Her er seneste praksis om aktindsigt – september 2022

Vi har gennemgået den seneste praksis om aktindsigt og giver dig her et sammendrag af de nyeste relevante udtalelser.

Denne nyhed er den seneste i en artikelserie, hvor Horten giver dig en update på den nyeste praksis om aktindsigt. Nederst i artiklen finder du links til vores tidligere nyheder med praksisopdateringer.

Høringsportalen: Lovforslag om begrænsning i aktindsigt skal beskytte offentligt ansatte mod chikane

Et nyt lovforslag vil medføre, at navne på offentligt ansatte i højere grad kan undtages fra retten til aktindsigt. Tærsklen for, hvornår en myndighed kan afvise at behandle en anmodning om aktindsigt, der må antages at tjene et retsstridigt eller chikanøst formål eller lignende, sænkes betydeligt.

Lovforslaget består af to ændringer i offentlighedsloven og en enkelt ændring i forvaltningsloven.

Helt konkret vil man ændre ordlyden af offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2, så ordet 'chikanøst' fremgår af bestemmelsens ordlyd. Den hidtidige bestemmelse har været underlagt en restriktiv fortolkning i praksis. Den mulige ændring betyder, at formålet med anmodningen om aktindsigt ikke behøver at være retsstridigt, før en chikanøs anmodning kan afvises.

Udtrykket 'chikanøst' omfatter først og fremmest chikanøs kontakt, både mundtligt og skriftligt. Ifølge lovforslagets bemærkninger kan det være tilfælde, hvor borgeren foretager et uforholdsmæssigt stort antal telefonopkald eller fremsender et uforholdsmæssigt stort antal breve/mails. Herudover omfatter udtrykket borgerens opførsel i mødet med den offentligt ansatte, borgerens adfærd på sociale medier samt eventuel overvågning og offentliggørelse af den offentligt ansattes personlige oplysninger.

Myndigheden skal tage udgangspunkt i de konkrete omstændigheder i sin vurdering. Det kan indgå i vurderingen, at den ansatte selv har givet udtryk for, at anmodningen er chikanøs, ligesom der kan lægges vægt på tidligere erfaringer med borgeren.

Den anden ændring i offentlighedsloven vedrører ordlyden af § 21, stk. 3, om personalesager, hvor følgende foreslås indsat: "Der meddeles dog ikke indsigt i oplysninger om den ansattes navn, hvis væsentlige hensyn til den ansattes tryghed taler herimod." Ændringen er først og fremmest tilsigtet offentligt ansatte med borgernære funktioner, hvis arbejdsopgaver indebærer en høj risiko for konflikter med borgere. Det kan fx være ansatte i politiet eller psykiatrien, men kan efter omstændighederne også omfatte andre offentligt ansatte i borgernære funktioner.

Ændringen i forvaltningsloven omhandler partsaktindsigt efter § 9 a, hvor der foreslås indsat et nyt stk. 2 identisk med den foreslåede ændring i offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2.

Læs høringsversionen af lovforslaget her

Folketingets Ombudsmand: ATP Ejendomme A/S er omfattet af offentlighedsloven

Ved en aktindsigtsanmodning gav ATP Ejendomme A/S en borger afslag på aktindsigt, med den begrundelse at selskabet ikke var omfattet af offentlighedsloven. ATP Ejendomme A/S er et aktieselskab, der er 100 % ejet af ATP. ATP er en selvejende institution oprettet ved lov.

Efter offentlighedslovens § 4, stk. 1, følger det, at offentlighedsloven – bortset fra §§ 11 og 12 samt §§ 15-17 – finder anvendelse på al virksomhed, der udøves af selskaber, hvis mere end 75 % af ejerandelene tilhører danske offentlige myndigheder.

Spørgsmålet var derfor, om ATP, der ejer ATP Ejendomme A/S, kunne henregnes til begrebet danske offentlige myndigheder i offentlighedslovens § 4, stk. 1.

