Vi har gennemgået den seneste praksis om aktindsigt og giver dig her et sammendrag af de nyeste relevante udtalelser.

Denne nyhed er den seneste i en artikelserie, hvor Horten giver dig en update på den nyeste praksis om aktindsigt. Nederst i artiklen finder du links til vores tidligere nyheder med praksisopdateringer.

Aktindsigt i egne oplysninger

Ankestyrelsen: Anmodning om aktindsigt i egne oplysninger og samspillet med reglerne om egenacces og databeskyttelsesreglerne om indsigtsret.

En borger havde anmodet en kommune om aktindsigt i alt, hvad kommunen havde liggende om borgeren selv og dennes børn.

Kommunen meddelte delvist afslag på aktindsigt efter offentlighedslovens regler.

Ankestyrelsen fandt ikke anledning til at tilsidesætte kommunens vurdering af, at anmodningen om aktindsigt skulle behandles efter offentlighedslovens regler.

Ankestyrelsen fandt imidlertid, at der i flere af de undtagne dokumenter indgik oplysninger om borgeren og hans børns forhold, og at kommunen derfor burde vurdere, om der kunne gives indsigt i oplysningerne efter offentlighedslovens § 8 om ret til egenacces.

Ankestyrelsen udtalte, at borgerens anmodning måtte forstås sådan, at han havde bedt om at få udleveret alle oplysninger om ham og hans børn. Ankestyrelsen udtalte endvidere, at det fremgik af sagens oplysninger, at borgeren havde del i forældremyndigheden over børnene, og at borgeren som forældremyndighedshaver derfor kunne anmode om egenacces på sine børns vegne.

Ankestyrelsen udtalte i den forbindelse, at adgangen til at undtage oplysninger omfattet af bestemmelsen om egenacces er snæver, og at det med bestemmelsen er forudsat, at spørgsmålet om, hvorvidt oplysningerne kan undtages fra aktindsigt, skal afgøres ved en konkret afvejning i det enkelte tilfælde. De almindelige betingelser for at undtage dokumenter er skærpet, når der er tale om aktindsigt efter reglerne om egenacces, da det kræver, at de pågældende beskyttelsesinteresser med afgørende vægt skal tale imod at meddele aktindsigt.

Ankestyrelsen opfordrede på den baggrund kommunen til at genoptage sagen og vurdere de undtagne dokumenter efter offentlighedslovens regler om egenacces.

Ankestyrelsen udtalte i øvrigt, at det ikke fremgik af kommunens afgørelse, om kommunen havde taget stilling til indsigt efter reglerne om databeskyttelse.

Ankestyrelsen bemærkede, at i tilfælde, hvor en person vil kunne få indsigt i oplysninger om sig selv både efter databeskyttelsesreglerne og offentlighedslovens regler, skal kommunen træffe afgørelse på det for den pågældende mest gunstige retsgrundlag. Ankestyrelsen bemærkede, at det må antages at følge af myndighedens vejledningspligt efter forvaltningslovens § 7, at den pågældende skal vejledes om sin retsstilling, eller at den pågældende myndighed af egen drift giver den pågældende indsigt efter det mest gunstige regelsæt eller eventuelt en kombination heraf.

Ankestyrelsen opfordrede derfor også kommunen til at tage stilling til, hvilken betydning vejledningspligten i forvaltningslovens § 7 ville have for anmodningen.

Læs Ankestyrelsens udtalelse af 25. maj 2020

Aktindsigt i personalesag

Ankestyrelsen: Oplysninger om en ansats uddannelses- og ansættelsestidspunkt var omfattet af retten til aktindsigt efter offentlighedslovens § 21, stk. 3.

En region meddelte delvist afslag på en anmodning om aktindsigt i en ansat overlæges personalesag. Afslaget skete med henvisning til offentlighedslovens § 21, stk. 2, hvorefter retten til aktindsigt ikke omfatter sager om enkeltpersoners ansættelsesforhold. Regionen gav dog med henvisning til offentlighedslovens § 21, stk. 3, aktindsigt i oplysninger om den pågældendes stilling, uddannelse, arbejdsopgaver mv.

