriet ikke i hvert enkelt tilfælde havde fortaget en konkret vurdering af, om oplysningerne kunne undtages aktindsigt.

Læs ombudsmandens udtalelse af 13. december 2020


Tidligere updates om aktindsigt

Her er seneste praksis om aktindsigt - oktober 2020
Her er seneste praksis om aktindsigt - juli 2020

Her er seneste praksis om aktindsigt - april 2020

Her er seneste praksis om aktindsigt - januar 2020
Her er seneste praksis om aktindsigt - oktober 2019

Her er seneste praksis om aktindsigt - juli 2019
Her er seneste praksis om aktindsigt - januar 2019

Her er seneste praksis om aktindsigt - oktober 2018

Her er seneste praksis om aktindsigt - maj 2018

Her er seneste praksis om aktindsigt - november 2017

Her er seneste praksis om aktindsigt - juni 2017

Her er seneste praksis om aktindsigt - april 2017

Her er seneste praksis om aktindsigt - januar 2017
Her er seneste praksis om aktindsigt - november 2016

kontakt

Rikke Søgaard Berth

Partner

Malene Graff

Specialistadvokat

Sidsel Marcussen

Advokat