Ombudsmanden kom i sagen frem til, at ATP Ejendomme A/S er omfattet af offentlighedslovens § 4, stk. 1.
Da ATP Ejendomme A/S havde genoptaget sagen, foretog Ombudsmanden sig ikke mere.

Læs Folketingets Ombudsmands udtalelse af 7. juli 2022

Folketingets Ombudsmand: Bekymrende sagsbehandlingstider i aktindsigtssager hos sundhedsmyndighederne

I kølvandet på COVID-19-pandemien har Folketingets Ombudsmand fulgt udviklingen i sagsbehandlingstiderne i aktindsigtssager hos Sundhedsministeriet, Statens Serum Institut og Styrelsen for Patientsikkerhed.

På baggrund af den seneste status fra Sundhedsministeriet for 2. halvår af 2021 har Folketingets Ombudsmand valgt at orientere Folketinget om situationen. Ombudsmanden udtalte: ”Sundhedsmyndighedernes lange sagsbehandlingstider i aktindsigtssager betyder i praksis, at nogle sager bliver behandlet så sent, at bl.a. mediernes mulighed for at overvåge og formidle aktuelle problemstillinger er reelt udfordret. Derfor finder jeg situationen så bekymrende, at jeg har valgt at orientere Folketinget om situationen”.

Sundhedsministeriet havde ved årsskiftet 125 verserende aktindsigtssager med en gennemsnitlig foreløbig sagsbehandlingstid på ca. 108 arbejdsdage, mens Statens Serum Institut havde 85 verserende sager med en gennemsnitlig foreløbig sagsbehandlingstid på ca. 44 arbejdsdage. Det drejede sig om sager efter offentlighedsloven og miljøoplysningsloven.

Sundhedsministeriet skal afgive en udtalelse inden udgangen af september.

Derudover skal Statens Serum Institut og Styrelsen for Patientsikkerhed orientere Ombudsmanden om, hvorvidt de er i stand til at overholde fristerne inden for den senest udmeldte tidshorisont.

Læs Folketingets Ombudsmands nyhed af 23. juni 2022

Miljø- og Fødevareklagenævnet: Afslag på aktindsigt i materiale fra bestyrelsesmøde

En borger anmodede Hillerød Spildevand A/S om aktindsigt i materiale vedrørende første punkt på dagsordenen 'Meddelelser fra formanden' til selskabets bestyrelsesmøde. Anmodningen henviste til mødereferatet, hvoraf det fremgik, at formanden bl.a. oplyste om verserende sager og om en fravigelse fra den sædvanlige procedure ved en kontraktindgåelse.

Hillerød Spildevand A/S gav afslag på anmodningen, med henvisning til at selskabet ikke var i besiddelse af dokumenter med det efterspurgte indhold, da sådanne dokumenter ikke eksisterede. Afgørelsen blev truffet i medfør af offentlighedslovens § 7, stk. 1, jf. vandsektorlovens § 26, stk. 3.

Miljø- og Fødevareklagenævnet indledte sin afgørelse med at konstatere, at Hillerød Spildevand A/S er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, nr. 1, og dermed offentlighedsloven, jf. vandsektorlovens § 14, stk. 1.

Miljø- og Fødevareklagenævnet lagde oplysningerne fra Hillerød Spildevand A/S til grund og stadfæstede afgørelsen.

Læs nævnets afgørelse af 24. august 2022

Tidligere updates om aktindsigt

Webinarserie: Seneste nyt om aktindsigt

Aktindsigtsreglerne kan være kringlede og finurlige, og der kommer løbende ny praksis om fortolkningen af reglerne. I webinarserien "Seneste nyt om aktindsigt" får du fire gange om året et overblik over det seneste kvartals udtalelser, så du er opdateret på den nyeste udvikling.

Læs mere og tilmeld dig serien her.