Regionen afviste derimod at give aktindsigt i oplysninger om overlægens uddannelses- og ansættelsesdato med henvisning til, at bestemmelsen i offentlighedslovens § 21, stk. 3, efter regionens vurdering skulle fortolkes indskrænkende.

I forhold til meroffentlighedsprincippet, jf. offentlighedslovens § 14, stk. 2, lagde regionen vægt på, at anmoderens interesse i at få aktindsigt i de pågældende oplysninger, som var et ønske om at dokumentere den ansattes inhabilitet og grove pligtforsømmelse, efter regionens vurdering ville kunne imødekommes gennem klagemulighederne i behandlingssystemet.

Ankestyrelsen vurderede, at oplysninger om en ansats uddannelses- og ansættelsesdato er omfattet af offentlighedslovens § 21, stk. 3, og lagde vægt på, at offentlighedslovens § 21, stk. 3, blandt andet giver ret til aktindsigt i oplysninger om en ansats stilling, uddannelse og arbejdsopgaver.

Ankestyrelsen udtalte, at retten til aktindsigt i oplysninger om en ansats uddannelse omfatter både uddannelse forud for ansættelsen og gennemført videreuddannelse, samt oplysninger om uddannelsernes varighed, og at retten til aktindsigt i oplysninger om en ansats stilling og arbejdsopgaver omfatter både nuværende og tidligere arbejdsgivere. Efter Ankestyrelsens opfattelse betød det, at der også var ret til at få aktindsigt i de faktuelle oplysninger om tidspunktet for den ansattes uddannelse og ansættelse.

På den baggrund var det Ankestyrelsens opfattelse, at regionen ikke var berettiget til at afslå aktindsigt i oplysninger om uddannelses- og ansættelsesdato.

Ankestyrelsen bad derfor regionen om at genoptage sagen og træffe en ny afgørelse om aktindsigt. Ankestyrelsen bemærkede, at man ikke havde vurderet, om oplysningerne ville kunne undtages med henvisning til en anden bestemmelse i offentlighedsloven.

Læs Ankestyrelsens udtalelse af 14. maj 2020

Aktindsigt i dagsorden fra kommunalbestyrelsesmøde

Ankestyrelsen: Undtagelse af priser og kontraktsvilkår fra aktindsigt var ikke tilstrækkeligt begrundet.


En kommune meddelte delvist afslag på aktindsigt i en mødesag, referat og bilag om specifikke lukkede punkter fra et kommunalbestyrelsesmøde.

Kommunen undtog oplysninger fra et af dagsordenspunkterne og et bilag med henvisning til, at disse oplysninger vedrørte en virksomheds drifts- og forretningsforhold af væsentlig økonomisk betydning, jf. offentlighedens § 30, nr. 2.

Kommunen lagde ved sin vurdering vægt på, at der var tale om oplysninger om sammensætningen af den endelige købesum med delpriser og baggrunden herfor, samt oplysninger om hvordan virksomheden opererede og gennemførte udviklingssager, og at oplysningerne derfor efter deres karakter var omfattet af offentlighedslovens § 30, nr. 2.

Kommunen lagde desuden vægt på, at virksomheden havde oplyst, at en offentliggørelse af de konkrete oplysninger ville medføre en nærliggende risiko for, at virksomhedens fremadrettede forhandlingsposition i forhold til øvrige interessenter ville blive svækket, og at dette kunne medføre et økonomisk tab for virksomheden. Kommunen vurderede desuden, at der ikke var grundlag for at meddele aktindsigt efter offentlighedslovens § 14 om meroffentlighed.

Ankestyrelsen vurderede, at de undtagne oplysninger om salgssummer udgjorde totalpriser og dermed ikke delpriser.

Ankestyrelsen vurderede, at der som udgangspunkt var tale om oplysninger, som var omfattet af offentlighedslovens § 30, nr. 2, men at kommunen ikke i tilstrækkelig grad havde konkretiseret, hvilke væsentlige økonomiske skadevirkninger det ville kunne medføre for virksomheden, hvis der blev meddelt aktindsigt i oplysningerne. Ankestyrelsen henviste bl.a. til, at det ikke er et tilstrækkeligt grundlag for at undtage oplysninger efter § 30, nr. 2, at henvise til abstrakte angivelser af beskyttelsesbehovet i bestemmelsen. Ankestyrelsen henviste endvidere til, at totalpriser sædvanligvis ikke kan undtages fra aktindsigt.

På den baggrund var det Ankestyrelsens opfattelse, at kommunen ikke havde været berettiget til at undtage de pågældende oplysninger fra aktindsigt med henvisning til offentlighedslovens § 30, nr. 2.

Ankestyrelsen bad derfor kommunen om at genoptage sagen og træffe en ny afgørelse om aktindsigt. Udtalelsen indeholder i øvrigt en meget udførlig gennemgang af teori og praksis om offentlighedslovens § 30, nr. 2.

Læs Ankestyrelsens udtalelse af 28. april 2020

Aktindsigt i advokatundersøgelse og økonomiske beregninger

Ankestyrelsen: Advokatundersøgelse og økonomiske beregninger vedrørende flytning af en spildevandsledning var miljøoplysninger.


En kommune meddelte afslag på aktindsigt i en advokatundersøgelse og økonomiske beregninger, der bl.a. omhandlede en eventuel flytning af en trykledning til spildevand på anmoderens grund.

Kommunen begrundede afslaget på aktindsigt i advokatundersøgelsen med, at advokatundersøgelsen ikke var endelig, og at advokatundersøgelsen derfor kunne undtages i medfør af offentlighedslovens § 23, stk. 1, og forvaltningslovens § 12, stk. 1.

Kommunen begrundede afslaget på aktindsigt i de økonomiske beregninger med, at den del, der vedrørte forhandlingerne, herunder økonomien, var interne arbejdsdokumenter, som ikke forelå i endelig form, og som på den baggrund kunne undtages fra aktindsigt efter forvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 2.

Ankestyrelsen havde tidligere bedt kommunen om at redegøre for, om der var tale om miljøoplysninger, som skulle behandles efter miljøoplysningslovens regler om aktindsigt.

Hertil havde kommunen tilkendegivet, at der efter kommunens vurdering ikke var tale om miljøoplysninger, da sagen vedrørte et privatretligt spørgsmål om, hvorvidt kommunen havde undladt at overholde sin oplysningspligt i forbindelse med salg af ejendommen til anmoderen, og at sagen hverken angik placering af trykledningen eller trykledningens dimensionering mv.

Ankestyrelsen vurderede imidlertid, at anmodningen om aktindsigt i advokatundersøgelsen og i de økonomiske beregninger skulle behandles efter reglerne i miljøoplysningsloven.

Ankestyrelsen lagde ved sin vurdering vægt på, at en flytning af trykledningen til spildevand vil være en foranstaltning eller aktivitet, som påvirker eller kan påvirke enkelte miljøelementer, som nævnt i miljøoplysningslovens § 3, nr. 1 og 2, jf. § 3, nr. 3.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at advokatundersøgelsen og de økonomiske beregninger indgik som en del af spørgsmålet om en eventuel flytning af trykledningen.

Det var derfor Ankestyrelsens opfattelse, at advokatundersøgelsen og de økonomiske beregninger vedrørte spørgsmålet om en eventuel flytning af trykledningen i miljøoplysningslovens forstand med den virkning, at det måtte anses for at være miljøoplysninger, som skal behandles efter miljøoplysningsloven. Ankestyrelsen udtalte i øvrigt, at selvom den overordnede sag ikke handler om miljøspørgsmål, så kan de enkelte oplysninger i sagen godt udgøre miljøoplysninger, som skal behandles efter miljøoplysningsloven.

Ankestyrelsen bad derfor kommunen om at genoptage behandlingen af sagen og at vurdere anmodningen om aktindsigt efter miljøoplysningslovens regler.

Læs Ankestyrelsens udtalelse af 24. april 2020

Aktindsigt i oplysninger om chef i kommune

Ankestyrelsen: Teamleder var omfattet af chefbegrebet i offentlighedslovens § 21, stk. 3, 2. pkt., og derfor kunne den pågældendes navn ikke undtages fra aktindsigt.

En borger havde anmodet en kommune om aktindsigt i oplysninger om en unavngiven medarbejder i kommunen, som var omtalt i en sag, som havde ført til en disciplinær reaktion. Borgeren ønskede aktindsigt i den pågældende medarbejders navn, stillingsbetegnelse, fratrædelsesgodtgørelse og periode med løn.

Kommunen meddelte afslag på anmodningen om aktindsigt med henvisning til offentlighedslovens § 21. Kommune henviste til, at det fremgår af offentlighedslovens § 21, stk. 3, 2. pkt., at adgangen til aktindsigt i oplysninger om disciplinære reaktioner alene omhandler medarbejdere i chefstillinger.

Kommunen oplyste, at den medarbejder, som oplysningerne vedrørte, var teamleder, og havde det ledelsesmæssige ansvar for 12 medarbejdere, samt en ledelsesmæssig tværgående funktion. Teamlederen havde som én af fem teamledere både faglig og personalemæssig ledelse af de 12 medarbejdere, samt afholdt medarbejderudviklingssamtaler med og modtog sygemeldinger fra medarbejderne.

Kommunen henviste til, at det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen i § 21, stk. 3, 2. pkt., at chefbegrebet omfatter stillinger som kontorchef og derover, og at andre stillinger også kan være omfattet af chefbegrebet, hvis de i henseende til bl.a. ledelsesbeføjelser, lønforhold og stilling i det administrative hierarki kan sidestilles med disse stillinger. Der vil normalt være tale om stillinger i den statslige lønramme 36 eller derover.

På den baggrund vurderede kommunen, at den pågældende medarbejder ikke var chef i bestemmelsens forstand, hvorfor oplysninger om eventuelle disciplinære reaktioner ikke var omfattet af adgangen til aktindsigt.

Da aktindsigt i medarbejderens navn ville betyde, at der indirekte blev givet informationer om den disciplinære reaktion, som havde været kendt i offentligheden, meddelte kommunen også afslag på aktindsigt i medarbejderens navn.

Ankestyrelsen vurderede, at den teamchefen var omfattet af chefbegrebet i offentlighedslovens § 21, stk. 3, 2. pkt., og lagde ved vurderingen vægt på oplysningerne om, at den konkrete teamleder havde det faglige og ledelsesmæssige ansvar for 12 medarbejdere, afholdt medarbejderudviklingssamtaler og modtog sygemeldinger, var ansvarlig for medarbejdernes arbejdstilrettelæggelse og ressourceprioritering, og at teamlederen næsten fik den løn, som er omtalt i forarbejderne som et retningsgivende lønniveau for en chef i offentlighedslovens forstand.

På den baggrund udtalte Ankestyrelsen, at kommunen ikke kunne undtage den ansattes navn, da den ansattes stilling efter Ankestyrelsens vurdering er omfattet af chefbegrebet i offentlighedslovens § 21, stk. 3, 2. pkt.

Ankestyrelsen bad på den baggrund kommunen om at genoptage sagens behandling og træffe en ny afgørelse om aktindsigt.

Læs Ankestyrelsens udtalelse af 25. marts 2020


Ankestyrelsen har også behandlet chefbegrebet i en udtalelse af 30. marts 2020, hvor Ankestyrelsen ud fra samme betragtninger vurderede, at en teamleder i en kommune var omfattet af chefbegrebet.

Læs Ankestyrelsens udtalelse af 30. marts 2020

Tidligere updates om aktindsigt

Her er seneste praksis om aktindsigt - april 2020
Her er seneste praksis om aktindsigt - januar 2020
Her er seneste praksis om aktindsigt - oktober 2019

Her er seneste praksis om aktindsigt - juli 2019
Her er seneste praksis om aktindsigt - januar 2019

Her er seneste praksis om aktindsigt - oktober 2018

Her er seneste praksis om aktindsigt - maj 2018

Her er seneste praksis om aktindsigt - november 2017
Her er seneste praksis om aktindsigt - juni 2017
Her er seneste praksis om aktindsigt - april 2017
Her er seneste praksis om aktindsigt - januar 2017
Her er seneste praksis om aktindsigt - november 2016

kontakt

Rikke Søgaard Berth

Partner

Malene Graff

Specialistadvokat

Sidsel Marcussen

Advokat